« Tilbage til søgeresultaterne
Folkeskolen i Danmark
Af Kommunelærerinde Eline Hansen. (Sluttet.)
Folkeskolen hører under Stat, Kirke og Kommune; den sidste har dog den største Indflydelse, hvorfor Skolen nu ogsaa kaldes Kommuneskole i Stedet for som tidligere Borger- og Almueskole.
Skolevæsenet bestyres paa Landet af Sogneraadet, i Købstæderne af Byraadet. Det snævrere Tilsyn føres af Skolekommissionen, der bestaar af Sognepræsten og et Antal Medlemmer valgte henholdsvis af Sogne- og Byraadet. I Byerne vælger Skolekommissionen selv sin Formand, medens Sognepræsten paa Landet er født Formand.
1899 bestemtes det, at Enker med skolepligtige Børn kunde vælges ind i Skolekommissionerne. Dansk Kvindesamfund forsøgte at faa »Enker« ændret til »Mødre«, dette lykkedes ikke den Gang; men ved Lov af 20. April 1908 om kommunal Valgret har alle valgberettigede Kvinder Adgang til Skolekommissionerne. Man maa haabe, at ogsaa mange Kvinder maa faa Sæde i disse, der er sikkert adskilligt for dem at udrette med Hensyn til Hygiejne, Skolestuernes Udstyr og Undervisning for Pigerne i de for dem specielle Fag.
I København er der en Skolekommission for hver Skole og én i hvert Sogn for de private Skoler. Skolekommissionen har dog ringe Indflydelse. Den daglige Administration ledes af Inspektører. Hele Skolevæsenet staar under en Direktion, bestaaende af Overpræsidenten, der er Statsem-bedsmand, Borgmesteren for første Afdeling, altsaa en kommunal Embedsmand; og en Provst eller Sognepræst. Desuden har København et Tilsyn bestaaende af en Skoledirektør samt 2 Viceskoledirektører; et lignende Tilsyn udøves paa Frederiksberg, i Odense, Aarhus og flere af de større Købstæder gennem en Skoledirektør.
Ogsaa uden for København findes Skoledirektioner nemlig én for hver af Landets 73 Provstier, disse Skoledirektioner er sammensatte af Amtmanden, Provsten og et Medlem valgt af Skoleraadet. Skoledirektionerne i en Amtsraadskreds danner Amtskoledirektionen. Skoleraadet bestaar af Amtsraadet og nogle af Købstædernes Byraad valgte Medlemmer. Amtsskoledirektionen og Skoleraadet bestyrer Skolefonden og bevilger af dens Midler Penge til at bestride Skolevæsenets Udgifter. Skolefondene faar deres Indtægter dels gennem en Skatteligning, paa Landet efter Hartkorn, i Byerne efter Indbyggerantal, dels gennem Statskassen. Medens Kommunerne bekoster Skolebygninger, Inventar og Skolemateriel samt betaler Lærernes Grundløn, udreder Skolefondene Lønningstillæg, som refunderes af Statskassen, Pensioner, Vikar- og Hjælpelærerløn, Understøttelser til Aften- og Haandarbejdsskoler o. s. v.
Tanken om et fagligt Tilsyn ogsaa for Landsbyskolen er endnu ikke slaaet igennem, men ved sidste Skolemøde 1907 vedtoges en Resolution, der udtalte Ønsket om et Tilsyn udført af Konsulenter i Stedet for det nuværende, gejstlige Tilsyn.
Ministeriet fører et Overtilsyn og søger sagkyndig Bistand hos en dertil udnævnt konsulent og hos dertil nedsatte Kommissioner samt hos Sang- og Gymnastikinspektører. Ogsaa Biskoppernes Beretninger om Visitatser er vejledende for Ministeriet.
Det københavnske Skolevæsen staar ikke under Ministeriets Tilsyn, dog skal Lærerlønningerne, Timetallet for Undervisningen og Læseplanen approberes af Ministeriet. København har indtil 1899 selv afholdt alle Udgifter ved sit Skolevæsen. Paa dette Aars Lønningslov bevilgedes et Tilskud paa 170,000 Kr. aarlig, hvad der dog var forholdsvis langt mindre end det, der ydedes til Landets øvrige Skolevæsen. Ved Loven af 1908 er Statstilskudet blevet forøget til 375,000 Kr., medens det beregnet efter Børneantallet i Forhold til Tilskuddet til det øvrige Land, burde beløbe sig til 550,000 Kr.
Kommunalbestyrelsen i København har imidlertid ikke den samme Indflydelse paa Skolevæsenet som Kommunalbestyrelserne ellers i Landet, da den øverste Ledelse er lagt i Hænderne paa 3 Embedsmænd, hvoraf de to er Statsembedsmænd, udnævnt af Regeringen.
Kommuneskolerne i København er dels Friskoler (25), dels Betalingsskoler (13), begge med Halvdagsundervisning. I Betalingsskolerne er Skolepengene l Kr. om Maaneden; men Undervisningen er den samme.
Ved Almenskoleloven af 1903 tilstræbes en Enhedsskole. Fra Barneskolen kan Eleverne ved 12 Aars Alderen overføres til Mellemskolen, der ved 15 Aars Alderen afsluttes med Mellemskoleeksamen, herpaa følger Gymnasiet, der ved 18 Aars Alderen fører til Studentereksamen. Til Mellemskolen kan der knyttes en Realklasse, der l Aar efter Mellemskoleeksamen fører til Realafgangseksamen, der er traadt i Stedet for Præliminæreksamen.
1908 oprettedes i København en kommunal Mellemskole i Forbindelse med Folkeskolen med 13 Mellemskoleklasser, i Aar er der føjet 6 ny til. Om to Aar, naar de først oprettede Mellemskoleklasser har naaet Mellemskoleeksamen, vil sandsynligvis Realklassen følge efter, dette Skridt har man gjort paa Frederiksberg, hvor man i denne som i saa mange andre Henseender har været forud for København.
I Friskolerne betales ikke alene ingen Skolepenge, men alt Materiale er gratis saa vel som Lære- og Læsebøger, det eneste, der betales, er Haandarbejdet. I Mellemskolen, der baade er for Piger og Drenge, er alt gratis.
Paa Frederiksberg og i de store Købstæder har man baade Halvdags- og Heldagsskoler. De sidste er for de flinke Børn, hvis Forældre har Raad til at undvære dem hele Dagen. Undervisningsmaterialet betales, hvis Forældrene har Raad dertil, for de mindre velstillede er det gratis. I mange Købstæder er Borgerskolerne og de kommunale Realskoler blevet omdannet til Mellemskoler.
I de store Sogne paa Landet oprettes ved Siden af Hovedskolen en saakaldt Biskole, desuden findes der Poge- og Forskoler for Børn indtil 10 Aar. Flere Steder er der i Hovedskolen indført Klassedeling, saa der foruden Førstelæreren er ansat en Andenlærer. Ved disse Skoler burde det ene Embede for Pigernes Skyld altid besættes med en Lærerinde. I Jylland findes endnu i de daarligst befolkede Egne Omgangsskoler, saaledes at l Lærer underviser baade i Hoved- og Biskolen. I øvrigt har Børnene paa Landet almindeligvis kun Skole hver anden Dag, de store møder tre Dage om Ugen, de smaa de andre tre Dage. Nogle Steder gaar de store Børn om Sommeren kun to Dage i Skole, om Vinteren derimod 4 Dage, med de smaa Børn er da det omvendte Tilfældet.
Fællesundervisning er Reglen paa Landet, i Købstæderne ikke. Sagen er jo imidlertid den, at Undervisningen er beregnet paa Drenge, og Pigerne har faaet Lov til at tage Del i Drengenes Undervisning. Tidligere, da Børneantallet var saa stort, viede Læreren i Almindelighed udelukkende sine Kræfter til Drengenes Undervisning, Pigerne maatte følge med, saa godt de kunde, nu er dette Forhold bedre.
I mange Købstæder er der i den senere Tid igen blevet indført Fællesundervisning; men det vil atter kun sige, at Drengeskolerne er blevet aabnet for Piger. Det samme er Tilfældet med Statens Latin-skoler udenfor København, der som Følge af Almenskoleloven er blevet aabnet for Piger.
Gennemsnitstallet for Børneantallet i Klasserne er paa Landet bragt ned til 37 for Byerne til 35. Her er et Punkt, hvor vi er forud for de fleste andre Lande, hvor Gennemsnitskvotienten er langt højere.
Med Hensyn til Gymnastik for Drenge har vi altid staaet højt; men Gymnastik for Piger er endnu ikke engang obligatorisk i Byerne, langt mindre paa Landet.
Undervisning i Haandarbejde er obligatorisk i Byerne, paa Landet skal der undervises i Haandarbejde, hvor der er en Lærerinde ansat; men ved Aar 1900 fandtes der kun en saadan ved hver 7ende Landsbyskole. Haandarbejdsundervisningen blev paalagt hende som et Supplement ud over de 36 Timers Undervisning, og hun maatte udføre det gratis. Nu faar hun 50 Kr. aarlig som Vederlag for dette Arbejde.
Naturkundskab og Sløjd er frivillige Fag, i Byerne desuden kvindelig Husgerning eller Skolekøkkenundervisning. Medens Sløjd ogsaa i København er frivilligt Fag, er Skolkøkkenundervisningen dér obligatorisk, efterhaanden som der indrettes Køkkener ved alle Skolerne.
Kvindernes Deltagelse i det kommunale Arbejde vil sikkert virke fremmende paa Indførelse af disse for Pigerne saa vigtige Fag, som Sundhedslære, kvindelig Haandgerning og Husgerning.
I København maa Skolebygninger og Materiel anses for tidssvarende, ogsaa med Hensyn til Rengøring og Renlighed er i den senere Tid gjort Fremskridt. Medens Frederiksberg indtager samme Stilling i administrativ Hensende som det øvrige Land, staar det med Hensyn til Skolebygninger, Undervisningsforhold og Lønninger snarere over end under København. Ogsaa mange Købstæder har et udmærket Skolevæsen, selv mange Steder paa Landet findes fortrinlige moderne Skolebygninger. Men Reglerne fra 1857 om Skolestuens Rumforhold m. m., gælder endnu, og den deri fastsatte Norm er for Femteparten af Skoler paa Landet endnu ikke naaet. I Loven af 1899 tilsiger Staten Kommunerne Hjælp til Forbedring af Skolelokalerne, et Cirkulære har ogsaa indskærpet de hygiejniske Krav.
Atter her er der Omraader, hvor Kvinderne finder et Virkefelt med Hensyn til forbedret Renlighed i Skolerne. Ogsaa fagligt Tilsyn med de specielt kvindelige Fag mangler endnu overalt.
Til Ansætelse i Skolevæsenet udenfor København kræves Lærer- eller Lærerindeeksamen, til Ansættelse i Forskolen Eksamen ved ét af Staten oprettet Forskolelærerindeseminarium. Der findes desuden private Seminarier, der forbereder til den samme Eksamen. Tidligere ansattes ueksa-minerede Lærerinder ved Forskolerne, ligesom det endnu er Tilfældet med Vinterlærerne ved Omgangsskolerne i Jylland.
For at blive ansat i København kræves ikke absolut Lærer- eller Lærerindeeksamen. Der virker Folk med mange forskellige Eksaminer. Man finder blandt dem Lærere, der er Dr. phil., Cand. theol., Cand. mag., Cand. philol., Cand. phil., Cand. pharm., Translatør, Arkitekt, samt Folk aldeles uden Eksamen.
Kongen besætter Førstelærerembederne og Overlærerembederne paa Frederiksberg og i Købstæderne, mange Steder kaldes Overlærerne nu Inspektører.
Biskopperne besætter de Lærerembeder, som er fremgaaet af de gamle Degnekald. Skoledirektionen besætter de øvrige, de to sidste dog efter Indstilling af Skolekommissionen; der indstilles som oftest 3 Kandidater, hvorimellem den kaldsberettigede da vælger.
I København besætter Skoledirektionen Embederne. Hovedstaden har desuden sin egen Gymnastikinspektør.
Adgangen til de højeste Stillinger indenfor Skolevæsenet er i København aabnet for Kvinder. Der ansættes Kvinder som Inspektører fuldstændig paa samme Vilkaar som Mænd, hidtil er der dog kun ansat 3. Ogsaa Direktør- og Vicedirektørembederne kan besættes med Kvinder.
Der har i en af de større Købstæder været gjort Forsøg paa at faa ansat en kvindelig Overlærer, men det lykkedes ikke.
I København har der, længe før den ny Lov om kommunal Valgret blev gennemført, været valgt Kvinder ind i Skolekommissionerne, uden Hensyn til, om de var Mødre med skolepligtige Børn eller ej; men Skolekommissionens Indflydelse i København er, som ovenfor sagt, meget ringe.
I København er Antallet af Lærere 566 og af Lærerinder 780. I Købstæderne er der gennemsnitlig ansat lige mange Lærere og Lærerinder. Paa Landet er Manglen paa Lærerinder følelig.
Ogsaa paa Ansættelsen af Lærerinder vil Kvinder kunne faa Indflydelse. Skolevæsenet er i det hele et af de Omraader, der ligger Kvinderne nærmest, hvor de sikkert vil kunne gøre deres Indflydelse gældende til Gavn for Ungdommen og derigennem for Samfundet.
