« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
København.
Kredsen afholdt d. 18. Marts en vellykket Fest for de nyvalgte kvindelige Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalstyrelse, der alle havde efterkommet Indbydelsen. Festen indlededes med et Møde i Hallen i Grundtvigs Hus, hvor Formanden, Frk. Cand. jur. Henny Petersen, talte til de Valgte og forsikrede dem om, at deres Kønsfæller vilde følge deres vanskelige Gerning, som Pionerer i det offentlige Arbejde med milde Øjne, vel vidende, at de skulde gøre deres Gerning, uøvede og faa i Tal, mellem mange og øvede Mænd. Derefter talte seks af de ti valgte Damer, Repræsentanter for alle de politiske Partier.
Efter Mødet, der indlededes med Poul Levins Sang: »Kvinders Sag, Livets Sag«, og afsluttedes med Maria Behrens til Aarsmødet i Odense 1908 forfattede Sang »Kvindevalgret! - Bannermærket«, afholdtes Festmaaltid, i hvilket der deltog næsten flere end Spisesalen kunde rumme, og Sang og Taler vekslede endnu i et Par Timer. Blandt de Indbudne havde Kredsen den Glæde at se Justitsminister Svend Høgsbro, som tilraadede Kvinderne at forlange en eventuel Folkeafstemning om Forsvarssagen foretaget blandt de kommunale Vælgere, hvorved Kvinderne ogsaa kunde faa Del i den.
Stege.
Frk. Gudrun Rørdam har i Februar holdt Foredrag 8 Steder i Stege og Omegn om den kommunale Valgret. I Stege i »Dansk Kvindesamfund«, de øvrige Steder i Foredrags- og Ungdomsforenin-
gerne.
Kvindernes Deltagelse i de kommunale Valg har her paa Øen været ret livlig.
Ved Valget i Stege afgaves 548 St. (74 % af Vælgerne stemte), deraf 302 Mænd og 246 Kvinder. Paa Landet er ingen Kvinder valgt. Det eneste Sted, hvor der var opstillet Kvinder, var i Borre Sogn, men ingen valgtes.
Paa Nyord valgtes Fru Thorup, Pastor Thorups Hustru.
Til Medlem af Byraadet i Stege valgtes: Frk. Petra Hansen paa den kommunale Vælgerforenings Liste. Frk. Hansen har tidligere været Bogholder paa Aarhus Folkeblads Kontor og derefter paa Silkeborg Aviskontor og er for Tiden Sekretær i Dansk Kvindesamfunds Møenskreds. Frk. Kommunelærerinde C. Hinrichsen er ansat ved Stege kommunale Skolevæsen siden 1888. Medlem af Menighedsraadet. Leder af Børnegudstjenesten i Stege og K. F. U. K. samme Sted.