« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindernes Repræsentation paa de københavnske Lister ved de kommunale Valg

Af: Thora Knudsen

« Se emneord

Det forekommer mig, at Fru Estrid Hein ser for sort paa Tingene, naar hun i dette Blads sidste Nr. siger: »Slaget er endt med et Nederlag for Kvindernes Ved­kommende«. Jeg kan ikke rigtig se det Nederlag. - Af 14 helt nye Borgerrepræ­sentanter er de 7 Kvinder, - og lad os nu indrømme, at Mændene faar et noget forøget Arbejde, indtil vi Kvinder kommer ind i Sagerne - Begyndere er vi jo dog i den kommunale Virksomhed. Jeg er gan­ske overbevist om, at hvis hver 3die af de valgte Borgerrepræsentanter havde været Kvinder nu i første Omgang, saa vilde Si­tuationen slet ikke været let for Arbejdets Vedkommende.

Fru Hein fortsætter: »Naar et enkelt Parti har skudt sig ind under den Om­stændighed, at det ikke har kunnet skaffe flere brugbare Kvinder, saa gælder saadan en Undskyldning til Wandsbæk, naar de ikke en Gang har anbragt de Kvinder, de har, paa et saadant Sted paa Listen, at de kunde blive valgt med Sikkerhed.« Det maa være Borgerlisten her hentydes til - men der foreligger sikkert en Misforstaaelse i denne Udtalelses første Halvdel, thi jeg, som deltog i alle Møderne har i det mindste ikke hørt noget om, at der ikke kunde skaffes flere brugbare Kvinder.

At man ikke naaede op til Nr. 17 og 18, Frk. Rerup og Frk. Paludan-Müller, bekla­ger ingen mere end jeg, - men herfra og til at tale om et Nederlag er et stort Spring. - Som Helhed og til at begynde med sy­nes jeg ikke, at Resultatet er daarligt. Kvinderne dannede ingen Liste selv, de maatte da vide, at Mændene stod med den største Bestemmelsesret, - selvfølgelig kunde man som Fru Hein paapeger - have sagt »hver 3die Kand. en Kvinde eller slet ingen« - saa antager jeg, at det var bleven slet ingen, da Mændene jo har vist, at de kan gøre Arbejdet uden Kvinder.

Jeg haaber, ligesom Fru Hein, at vi om 4 Aar vil kunne faa flere Kvinder ind i Borgernes Raad, men til den Tid skulde ogsaa Betingelserne gerne stille sig lidt gunstigere end denne Gang.

Thora Knudsen, Borgerrepræsentant.

Den 6. April 1909.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner