« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og de kommunale Valg
Det er gentagne Gange her i Bladet, nu sidst af Fru Estrid Hein, blevet hævdet, at vi Kvinder bør stille et bestemt Krav om, at der fremtidigt i Kommunalraadene indsættes et vist Antal Kvinder, og at vi, saafremt Mændene ikke respekterer dette Krav, nødes til at tage vore Forholdsregler; da jeg tror, at denne Opfattelse hviler paa et Fejlsyn og derfor kan lede til Fejlgreb, skal jeg tillade mig at fremkomme med et Par Bemærkninger til Eftertanke.
Det forekommer mig, at det, som vi Kvinder maa lægge Vægten paa, er, ikke at faa et vist givet Antal Kvinder ind i de kommunale Raad, men at faa den os tilkommende Indflydelse ved de kommunale Valg. Har Kvinderne haft det ved de sidste Valg? Jeg tror, at jeg for Hørsholm Sogns Vedkommende tør svare Ja!
Da Valgarbejdet paabegyndtes, lod vi under Haanden »Mændene« vide, at vi var villige til paa lige Kaar at samarbejde med dem. Vi modtog da en Indbydelse til at mødes med Repræsentanter for Sognets tre store borgerlige Foreninger, for sammen med dem at forberede et stort offentligt Møde, paa hvilket man kunde enes om Opstillelsen af en Liste. Vi gjorde paa dette forberedende Møde straks Mændene opmærksomme paa, at Betingelsen, for, at vi skulde kunne agitere for en Liste, maatte være den, at der toges tilbørligt Hensyn til vore Ønsker. Jeg tror, jeg tør sige, at dette skete i fuldeste Maal.
Af de ni Mandater til Sogneraadet i Hørsholm raader Socialisterne - der jo her som overalt stemmer efter rene politiske Linjer - over de tre, vi upolitiske Vælgere raadede altsaa over seks. Ud over Hensynet til Sognets Ve og Vel i al Almindelighed gjaldt det om at faa de forskellige Særinteresser - Haandværkets, Handelsstandens, Landbrugets, Grundejernes, Landliggernes og Afholdsmændenes
- repræsenterede.
Som Repræsentant for Grundejerne og Afholdsmændene opstilledes uden Indsigelse en Kvinde som Nr. l paa Listen; naar hun blev den eneste Kvinde paa Listen, skyldtes dette ikke Hensynsløshed fra Mændenes Side, men ene og alene den Kendsgerning, at de, der af saavel Kvinder som Mænd ansaas for de bedste Repræsentanter for Sognets andre Interesser, tilfældigvis var Mænd. Jeg er ikke i Tvivl om, at det ikke var Fordom mod Kønnet men udelukkende Hensynet til Kommunens Bedste
- iblandet de uundgaaelige. mere personlige Anti- og Sympathier - der her gjorde Udslaget. Havde Kvinderne været overbeviste om, at en af Sognets Kvinder var bedre skikket til Sogneraadsmedlem end den eller hin af de paa Listen opstillede Mænd, havde de sikkert ikke mødt nogen uovervindelig Modstand fra Mændenes Side. Som det er, er Kvinderne i Sognet i det Hele og Store ligesaa tilfredse med Sogneraadets Sammensætning, som Mændene er. Og det er min bestemte Opfattelse, at der ligesaa lidt hos Mændene som hos Kvinderne hersker nogen Tvivl om Kvindens fuldkomne kommunale Ligestilling med Manden i Hørsholm Sogn.
Om det samme kan siges for Københavns Vedkommende, ved jeg ikke, men jeg ønsker at lægge mine Søstre derinde paa Sinde, at det, hvorom det gælder for at hævde Kvindens kommunale Ligestilling med Mændene, er ikke, at hver tredje eller hver anden Kandidat paa Listen er en Mand, men at Kvinderne, som jævnbyrdige med Mændene, er med til at udarbejde de kommunale Kandidatlister. Halvt om Æren og Ansvaret for Kommunalraadets Sammensætning.
