« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
Norge. Lov om Børn født udenfor Ægteskab.
Nylænde for 1ste Marts 1909 omtaler et saadant Lovforslag, der som »kongelig Proposition« foreligger for Stortinget.
Der foreslaas derved gennemgribende Forandringer i udenfor Ægteskab fødte Børns Retsstilling. Disse Børn faar Ret til at føre Faderens Familienavn og til Arv efter Faderen og Faderens Slægt i Lighed med de ægtefødte Børn. Det fordres, at der skal foreligge Bevis for, at Vedkommende er Barnets Fader.
Barnet skal blive hos Moderen eller den, hun betror det til, saa længe det behandles forsvarligt. Barnet skal have Ret til en Opdragelse og et Underhold, som svarer til den af Forældrene økonomisk bedst stilledes Forhold. Udgifterne ved Opdragelsen skal fordeles saa ligeligt som muligt paa begge Forældre efter deres økonomiske Kaar. Der fastslaas laveste Grænser for Faderens Bidrag. Underholdspligten skal i Almindelighed vare til det fyldte 16. Aar.
Faderen er pligtig at understøtte Moderen i indtil 3 Maaneder før Fødselen og i indtil 6 Uger efter, eller hvis hun har Barnet hos sig, indtil 9 Maaneder. Underholdet kan udredes af Kommunen, der saa har Ret til at afkræve Faderen det.
For hvert udenfor Ægteskab født Barn skal der beskikkes en Værge.
England. Kvindelige Post- og Telegraf-Embedsmænds Lønninger.
Kvinderne er ret talrigt repræsenterede i det engelske Post- og Telegrafvæsens Tjeneste, omendskønt deres Løn er betydelig lavere end Mændenes. Ved Sortering af Breve faar en Mand 20 sh. om Ugen stigende til 62 sh. om Ugen, medens en Kvinde for nøjagtig det samme Arbejde faar 14 sh. stigende til 40 sh. om Ugen. Mandlige Telegrafister faar fra 18-65 sh. om Ugen, medens Kvinderne maa nøjes med fra 16-40 sh., og i den højere Klasse er Mændenes Maksimumsgage 250 Lstrl. aarlig, Kvindernes kun 100 Lstlr.
»Votes for Women«.
Forslag om almindelig Valgret for Mænd
og Kvinder
fra 21 Aars Alderen er indbragt i Underhuset af Mr. Geoffrey Howard. Forslaget opnaaede ganske vist Overgang til anden Behandling, men har iøvrigt ingensomhelst Udsigt til at blive gennemført, og derfor har samtlige engelske Kvindevalgretsforeninger taget Afstand derfra. Mr. Howard’s Forslag vilde forøge det engelske Vælgerkorps med ca. 14 Millioner Vælgere, medens Forøgelsen af Vælgerantallet ved at give Kvinder Valgret paa samme Vilkaar som engelske Mænd nu har den, kun vil være 1 ½ a 2 Millioner. Kvinderne mener derfor med nogen Ret, at hvis de skal vente til Mændenes Valgret udvides til 21 Aars Alderen, da kan Ventetiden blive temmelig lang, og de haaber paa Gennemførelsen af en Særlov, som giver de Kvinder Valgret, der nu kun er udelukkede fra denne paa Grund af deres Køn, forinden man gaar over til at udvide Mændenes Valgret.
»Women’s Franchise«.
Frankrig
har nu faaet et Landsforbund for Kvindevalgret og vil blive repræsenteret paa Kongressen i London. Forbundets Formand bliver Mme. Schmahl, medens Redaktøren af »La Francaise«, Mme. Jane Misme bliver Sekretær. Blandt de andre Bestyrelsesmedlemmer kan ogsaa nævnes Mme. Blanche Schweig, som har gjort et stort Arbejde for Oprettelsen af kvindelige Fagforeninger i Frankrig.
Norge og Sverige. Forbud mod Kvinders Natarbejde i Fabrikker.
Spørgsmaalet om ved Lov at forbyde Kvinders Natarbejde i Fabrikker o. l. er for Tiden aktuelt i Norge og Sverige, idet der i begge Lande foreligger Lovforslag i Tilslutning til Bernerkonventionen. Baade i Norge og Sverige rejses der imidlertid fra Kvindernes Side Protest imod ved Særlove at udelukke Kvinder fra den fri Konkurrence paa Arbejdsmarkedet. Et eventuelt Forbud mod Kvinders Natarbejde vil væsentlig ramme Kvinderne i de bedre lønnede Arbejdsfag som f. Eks. Typograferne, og det vil udelukke Kvinder fra at faa Arbejde i saadanne Virksomheder, hvor der arbejdes hele Døgnet igennem med Arbejdshold, der skiftevis arbejder om Dagen og om Natten. I Norge indeholder Forslaget, der skal forhindre Kvinders Adgang til Natarbejde, en Bestemmelse om, at Lønnen for Mænds Natarbejde skal være mindst 50 pCt. højere end for tilsvarende Arbejde udført om Dagen. At udelukke Kvinderne fra at faa deres Andel i dette bedre lønnede Arbejde synes uretfærdigt, saa meget mere som Begrundelsen - Beskyttelse af arbejdende Mødre - er misvisende, idet mange Arbejdersker er ugifte, tildels unge, raske Kvinder. Baade i Norge og Sverige hævdes det da ogsaa fra Kvindernes Side, at et Forbud mod Kvinders Natarbejde i Fabrikker osv. vil drive endnu flere over til slet lønnet Hjemmearbejde som Syning o. 1., hvor ingen Kontrol m. H. t. Natarbejde findes.
Som Bevis paa hvilke Abnormiteter slige Undtagelseslove til saakaldet Beskyttelse for Kvinder kan medføre anføres, at i Frankrig, hvor et Forbud mod Kvinders Natarbejde er vedtaget, er Kvinderne nu næsten blevne trængt ud af Typograffaget, hvor ikke saa faa Kvinder tidligere havde vellønnet Arbejde. Derimod kan Kvinderne vedblivende faa Lov til at lægge Aviserne sammen om Natten, et Arbejde, der er saa slet lønnet, at Mænd ikke vil paatage sig det!
I Sverige har Kvinderne faaet en god Talsmand i Borgmester G. Lindhagen, som er fremkommen med en interessant Redegørelse for hele Spørgsmaalet, i hvilken han bl. a. siger: »Kvinderne frygter, og det ikke uden Grund, at de i Stedet for at faa det bedre gennemsnitlig vil faa det ringere ved en saadan Lov (Forbud alene for Kvinder), idet denne vil udelukke dem fra de bedst lønnede Fag eller fra de bedst lønnede Pladser indenfor disse Fag. - Det er godt nok at undgaa Natarbejde, men skal dette Formaal opnaas ved at bo endnu daarligere, fryse og sulte endnu mere, da maa man betænke sig.«
Borgmester Lindhagen foreslaar derfor, at man tager under Overvejelse, hvorledes et Forbud mod Natarbejde af saavel Kvinder som Mænd kan gennemføres indenfor de Industrigrene, i hvilke det ikke er absolut nødvendigt, medens derimod det forelagte Lovforslag med Forbud alene for Kvinder ikke bør vedtages.
»Nylænde« og »Dagny«.
Forslaget er nu vedtaget, - i andet Kammer endogsaa med 166 mod 24 Stemmer. De svenske Kvinder har atter lidt en stor Skuffelse, som de havde undgaaet, dersom de havde haft politisk Stemmeret.
Red.
