« Tilbage til søgeresultaterne
Valgdagen i København
»Der er ikke almindelig Valgret i Danmark saalænge Kvinderne er uden politisk Valgret!«
Fra den tidlige Morgenstund var Valgstederne belejrede af Medlemmer af Dansk Kvindesamfund, der opslog Plakater med ovennævnte Ordlyd i næsten alle københavnske og i de tre frederiksbergske Valglokaler.
Et Par forsigtige Valgbestyrelsesformænd i København, Hr. Raadmand Gustav Philipsen og Hr. Arkitekt Eugen Jørgensen, havde nægtet Kvinderne denne stilfærdige Demonstration og tillod ikke, at Plakaterne blev opslaaede!
Derimod var der flere Handlende ned ad Strøget - ligesom mange Privatfolk Byen over - der velvilligst havde overladt os deres Hus-Facader, og overalt vakte Plakaterne Opmærksomhed og gav Anledning til Samtale.
Københavnskredsen havde sørget for Interpellanter til hvert Valgsted, og ingen Kandidat undgik den Dag Spørgsmaalet om »han ved et muligt Forslag til Grundlovsændring vil arbejde for at der hertil knyttes en Ændring gaaende ud paa, at Kvinder faar samme politiske Valgret og Valgbarhed som Mænd«.
Vi bringer Svarene (med Interpellanternes Navne) nedenfor og skal oplyse, at en af vore Interpellanter ikke fik Brug for sit Spørgsmaal - Kandidaterne svarede nemlig paa det længe før det blev stillet! Saa stærkt i Forgrunden er Kvindens politiske Valgret altsaa, at Rigsdagskandidaterne (selv Modstanderne) finder Anledning til at beskæftige sig ret udførligt med det i deres Programtale til Vælgerne.
1. Kreds.
Frk. exam. jur. Helga Meyling.
Folketingsmand Herman Trier: Jeg er for Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed; om det allerede vil komme for i den kommende Rigsdagssamling, kan jeg ikke svare paa, men jeg ønsker og vil arbejde for, at det maa ske saa hurtigt, som Forholdene gør det muligt.
Sekretær Jul. Wulff (valgt) svarede: At indbringe Forslag i den kommende Samling vil jeg ikke love, jeg har Sympathi for Kvindernes kommunale Valgret og Valgbarhed, men jeg mener, at man ikke skal gaa frem i Spring, det har vi Erfaring for baade i Naturen og det offentlige Liv, lad os se os for, det vil Kvinderne ogsaa selv være bedst tjent med, jeg synes, det vilde være heldigt, om de i nogle Aar gennem den kommunale Valgret modnedes og udvikledes til den politiske. Der har ogsaa baade i England og Amerika rejst sig Stemmer blandt Kvinderne for dette, og som sagt, lad det udvikle sig langsomt og ikke i Spring.
2. Kreds.
Frk. M. Konstantin-Hansen.
Ivar Berendsen: Vil ubetinget sige ja til at Kvinder faar Valgret, saasnart som muligt. Ikke alene fordi det staar paa mit Partis Program, men ogsaa af andre Grunde.
Dr. Møller (valgt): Jeg regnes for mit Partis ivrigste Tilhænger af Kvinders Stemmeret, men vil ikke forpligte mig til at tage Sagen op i den kommende Samling. Det er unyttigt at stille Forslag, som ikke kan gennemføres.
3. Kreds.
Frk. Anna Olsen.
Alfred Christensen: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at Kvinderne kan have politisk Valgret, inden vi næste Gang gaar til Valg. Kvinderne har vist stor Interesse ved de kommunale Valg og er efter min Mening mere modne end mange Mænd.
N. P. Jensen (valgt): Naar man har givet Kvinderne den kommunale Valgret, og disse har brugt den saa interesseret og alvorligt, er der sikkert ingen Tvivl om, at de snart vil faa den politiske Valgret.
4. Kreds.
Frk. Th. Daugaard.
Overlærer Petersen: Kvinderne skal være os velkomne og vil sikkert føre vor Politik ind i et sundt Spor.
Dr. Birch (valgt): Jeg er rørende uenig med min ærede Modkandidat i dette Spørgsmaal.
5. Kreds.
Frk. Kristine Petersen.
Hr. Folketingsmand Borgbjerg (valgt) svarede, at han havde været med til at indbringe Forslag til Kvindens politiske Valgret.
Hr. Overretssagf. P. Rasmussen gav sit Tilsagn om at ville arbejde for Sagen.
6. Kreds.
Frk. Elna Jacobsen.
Etatsraad Hammerich (valgt) haabede at kunne give Sagen sin Sympathi.
Postekspedient Andersen ønskede at støtte Sagen.
7. Kreds.
Frk. Saltoft-Hansen.
Generalmajor Madsen (valgt): Efter min Opfattelse ønsker jeg, at Udviklingen gaar i den Retning, at ogsaa Kvinderne faar politisk Valgret.
Snedker Schmidt: Der er i sidste Samling af mit Parti (S) indbragt Forslag om, at Kvinder skulde have politisk Valgret, hvilket indeholder mit Svar.
8. Kreds.
Fru Alexandra Møller.
Folketingsmand Martin Olsen: Ubetinget ja!
Kaptajn Schack (valgt): Er ikke principiel Modstander, men kan ikke love at arbejde for Sagen i den kommende Rigsdagssamling.
9. Kreds.
Frk. Soffy Rasmussen.
Begge Kandidater, Møller C. Hansen (valgt) og Forretningsfører V. Andersen svarede ubetinget ja!
10. Kreds.
Frk. Fanny Friis.
Overretssagfører Einar Hansen: Den naturlige Følge af, at Kvinden har faaet kommunal Stemmeret er, at hun ogsaa faar den politiske do.
Raadmand Knudsen (valgt) svarede, at der i Tinget allerede laa et Forslag (fra Socialdemokratiet) til en Grundlovsændring, som skulde muliggøre Kvindens Valg- og Stemmeret.
11. Kreds.
Frk. Henni Forchhammer. Sigv. Olsen (valgt) og Korpslæge Schou. Begge Kandidater svarede ubetinget ja paa Interpellationen.
12. Kreds.
Frk. Nanna Berg.
Kandidaterne Wiinblad (valgt) og Meyling. Begge fuld Tilslutning til Kvindernes politiske Valgret.
l 3. Kreds.
Fru Ulrikka Mathisen.
Hr. Folketingsmand A. C. Meyer (valgt): Ubetinget erklærer jeg mig for Tilhænger af Kvindens politiske Valgret; den falder jo kun i Traad med den givne kommunale Valgret. Det socialdemokratiske Parti har krævet den udvidede Valgret under Forhandlingen i Folketinget.
Hr. Assistent Rosen: Det næste Skridt for Kvindesagen vil blive politisk Valgret; man kan ikke dæmme op for en Flod. Kvinderne har vist sig meget konservative ved det kommunale Valg, og jeg haaber ogsaa, at de vil gøre det ved de politiske Valg.
Frederiksberg 1.
Fru B, Scheuer.
Jeg fik Ordet som første Interpellant, og Kandidaten, Professor Ellinger (valgt) svarede ikke direkte paa Interpellationens Ordlyd, men sagde, at han tidligere ikke havde været stemt for, at Kvinderne skulde deltage i det politiske Liv. Mændenes Deltagelse i Politik var nødvendig for Samfundets Ordning, men han havde hidtil ment, at Kvinderne gavnede Samfundet mest ved at varetage deres Pligter i Hjemmet. Efterhaanden var han dog kommet til et andet Syn paa denne Sag, og han vilde nu gerne være med til at give Kvinderne den politiske Valgret, efter at det havde vist sig, at de havde brugt den kommunale saa godt; han vilde have sat Pris paa, om Kvinderne ved denne Lejlighed, hvor det saa meget drejede sig om Forsvaret, kunde have afgivet deres Stemme.
Den anden Kandidat, Forvalter J. P. Jensen, Socialdemokratiet, henviste til, al Socialisterne paa deres Program havde lige og almindelig Valgret for Mænd og Kvinder fra 21 Aars Alderen.
Frederiksberg 2.
Frk. K. Konstantin Hansen.
Raadmand Clausen (valgt): Jeg svarer et ubetinget Ja. Deri er jeg enig med Socialdemokratiet i det Hele.
Sagfører Swendsen: Jeg stiller mig sympatetisk til Kvindernes politiske Valgret og mener, at den bør tages for, naar der tages fat paa en Grundlovsændring.
Frederiksberg 3.
Frk. Marie Luplau.
Dansk Kvindesamfund - ved mig - var første Interpellant. Efter Oplæsningen af Interpellationen tillod jeg mig at tilføje: Jeg tror, at vi er kommet saa vidt i Udviklingen herhjemme, at enhver yderligere Motivering af Kravet om Kvinders politiske Myndiggørelse vil være overflødig. (Stærke Bifaldsytringer og Hurraraab).
Kandidaternes Svar:
Hyller (valgt): Ja! - baade Valgret og Valgbarhed.
Larsen: Efter at have set Kvindernes kommunale Forstaaelse (ved Valget og ved Arbejdet i Hjælpekasserne), vil jeg arbejde paa at give Kvinderne politisk Stemmeret.
Bedre sent end aldrig!
Hvis man turde dømme efter Kandidaternes Svar paa Interpellationerne, kunde Kvinderne sikkert haabe, at dette vilde blive den sidste Valgdag, hvor vi skulde være uden Stemmeret. Kun en Kandidat har udtalt sig afgjort mod Kvindevalgretten; det var, som man kunde vente, Dr. Birch, der indtog dette originale Standpunkt.
