« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde i Holstebro den 2., 3. og 4. Juni 1909
(Sluttet).
Punkt VIII. Aflæggelse af Beretninger.
a. Formandens Beretning.
Dansk Kvindesamfunds første og vigtigste Opgave er jo Arbejdet for Kvindens politiske Stemmeret, og paa dette Punkt har Fællesstyrelsen ogsaa stadig været paa Vagt med spændt Opmærksomhed for at kunne benytte enhver Lejlighed til at komme Maalet et Skridt nærmere.
For at vække Interesse for Sagen afholdtes d. 16. Jan. af Fællesstyrelsen i Forening med Københavnskredsen et offentligt Møde, hvor de Kredsformænd, der var samlede til Formandsmøde i København, var til Stede. Den engelske Suffraget, Miss Evelyn Sharp, talte klogt og fængslende om de engelske Kvinders Kamp for at vinde den politiske Valgret. Modet var stærkt besøgt og omtaltes meget smigrende af hele den københavnske Presse. Mange af de Tilstedeværende følte sig ogsaa stærkt opmuntrede og tilskyndede til fornyede Anstrengelser i Arbejdet for det store Maal.
Da der i Landstinget fremsattes Forslag til Grundovsændring om Valgkredsordningen, sendte Fællesstyrelsen en Deputation (d. 9. Marts) til Konsejlspræsident Neergaard med følgende Andragende: »Foranlediget ved det i Landstinget fremlagte Forslag til Ændring i Grundlovens § 32, tillader Dansk Kvindesamfund sig at rette en indtrængende Anmodning til Regeringen om ved denne Lejlighed at tage Hensyn til Kvindernes berettigede Krav og give dem politisk Stemmeret under samme Betingelser som, Mænd, ved at ændre Grundlovens § 30 derhen, at den ogsaa kommer til at omfatte Kvinder«. Konsejlspræsidenten svarede, at Regeringen ikke ved denne Lejlighed kunde tage Sagen op, men udtalte iøvrigt sin personlige Sympathi for Sagen.
D. 17. Marts forelagde Deputationen Andragendet for det om Grundlovsændringen nedsatte Landstingsudvalg. Flere af dets Medlemmer udtalte deres Sympati for Sagen; heriblandt Prof. Matzen, hvad der navnlig er af Interesse, da man hidtil har maattet anse ham for en Modstander af Kvindens politiske Stemmeret.
Fællesstyrelsen har desuden ivrigt opfordret Kredsstyrelserne til at benytte Lejligheden ved Folketingsvalgene til at agitere for Kvindens politiske Stemmeret baade ved at tale for Sagen paa Vælgermøderne og ved at interpellere Kandidaterne paa Valgdagen. Den trykte Interpellation, som i flere Eksemplarer sendtes til hver Kredsstyrelse, lød saaledes:
»Paa Dansk Kvindesamfunds Vegne tillader jeg mig at spørge, om Kandidaterne i den kommende Rigsdagssamling vil arbejde for Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed og om Kandidaterne ved muligt Forslag til Grundlovsændring vil arbejde for, at der hertil knyttes en Ændring gaaende ud paa, at Kvinder faar samme politiske Valgret og Valgbarhed som Mænd.«
Desuden lod Fællesstyrelsen trykke en Plakat, hvorpaa der stod: »Der er ikke almindelig Valgret i Danmark, naar Kvinderne er uden politisk Valgret«, og opfordrede Kredsene til paa Valgdagen at anbringe dem overalt, hvor det kunde lade sig gøre. I København blev Plakaten ophængt paa alle Valgsteder undtagen 2 og en Del andre Kredse benyttede ogsaa Plakaten.
Som Nr. 2 i Rækken af hvad vi i dette Aar har foretaget os, vil jeg nævne Arbejdet i Anledning af Kvinders første Deltagelse ved de kommunale Valg.
For Dansk Kvindesamfund var denne Udvidelse af vore Rettigheder til aller største Glæde og Opmuntring. Allerede i 1887 indsendte D. K. sit første Andragende om dette Spørgsmaal, 1883 og 1904 gentog vi det, det sidste forsynet med 20,000 Underskrifter, - og mange af Dem vil huske, at vi i 1906 interpellerede alle Folketingskandidaterne om dette Spørgsmaal.
Først 1908 stod vi ved Maalet, og der laa nu et stort Arbejde for os! Aldrig har vi haft saa stor Efterspørgsel om socialt oplysende Foredrag. Vore Foredragsholdere har gennempløjet Landet paa kryds og tværs, samtidig med at vort Medlemsblad bragte oplysende og orienterende Artikler.
Glædeligt var det under dette Arbejde at lægge Mærke til, hvor D. K. i de forløbne Aar har vidst at fæstne sig og sit Arbejde i Folks Bevidsthed. Mange var de Steder, hvor Mændene henvendte sig til D. K. for at faa opgivet Navne til Optagelse paa Listerne, og et stort Tal af de valgte Kvinder er vore Medlemmer.
D. K. har nu paa sit Program kunnet slette Kravet om kommunal Valgret - det staar nu til Kvinderne selv at vise, at vi forlangte denne Ret for at benytte den!
Men Fællesstyrelsen har haft flere andre Opgaver.
Ved 1ste Fællesstyrelsesmøde i September nedsattes et Forretningsudvalg af de 7 i København værende Medlemmer af Fællesstyrelsen. Dette skulde varetage det foreliggende Arbejde og i Samarbejde med den øvrige Fællesstyrelse træffe Bestemmelser herom, dog udrustet med Myndighed til at handle paa egen Haand i Tilfælde, hvor det er nødvendigt, at der handles hurtigt.
Desuden nedsattes følgende Udvalg:
Udvalg om Vielsesritualet. Dette aflægger særskilt Beretning.
Udvalg for hvad der kan gøres for at forhindre og indskrænke Sædelighedsforbrydelser mod Børn; dette affægger ligeledes særskilt Beretning. (Den ved Fællesmødet vedtagne Resolution indleveredes til Justitministeriet d. 3. December.)
Udvalg til Uddeling af Andræs Mindelegat.
Der er uddelt 10 Portioner paa 100 Kr. til unge Kvinder, henholdsvis Studenter, Lærerinder og Kunstnere.
Udvalg om Forandring i Næringsloven vedrørende gift Kvindes Ret til at drive Næring.
Dette Udvalg indgav 4. Febr. 09 til Indenrigsministeren et Andragende, støttet til den af Fællesmødet vedtagne Resolution herom. Ministeren anmodedes om i en nær Fremtid at tage dette Spørgsmaal op til velvillig Overvejelse, og foranledige, at der udarbejdedes Forslag til saadanne Ændringer i den bestaaende Næringslovgivning, at dette Ønske kunde imødekommes.
Ministeren tog velvilligt imod Andragendet og lovede at tage det under Overvejelse.
D. 10. Decbr. indgik en Deputation fra Fællesstyrelsen til Landbrugsministeren og det af Rigsdagen nedsatte Udvalg angaaende Husmandsloven med Andragende om, at Kvinder i denne maatte tildeles lige Ret med Mænd til at erhverve Stats-Husmandslodder. Andragendet mødte Velvilje bægge Steder. I den nu vedtagne Lov er der givet ugifte Kvinder Ret til at erhverve Stats-Husmandslodder, men ikke gifte.
Fællesstyrelsen har sammen med Københavnskredsen indgivet Andragende til Indenrigsministeriet om, at teknisk Skole i København blev aaben for Kvinder under samme Betingelser som for Mænd, og dette er nu sket.
D. 13. Januar henvendte Næstformanden sig til Justitsministeren med Forespørgsel om Udsigterne for vort »Udkast til Lov om nye Bestemmelser vedrørende Familieforholdet mellem Ægtefæller og Ægtefællers Forældremagt over deres Børn«, som blev indsendt i Juni 08. Ministeren svarede, at han erkendte, at Hustruens Retsstilling trods nyere Loves Forbedring langtfra var saa god som den burde være særlig med Hensyn til hendes Ret over Børnene, og at han havde i Sinde saa snart Lejlighed gaves at søge denne forbedret. Med Hensyn til Hustruens Ret over Fællesformuen havde denne nylig været Genstand for Lovbehandling, og han ansaa det for heldigt at lade det Spørgsmaal hvile nogen Tid, men lovede at gribe ind for denne Sag, naar Tidspunktet var belejligt.
D. 15. Januar holdtes 2det Fællesstyrelsesmøde og d. 16. Kredsformandsmødet i København. Ved dette drejede Forhandlingerne sig væsentligst om de kommunale Valg og Agitationen ved disse. Agitationen ved de forestaaende politiske Valg blev ogsaa drøftet, ligesom D. K.s Stilling til en mulig Folkeafstemning til Forsvarssagen.
Om Fællesstyrelsens Arbejde i Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund vil der blive aflagt en særskilt Beretning.
Af Gaver og udvist Velvilje mod Dansk Kvindesamfund vil vi nævne, at Bibliothekar Elberling har ladet tage Særtryk af sine Artikler »Mindedage for danske Kvinder« og har heraf foræret D. Kv. Samf. 100 Eksemplarer, der sælges til l Kr. Stykket.
I Januar blev paa et Møde, som holdtes af Fællesstyreslen sammen med Københavns-kredsen, »En Handske« oplæst af Prof. Emil Poulsen og Frue, der velvilligst havde tilbudt D. Kvindesamfund at yde denne Hjælp og ærefulde Interesse.
Til Slut et Par Ord om Agitationen.
Siden sidste Fællesmøde har vi dannet 84 nye Kredse og mange er under Dannelse. Der har været afholdt en Mængde agiterende Foredrag - dels af de gamle prøvede Kræfter, dels af unge Mænd og Kvinder, som har stillet sig i vore Rækker og med Iver og Varme taget Sagen op.
Ad privat Vej er der lagt Grunden til et Agitationsfond, som skulde give os Midler til kraftigere Agitation end hidtil.
Vi haaber, at det maa vokse!
Alt i alt et Aar fuldt af lykkeligt Arbejde, som vi skylder hverandre Tak for og hvis Resultater ansporer os til at fortsætte! (Bifald.)
b. Beretning fra Udvalget om Forslag til et nyt Ritual ved Brudevielse.
(Ved Fru B. Scheuer). Paa Fællesmødet i Fjor i Odense blev det vedtaget, at Dansk Kvindesamfund skulde udarbejde Forslag til et nyt Ritual ved Brudevielser. Da Fællesstyrelsen paatog sig dette Arbejde, var den, sig vel bevidst, at dette ikke var nogen let Opgave. Det gjaldt ikke alene om at udarbejde noget, som D. K.’s Medlemmer kunde føle sig tilfreds med; men fremfor alt maatte vi søge at tilfredsstille Menigheden og at imødekomme en Trang hos den, og det var os tillige klart, at hvis vi vilde have Haab om, at vort Arbejde ikke skulde være spildt, maatte vi søge ikke at støde Præstestanden, saa at den stillede sig uvillig til Brugen af dette Ritual. Vi har gjort os stor Umage for at løse Opgaven saa godt som muligt og haaber, D. K. maa blive tilfreds.
I det første Fællesstyrelsesmøde efter Sommerferien overdroges det Fru Stampe-Feddersen at danne Udvalget. Fru St.-F. indsaa straks, at det var nødvendigt at faa nogle af vore bedste og indflydelsesrigeste Præster og andre ledende Mænd ind i Udvalget. Selvfølgelig kom der ofte Afslag paa Henvendelserne, og det kostede en Del Bryderi, inden Udvalget fik sin endelige Form.
Det kom til at bestaa af:
Fru Johanne Blauenfeldt, Kørup pr. Horsens. Fru Astrid Hostrup, Aarhus. Fru Louise Høgsbro, København. Hr. Pastor Mollerup, København. Hr. Provst Ostenfeld, Frederiksberg. Hr. Borgmester Rosenørn, Stege. Fru Jutta Bojsen-Møller, Rødkilde Højskole. Fru B. Schener, København. Fru Stampe-Feddersen, Nykøbing F. Hr. Professor Torm, København. Hr. Pastor Welding, København.
Det første Møde holdtes den 12. Oktober; inden den Tid var nogle Vielsesritualer fra andre Lande skaffet til Veje og havde gaaet rundt blandt Udvalgets Medlemmer. Blandt disse var det norske udarbejdet af Biskop Wexelsen og indført 1901. I dette Ritual har man stillet sig frit overfor Skriftsteder, idet Ritualet ikke hovedsagelig bestaar af disse, men de er flettet ind i Tiltalen til Ægtefolkene. Denne Vej mente Udvalget ikke at kunne gaa, da et af Medlemmerne, hvis Medhjælp vi nødig vilde undvære, gjorde sin Bistand afhængig af, at Ritualet hovedsagelig kom til at bestaa af Skriftsteder. Efter en Del skriftlig Samarbejde mødtes Udvaget igen den 14. Januar og gav Forslaget sin endelige Affattelse. Det lyder saaledes:
Efter en Tale til Brudefolkene siger Præsten: Saa tilspørger jeg dig N. N. (Brudgommen): Vil du have N. N. (Bruden), som hos dig staar, til din Ægtehustru? Ja. Vil du elske og ære hende og leve med hende baade i Medgang og Modgang i hvad Lykke Gud, den almægtige, vil tilskikke eder, som en Ægtemand bør leve med sin Ægtehustru, indtil Døden skiller eder ad? Ja.
Ligesaa tilspørger jeg dig N. N. (Bruden): Vil du have N. N. (Brudgommen), som hos dig staar, til din Ægtemand? Ja. Vil du elske og ære ham og leve med ham baade i Medgang og Modgang i hvad Lykke Gud, den almægtige, vil tilskikke eder, som en Ægtehustru bør leve med sin Ægtemand, indtil Døden skiller eder ad? Ja.
Saa giver hinanden Haand derpaa! (Under Haandspaalæggelse paa Brudeparrets Hænder):
Da I tidligere har lovet og tilsagt hinanden, at I ville leve sammen i Ægteskab og nu tilkendegivet dette for Gud og denne Forsamling og givet hinanden Haand derpaa, saa forkynder jeg eder nu rette Ægtefolk at være baade for Gud og Mennesker, i Faderens og Sønnens og den Hellig Aands Navn. Amen!
Da I nu have givet Eder i Ægteskab sammen, saa hører først af Guds Ord, hvorledes Gud selv har indstiftet denne Stand:
I Skabelsens Bog staar der skrevet: Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede efter vor Lignelse. Og Gud skabte Mennesket i sit Billede. Og han sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham. Og Gud velsignede Manden og Kvinden og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige og opfylder Jorden og gører eder den underdanig!
Og at Ægteskabet er en Pagt, i hvilken der kræves ubrødelig Troskab, det lærer vor Herre Jesus Kristus os, idet han siger:
(»Have I ikke læst, at) Skaberen skabte dem fra til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød.« Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive eet Kød.« Derfor hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.«
Og til Mændene siger Apostelen Paulus:
»I Mænd, elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den.«
Og til Kvinderne siger Apostelen Peter:
»Eders Prydelse skal ikke være den udvortes, men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.«
Kommer iøvrigt under Eders daglige Samliv Apostelen Paulus’ Ord ihu:
»Vorder velvillige imod hverandre, barmhjærtige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet Eder i Kristus« og fremdeles: »Siger Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn og underordner Eder hverandre i Kristi Frygt.«
Og endelig:
»Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke. Alt ske hos Eder i Kærlighed.«
At dette nu maa fuldbyrdes paa Eder under Eders Samliv, derom bede vi med og for Eder i Jesu Navn:
Kære himmelske Fader! Giv denne Brudgom og hans Brud Naade, Lykke og Velsignelse til Legem og Sjæl. Giv dem at elske hinanden med en inderlig Kærlighed og giv dem at tjene Dig trolig i alle Ting, saa at de her maa leve som dine kære Børn og engang samles hos Dig i de evige Boliger.
Hør os i Jesu Navn! Vor Fader, du som er i Himlen o. s. v. Amen!
Fred være med Eder! Amen!
Udvalget enedes om at indsende Forslaget til Biskopperne, der snart skulde samles i København, samt til Kultusministeren. To af Udvalgets Medlemmer (Hr. Professor Torm og Hr. Pastor Welding) udarbejdede en Begrundelse, der blev indsendt tillige med Forslaget, og som lyder saaledes:
Undertegnede Udvalg, som af »Dansk Kvindesamfund« er anmodet om at træde sammen for at udarbejde et Forslag til et nyt Ritual ved Brudevielser, tillader sig herved at indsende medfølgende Forslag til de højærværdige Biskopper med allerærbødigst Anmodning om at prøve det og, hvis det maatte befindes værdigt dertil, at anbefale det vil valgfri Benyttelse jævnsides med det hidtil benyttede Ritual.
Det, der har ligget »Dansk Kvindesamfund« og undertegnede Udvalg særligt paa Sinde ved denne Ritualforandring, har været dette: at faa Anvendelsen af Skriftordene om Kvindens Underordnelse under Manden afskaffet (af det gl. Ritual Ef. 5, 22-23, af det nye l Pet. 3, 1).
Det forekommer os, at, hvordan man end ser paa Sagen selv: Kvindens Underordnelse under Manden; om man mener, at der i Apostelens Ord herom er indeholdt en almengyldig Sandhed om Forholdet mellem Mand og Hustru eller ikke, ét synes dog de fleste Kristne nu at være blevne enige om: at den Form, hvori Apostlene her udtrykte sig, er saa ejendommelig skarp, at den vanskelig kan finde Anvendelse til alle Tider. Vi holder for, at et saadant Skriftord, der har sin særlig skarpe Form efter de Tidsforhold, under hvilke det først blev sagt, ikke egner sig til at være Led i et Ritual, hvor det, udtaget af sin Sammenhæng og som direkte Tiltale til de enkelte, bliver det Udtryk for Sagen, som Kirken vedkender sig.
Og det kan Kirken saa meget mindre gøre, som dette Ord i det brede Folk sikkert ofte er bleven misbrugt til, at Mændene, med det som Hjemmel, tiltage sig en brutal Overhøjhedsret over Kvinden.
Vi have derfor enstemmigt vedtaget helt at udelade Ordene om Kvindens Underordnelse af Ritualet, idet vi vare sikre paa, at, som de stod, kunne de gøre og have utvivlsomt gjort Skade, medens paa den anden Side Udeladelsen af dem aldrig kan komme til at forrykke noget værdifuldt i Forholdet mellem Mand og Hustru.
En anden, ret vigtig Del af vort Forslag er den, at vi ligeledes udelade Ordene af 1. Moseb, 3, 16-17: Skriftordene til Kvinden og Manden efter Syndefaldet.
At der ved en festlig Lejlighed af alvorlig Art, som en Brudevielse er, ogsaa er Hentydning til det i Livet, som er svært, er i og for sig naturligt. Men særligt dette Ord egner sig ikke til at give dette Udtryk. Thi der kan mod Anvendelsen af dette Ord gøres gældende, at det er altfor tungt, saa der bliver en Disharmoni mellem dette og de andre Ord, som dér lyde. Dertil kommer det ubestridelige Faktum, at mange, især blandt Kvinderne, føle sig pinligt berørt, ved at Tanken om Barnefødslen fremdrages og betones saa stærkt ved denne Lejlighed. Hvad enten man anser denne Følelse for berettiget eller ikke, maa man dog vist anerkende det retfærdige i, at der gives saadanne Mennesker Mulighed for ved deres Vielse at faa benyttet et Ritual, hvori disse Ord ikke forekomme.
Endnu en af os foretagen Rettelse anse vi for ret væsentlig. Vi foreslaa, at Ordet: »Hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille« udgaar af Forbindelsen med Erklæringen af Ægteskabet og henflyttes til det Skriftord, hvor det hører hjemme, og som efter vort Forslag lyder under Skriftlæsningen.
Vi mene nemlig, at det er en særdeles uheldig Plads, dette Ord har faaet i de gamle Ritualer, i umiddelbar Forbindelse med Erklæringen. Thi udtalt paa dette Sted kommer Ordet ganske naturligt til at udbrede og opretholde den Misforstaaelse, at det er Præstens Erklæring over Brudeparret i den treenige Guds Navn, der er ensbetydende med Guds Sammenføjning, medens der jo i Virkeligheden tænkes paa deres sande og ærlige Hjærtens Forening for Guds Øjne. Dertil kommer, at idet dette Ord lyder som et Led af selve Erklæringen, faar det Udseende af, at Kirken dermed vedkender sig som sin Opfattelse, at Skilsmisse er umulig, hvad den dog ikke kan, da Jesus selv i et vist givet Tilfælde tænker sig den mulig. Men der, hvor vi have henflyttet Ordet, kommer det til Ægtefolkene som en indtrængende Formaning til dem om at holde fast ved Idealet i Ægteskabet: den fulde og dermed ubrødelige Sammenføjning.
Med Hensyn til Valget af de Skriftord, der forelæses, have vi jo som Følge af de her begrundede principielle Forandringer været nødte til at foretage forskellige Ændringer.
Den af os foreslaaede Skriftlæsning er ordnet saaledes, at der 1) begyndes med Ord, som gælde Forholdet i Almindelighed, 2) dernæst følge Ord særlig til Manden og til Kvinden og 3) til Slutning nogle Ord, der tale til dem begge om, hvordan de skulle udføre deres Ægteskab.
Vi bibeholde i 1ste Gruppe det nuværende Rituals Stykke af 1. Moseb. l, sammentrængt og forkortet ligesom dér. Derefter have vi her indsat Herrens Ord fra Matth. 19, 4-6: Skaberen skabte dem fra Begyndelsen som Mand og Kvinde o. s. v.
I 2den Gruppe have vi kun bibeholdt en Del af det sidste Rituals Ord af Ef. 5, nemlig v. 25, idet vi mene, at v. 26-27 er af Indhold for tungt og fører Tankerne andet Steds hen, saa det ikke ret egner sig til at lyde ved Brudevielse. I Tiltalen til Kvinderne have vi, som ovenfor paavist, maattet udelade l Pet. 3, l-2; vi begynde med v. 3, hvori vi udelade den Detaillering af »den udvortes Prydelse«, som er lidet paa sin Plads ved denne Lejlighed, og fortsætte derefter med v. 4.
I 3die Gruppe have vi i Stedet for det i det sidste Ritual valgte Ord af Col. 3, 12 ff. (der i sin Form er tungt, og som især paa Grund af Ordene: »dersom nogen har Klagemaal mod nogen« er lidet skikket til at benyttes ved denne Lejlighed) foreslaaet 3 andre korte og fyndige Ord af Paulus, som vi anse for særdeles passende at slutte med: 1) Ef. 4, 32 2) Ef. 5, 20-21 samt l Cor. 16, 13-14.
De øvrige Ændringer, vi foreslaa, ere væsentlig af redaktionel Art. Saaledes er i Tilspørgslen det gammeldags Ord »Husbond« rettet til det lettere forstaaelige Ægtemand. I Erklæringen er foretaget enkelte sproglige Ændringer for Tydeligheds og Jævnheds Skyld (»aabenbart bekendt« rettet til »tilkendegivet dette« o.s.v.)*)
*) Anm. Et Medlem af Udvalget, Borgmester Rosenørn, har ikke kunnet gaa med til disse sproglige Ændringer. Han hævder, at Ordet »Ægtehusbond« bør bibeholdes ligesaa godt som »Ægtehustru«, at Ordet »aabenbart«, netop peger paa den Ejendommelighed ved Ægteskabet, at det er en for alle vitterlig Kønsforbindelse, medens alle andre Køns forbindelser ved at blive vitterlige for alle staa Fare for at vække Forargelse, - og at kristne Mennesker ikke overfor Gud bør benytte Ordet »tilkendegive«, hvad kun bør bruges enten overfor Underordnede eller overfor Vitterlighedsvidner, Notarius e. l. Overfor Gud findes næppe bedre Udtryk end »bekende«. Ogsaa Udtrykkene »indbyrdes samtykt og tilsagt hinanden« finder han bedre end de tilsvarende nyforeslaaede og fuldt ud rammende Meningen. - Samme Medlem ønsker derhos, at Ritualet maa indeholde en Henvisning til Fortællingen om Bryllupet i Kana i Lighed med det norske, det tyske, det engelske og Methodisternes Ritual.
I Slutningsbønnen for Ægtefolkene (under Haandpaalæggelse) er foretaget nogle Ændringer, hvorved denne Bøn formentlig har vundet en Del i Naturlighed og Inderlighed, hvilket er en stor Fordel, naar man gerne vil opnaa at faa Brudefolkene helt med i Bønnen.
Vi betone til Slut endnu en Gang, at vi ingenlunde have tænkt os, at dette Ritual skulde afløse det nuværende. Vi foreslaa det kun indført til Benyttelse for saadanne, som maatte ønske det. Da det uomtvisteligt maa anses for uheldigt, at der i et saa højtideligt Øjeblik i et Menneskes Liv, som der her er Tale om, lyder Ord, der kunne virke forstyrrende ind paa dets Opbyggelse, og da Erfaringerne faktisk gaa ud paa, at dette er Tilfældet med det nuværende Ritual, have vi anset det for retfærdigt, at et andet Ritual til Brudevielse indføres til valgfri Benyttelse jævnsides med det hidtilværende.
Det er med dette for Øje, at vi hermed forelægge vedlagte Forslag til de højærværdige Biskoppers Prøvelse.
Johanne Blauenfeldt, Astrid Hostrup,
Kørup. Aarhus.
Louise Høgsbro, H. P. Mollerup,
København. Sognepræst, København.
Jutta Bojsen-Møller, H. Ostenfeld,
Rødkilde. Provst, København.
Rosenørn, Bothilde Scheuer,
Borgmester, Stege. København.
Astrid Stampe-Feddersen F. Torm,
Nykøbing F. Professor, København.
Chr. Welding,
Sognepræst, København.
Det havde været Udvalgets Tanke, at en Deputation skulde gaa op med det til Ministe-
ren og til Sjællands Biskop, men paa Grund af Fru Stampe-Feddersens Sygdom blev dette ikke til noget, og Forslaget blev indsendt. Udvalget mener dog ikke at være færdig med Sagen, men tænker at genoptage den til Efteraaret.
Der kan jo nu intet ændres ved Forslaget, da dette er indgivet, men vi ønsker gerne at høre Medlemmernes Mening om vort Arbejde.
Det foresloges at bringe Udvalget en Tak for dets udmærkede Arbejde. Forsamlingen viste sin Tilslutning ved at rejse sig.
c. Beretning om Dansk Kvindesamfunds praktiske Kursus.
1. Beretning om Dansk Kvindesamfunds Husholdningskursus.
Fru Birgitte Berg-Nielsen. Der har i det forløbne Aar været afholdt 33 praktiske Kursus med 474 Elever, der tilsammen har betalt 2697 Kr. 50 Øre, og 7 Forevisningskursus med 274 Elever, der har betalt 672 Kr. Regnskabet afsluttedes 31. Marts med et Underskud paa 3611 Kr. 57 Øre; dette Underskud blev betalt, da vi i Maj modtog Statens Bidrag af 4000 Kr., og vi havde da 31. Maj 1909 en Kassebeholdning af 388 Kr. 43 Øre.
Hermed et kort Uddrag af Regnskabet til 31. Marts 1909; det er revideret af Fru Scheuer og Frk. Eline Hansen.
Indtægt:
Statens Bidrag 1908 Kr. 4000.00
Gaver i kontante Penge - 722.00
Gaver i Penges Værdi - 750.00
Elevbidrag - 3369.50
____________
Indtægt Kr. 8841.50
Underskud - 3611.57
_____________
Kr. 12453.07
Udgift:
Betalt Underskud fra forr. Aar Kr. 2949.29
Inventar Kr. 571.54
Lærerindeløn - 2881.10
Husleje, Lys og Brændsel - 2873.31
Mad - 2252.13
Bekendtgørelser - 340.87
Vask & Rengøring m. m. - 224.00
Rejseudgifter - 96.40
Kontorudgifter - 264.43 9503.78
____________________
Kr. 12453.07
Vi har baade i Fjor og i Aar faaet 4,000 Kr. i Statstilskud, og der er ogsaa bevilget 4,000 Kr. til os til næste Aar, men for at faa Pengene maa vi selv skaffe lige saa mange. De Penge, vi selv skal skaffe, faar vi dels som Elevbidrag og dels som Gaver. Gaverne er væsentlig kommunale, idet Byraadet i de Byer, hvor der afholdes Kursus, saa godt som altid giver os gratis Lokale med Lys og Brændsel og desuden et kontant Tilskud til Hjælp til Fripladser.
Et Kursus varer som Regel 6 Uger, og for at der kan afholdes Kursus, maa Kredsen sørge for et Lokale, der kan bruges til Undervisningen, og for Indmeldelse af Elever. Der maa være mindst 12 og skal helst være 15-18 Elever til praktisk Kursus; kommer der 24 Elever, da undervises de i 2 Hold, som Regel da et Dag- og et Aftenhold. Paa det praktiske Kursus undervises 3 Gange à 3-4 Timer ugentlig, og Undervisningen koster 15 Kr. for billigste Mad (røde Hefte), og 25 Kr. for den dyrere Mad (grønne Hefte). Kredsen kan altid regne med, at mindst Trediedelen af Pladserne paa Kursus for billig Mad er Fripladser, for saa vidt som der melder sig ubemidlede Elever. Der kan ved Siden af de praktiske Kursus indrettes Forevisningskursus; det koster for Undervisning i billig Mad 3 Kr. for 12 Lektioner, og der gives saa mange Fripladser, som der er Brug for. Forevisningskursus, i finere Mad koster 5 Kr. for 6 Lektioner, og der gives ingen Fripladser.
Undervisningen paa Dansk Kvindesamfunds Husholdningskursus samler sig mere og mere bestemt om billig Mad, og det er rigtigt; men vi skal dog helst vedblive at have i alt Fald Forevisningskursus i den lidt finere Mad, der passer for jævnt velstillede Middelstandshjem; da den Indtægt, vi derved har, bliver til Støtte for de billige Kursus, saa der kan gives flere Fripladser; og da den Undervisning, der gives i Madlavning for Middelstandshjem, ogsaa lærer disses Husmødre Sparsommelighed efter deres Forhold, saa har denne Undervisning ogsaa direkte økonomisk Betydning. Hvor der ikke kan samles Elever til praktisk Kursus, kan der ordnes Forevisningskursus alene, men saa maa helst flere Kredse slaa sig sammen om det, for Lærerinden skal have noget at bestille hver Dag. Køkkeninventar dels for Lokaler med og dels for Lokaler uden Kogegas har Lærerinder med sig. Den enkelte Kreds skal ingen Udgifter have af disse Kursus; det hele Underskud betales af Statens Penge; men det hele maa være ordnet saaledes med Hensyn til Lokale og Indmeldelse af Elever, saa jeg kan beregne, at der ikke bliver større Underskud, end rimeligt er i Forhold til Elevantallet.
En Del Talere havde Ordet i Anledning af denne Beretning, dels for at stille Forespørgsler, dels for at meddele deres egne Erfaringer, men navnlig for at udtale deres Glæde over disse Kursus og bringe Fru Berg-Nielsen deres varme Tak herfor.
2. Beretning om Dansk Kvindesamfunds praktiske Sykursus.
Frk. Marie Steffensen, Forstanderinde: I Aaret 1908-1909 er der af Dansk Kvindesamfund blevet afholdt 27 Vandrekursus i Snitmønstertegning, Tilskæring og Kjolesyning. Deraf er 18 Kursus afholdt i Landkredsene og 9 i København.
Ved de førstnævnte 18 Kursus har Arbejdstiden været 3 Timer daglig i 3-4 Uger, eller
3 Timer hveranden Dag i 6 Uger.
Deltagerne har været inddelt i smaa Hold,, 6 i hvert. I Almindelighed betaler hver Deltager 11 à 14 Kr., men der gives halve og hele Fripladser til mindre bemidlede Kvinder.
I København har disse Kursus været beregnede udelukkende for mindre bemidlede Kvinder, hvoraf en Del har betalt 2 à 3 Kr. og de øvrige har haft Friplads.
Et Kursus blev afholdt alene for unge Piger, 14-20 Aar, det varede fra Oktober til Paaske.
Ved disse Kursus er Undervisningen methodisk, saavel i Snitmønstertegning som i Tilskæring og Syning.
Der er tegnet Mønstre til, klippet og syet Kvinde- og Børnedragter. Deltagerne medbringer selv Materiale; de har en Del Hjemmearbejde. Der har ialt været 405 Deltagere.
Der er syet 306 Kjoler, 293 Bluseliv, 23 Nederdele, 2 Reformunderliv, 4 Underskørter,.
4 Barnekaaber, 8 Drengedragter og 44 Barnekjoler.
Den sparede Arbejdsløn for nævnte Arbejder vil, beregnet efter Gennemsnitspris for By og Land, beløbe sig til ca. 2330 Kr.
Ogsaa til Frk. Steffensen blev der af flere bragt en hjærtelig Tak for hendes store og nyttige Arbejde.
d. Beretning om Dansk Kvindesamfunds Husmødre forening.
Frk. Anna Hjort, der leder denne Afdeling, var af Helbredshensyn forhindret i at møde, men sendte følgende skriftlige Beretning:
Ligesom i de 10 foregaaende Aar har vi i det sidst forløbne udsendt Børn i 14-15 Aars Alderen, som er udgaaede fra Københavns Kommuneskoler, til Landet i l Aar som »Lærlinge«, for under en kyndig Husmoders Vejledning at oplæres i Stuepige- og Kokkepigegerning (d. v. s. husligt Arbejde, der kan være passende for 14-15 Aars Piger).
Der er i Aarets Løb udsendt 12 Lærlinge, og samtidig er 12 andre blevne i de Pladser, hvortil de udsendtes for l eller 2 Aar siden. Een er bleven paa det Sted, hvortil hun udsendtes 1903, og hun er nu »Stor-Pige« med smuk Løn.
løvrigt henvises til Beretning i »Kvinden og Samfundet« Nr. 7, 1909.
Fællesmødet sendte Frk. Hjort en hjertelig Hilsen med Ønsket om god Bedring.
e. Beretning fra »Danske Kvinders Nationalraad«.
Da ingen af D. K.’s Repræsentanter i D. K. N. (Frk. Anne Bruun og Fru Ragna Schou) var til Stede ved Mødet, aflagde Frk. A. Paludan-Müller Beretning:
Nationalraadet har i Aar bestaaet i 10 Aar. Uden at komme ind paa Enkeltheder skal fremhæves, at Arbejdet i de senere Aar, hvor al Interesse har været samlet om Stemmeretten, har koncentreret sig om at fortsætte i det givne Spor.
Oplysningskontoret har det sidste Aar vist sig at være til samme gode Nytte som de foregaaende Aar. Den i Fjor ved Mødet i Odense omdelte Liste ang. Kvinders Uddannelse, Erhverv m. m., er bleven suppleret og optrykt, og findes i den Beretning, som Nationalraadet nu udgiver, og som kan faas her paa Mødet.
Enhver Oplysning og Supplering denne Fortegnelse vedrørende, vil blive modtaget med største Tak.
Ved de i Aarets Løb afholdte Møder, er der dels agiteret for Støtte af Nationalraadets Opgaver, dels søgt at bringe Foreningerne i nærmere Forbindelse med hinanden.
Autoriteterne har støttet Nationalraadet ved at henvise dertil, og paa Finansloven har det modtaget 500 Kr. - Nærmere Oplysninger angaaende saavel Indland som Udland findes i den omtalte Beretning, og iøvrigt henvises til Nationalraadets Kontor, Lille Kirkestræde 3, København.
f. Beretning om Kvindernes Bygning.
Frk. Overretssagfører Henny Petersen, der er D. K.s Repræsentant i Kvindernes Bygning, var forhindret i at møde men meddelte skriftlig, at et paatænkt Repræsentantskabsmøde afholdes d. 12. Juni og at Beretning først efter dette Møde foreligger.
g. Beretning om Dansk Kvindesamfunds Stilling i Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund.
Frk. Th. Daugaard: Da D. K. S. i 1906 meldte sig ind i Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund blev det derved repræsenteret i den »Internationale Kvindevalgrets-Alliance«, hvori Valgrets-Forbundet siden 1904 var optaget og hvori kun et Forbund fra hvert Land kunde optages.
Paragraf l i Valgrets-Forbundets Love lød den Gang saaledes:
§ 1. Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund bestaar af Foreninger, der gennem deres valgte Repræsentanter arbejder for Kvinders Valgret.
Det var en Paragraf, som gav V. F. baade Ret og Pligt til ved forskellige Lejligheder, ogsaa angaaende indenlandske Spørgsmaal; at handle for at optræde paa de Foreningers og Landsforbunds Vegne, der stod i Forbundet, og saa længe V. F. hovedsagelig bestod af saadanne faglige Foreninger, der ikke udtrykkeligt havde Valgretten paa deres Program, men som indirekte arbejdede for den ved at slutte sig til dette Forbund, - saalænge var det sikkert en Ordning, som virkede tilfredsstillende. - Men da først det store Landsforbund »D. K.« - senere flere mindre Valg-retsklubber, der dannedes i København og enkelte Steder i Provinsen, og nu sidste »Kristne Kvinders Vælgerforening af 1908« - alle med Valgretten paa deres Program - meldte sig ind, saa begyndte man at føle, at Valgretsforbundet havde vokset sig saa stort og nu omfattede saa mange forskellige Foreninger, at en Omordning var nødvendig, om alle skulde befinde sig vel, og ved gensidig Imødekommenhed enedes man saa paa en ekstraordinær Generalforsamling i V. F. d. 9. Febr. 1909 om følgende § 1:
Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund, der er Led af den »Internationale Kvindevalgrets-alliance«, bestaar af indbyrdes uafhængige Grupper, som hver for sig arbejder for Kvinders Valgret og Valgbarhed. Dets Formaal er at repræsentere disse Grupper overfor Udlandet i den Internationale Kvinde-Valgrets-Alliance. Nye Gruppers Optagelse afgøres af Styrelsen.«
De vil heraf se, at Forbundets Formaal er fastslaaet til at være en Repræsentation overfor Udlandet.
Angaaende Optræden indadtil forlanges der efter de nye Love, der træder i Kraft til Oktb. d. A., at Beslutning herom skal være enstemmig.
Man fandt tillige, at den Repræsentationsordning, som de gamle Love anordnede, var for vidtløftig, idet hver nok saa lille Forening havde Ret til at sende to Repræsentanter til de Delegeretmøder, hvor alt væsentligt blev vedtaget.
Nu stod der 20 Foreninger i V.-F., hvilket altsaa med de 9 Medlemmer, hvorved Landsorganisationen Dansk Kvindesamfund var repræsenteret, gav en Delegeret-Forsamling paa 49 Medlemmer!
Jeg tror, at enhver, der har en Smule Erfaring i Foreningsarbejde vil indse, hvor langsomt og kostbart et Maskineri, det var.
Man enedes da ogsaa hurtigt om en Gruppeordning, hvorved de faglige Foreninger (f. Eks. Lærerindeforeningen, Kv. Bogbinderes Forening, Kv. Guld- og Sølvpolerere, og Sygeplejerskerne) danner en Gruppe, de smaa Valgretsklubber en anden, Kristne Kvinders Vælgerforening en tredie og Dansk Kvinde samfund en fjerde Gruppe. Hver af disse Grupper sender saa to Repræsentanter til den fælles Styrelse, som derved er formindsket til 11, nemlig: to fra hver af de 4 Grupper, en Formand, en Næstformand og en international Sekretær; disse tre vælges paa den aarlige Generalforsamling, hvortil hver Gruppe sender 10 Repræsentanter.
Der findes endvidere i de nye Love forskellige Regler om Aarsbidrag, Valg af Revisorer o. s. v., men da de ikke har særlig Betydning skal jeg indskrænke mig til at omtale den Paragraf, der hedder »Valg af Delegerede til Alliancens Møder«.
V.-F. vil som tidligere have Ret til at sende mindst 6 Delegerede og 6 Suppleanter til Alliancens Møder. Valget af disse Repræsentanter foregaar paa den Maade, at Grupperne vælger efter Størrelse, saalænge der er Pladser at besætte.
Det jeg her har fortalt Dem er - tror jeg - det væsentligste om de Forandringer, der er sket indenfor Valgretsforbundet, og jeg skal da tilsidst sige et Par Ord om Valgrets-Forbundets
- derigennem Dansk Kvindesamfunds - Stilling i den Internationale Kvindevalgrets-Alliance.
Til Vejledning for de mange nye Kredse, der i Aar er repræsenteret paa Fællesmødet, skal jeg oplyse, at Alliancen, der stiftedes i Washington i 1902, er en Sammenslutning af Kvindestemmeretsforbund fra 21 forskellige Lande i de fem Verdensdele, og at hvert eneste Medlem af Dansk Kvindesamfund (gennem D. K. Optagelse i V.-F.) tillige er Medlem af
denne Alliance, der arbejder for Kvinders Frigørelse Verden over.
Alliancen holder med et eller to Aars Mellemrum sine Møder rundt om i de forskellige Lande og en Del af Dem vil sikkert erindre, at Danmark i 1906 havde den Ære at være Vært for Alliancen ved en hel Uges Møder i København.
I Aar afholdt Alliancen sin Kongres i London og Dansk Kvindesamfund var her repræsenteret ved Medlem af Fællesstyrelsen, Fru Nelly Hansen og Frk. Th. Daugaard som Delegerede fra Valgretsforbundet.
Et af de vigtigste Punkter paa Dagsordenen var en Forandring i de Love, Alliancen vedtog i 1902, og som kun tillod et Forbund fra hvert Land at optages i Alliancen. Nu var der i Løbet af de syv Aar i flere Lande vokset en Del nye Forbund op, som adskilte sig fra de allerede optagne Forbund i forskellige Retninger: politisk, religiøs o. s. v., og disse nye Forbund gjaldt det naturligvis om at faa ind i Alliancen for derved at styrke denne, medens man samtidig maatte passe paa ikke at skade eller komme paa tværs af de nationale Interesser, og heller ikke maatte gøre Alliancens Forretningsgang for besværlig.
Kongressen vedtog da først forskellige Betingelser, som nye Forbund skal opfylde for overhovedet at komme i Betragtning, - dernæst bestemte man, at i Lande, hvor to eller flere Forbund ønsker at optages, skal saadanne Forbund danne en national Sammenslutning kun med det internationale Forhold for Øje. - Dernæst at Repræsentationen for hvert Land forhøjes fra 6 til 12 Delegerede, og fra 6 til 12 Suppleanter.
Disse 12 Delegerede deles saa mellem de forskellige Forbund i Henhold til deres Medlemsantal.
Angaaende de øvrige Spørgsmaal, der drøftedes paa det store Kvindevalgrets-Stævne i London, kan jeg henvise til »Kvinden og Samfundet« for d. 30. Maj, hvor en Beretning fra Kongressen findes.
Til Slut skal jeg faa Lov til at bringe Fællesmødet en hjertelig Hilsen fra Alliancens Præsident, Mrs. Chapman-Catt.
Mrs. Chapman-Catt er forbavsende godt inde i danske Forhold og hun hørte med Interesse om den Velvilje, hvormed tidligere Modstandere i Landstinget tog imod den Deputation, som Dansk Kvindesamfund i Vinter sendte til Regering og Rigsdag, hvorved vi i Tilfælde af, at en paatænkt Grundlovsændring blev vedtaget, samtidig krævede den Grundlovsparagraf forandret, der udelukker os fra politiske Retligheder.
Hun bad mig endvidere takke danske Kvinder for den Styrke, de havde givet til Alliancen ved den Interesse og Modenhed, hvormed de for første Gang havde udøvet den kommunale Valgret. Præsidenten - og med hende den hele Alliance - ser med Utaalmodighed hen til den Dag, da man fra Danmark kan meddele, at man heller ikke længere underkender os som politiske Borgere.
Man vedtog at sende følgende Telegram til Mrs. Chapman-Catt:
»Warm greetings from Dansk Kvindesamfunds annual meeting.« •
