« Tilbage til søgeresultaterne

Svar paa Dansk Kvindesamfunds Interpellation ved Folketingsvalget den 25. Maj

« Se emneord

Fortsat fra Nr. 10.

Interpellationen lød saaledes: »Paa Dansk Kvindesamfunds Vegne tillader jeg mig at spørge, om Kandidaten i den kom­mende Rigsdagssamling vil arbejde for Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed, og om Kandidaten ved et muligt Forslag til Grundlovsændring, vil arbejde for at der hertil knyttes en Ændring gaaende ud paa, at Kvinder faar samme politiske Valgret og Valgbarhed som Mænd. Føl­gende Kredse meddeler os Kandidaternes Svar.

 

Aarhus.

Ved de nylig afholdte Folketingvalg havde Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds sluttet sig sammen med den stedlige Afdeling af Kvindevalgretsforeningen, saa­ledes at begge Foreningers Interpellationer om politisk Valgret og Valgbarhed for Kvinder, fremsattes af den samme Inter­pellant.

Søndre Kreds. Interpellant: Fru Ly­strup Thor. Axel Nielsen vilde ikke give noget Løfte, men forbeholdt sig at tage Stilling til Spørgsmaalet, indtil han havde set, hvorledes Kvinderne fremtidig vilde udfylde deres Plads i det kommunale Liv.

Samuelsen (valgt) svarede, at som hans Parti havde arbejdet for Kvindernes kom­munale Valgret, saaledes vilde det ogsaa arbejde for, at de kunde opnaa politisk Valgret og Valgbarhed under samme Vilkaar som Mænd.

Nordre Kreds. Interpellant: Frk. K. Bjerre.

Redaktør Damkier: Jeg mener, at po­litisk Valgret for Kvinder maa følge som en naturlig Konsekvens af den kommu­nale, og jeg vilde ønske, at Kvinderne havde haft Valgret i Dag, saa havde jeg været sikker paa at blive valgt.

Redaktør Sabroe (valgt): Jeg vil være med til at give Kvinderne politisk Valgret. Jeg vil af mit ganske Hjerte virke for, at min Hustru, min Datter og enhver hæder­lig Kvinde faar Valgret.

 

Esbjerg.

Realskolebestyrer Slebsager (valgt): Ja. Naar vi en Gang faar en Revision af Grundloven, vil jeg være med til en Æn­dring, saa Kvinderne kan faa den politiske Valgret og Valgbarhed.

 

Frederikshavn.

Frk. V. Valeur.

Hr. Proprietær Holm (valgt) svarede, at Kvindesagen laa jo i Luften, og han saa ikke, hvorfor Kvinderne nu, da de havde faaet kommunal Valgret, skulde nægtes den politiske; han skulde gerne, naar Lej­lighed gaves, arbejde der henimod.

 

Frederikssund.

Fru Anna Sick.

Hr. Folketingsmd. Sigurd Berg (valgt) vilde gaa med til Kvindens politiske Valg­ret, naar Tid gaves.

Hr. Lærer Hansen og Hr. Forpagter Ulrich stillede sig meget velvilligt overfor Kvindens Valgret.

 

Helsingør.

Hr. Handelsminister Joh. Hansen: Ab­solut Ja!

Hr. Forretningsfører Chr. Rasmussen (valgt): Ligesom Handelsministeren vil jeg svare Ja!

Interpellationen foretoges af D. K. S. og Kvindevalgretsforeningen i Forening. Interpellantens Navn er os ubekendt.

 

Hjørring.

Fru Helga Schewing.

Folketingsmand Jungersen, Hjørring Amts 3die Valgkreds, svarede et afgjort Nej!

 

Hobro.

Frk. Th. Kristensen.

Hr. Lærer A. Thomsen svarede ved Valget i Aars, at da Kvinderne havde vist ved de kommunale Valg, at de vilde be­nytte den Ret, de der havde faaet, ansaa han delte som et Bevis paa, at de var modne ogsaa til at faa politisk Valgret, og han vilde derfor arbejde derfor.

 

Horsens.

Landkredsen.   Frk. K. Laursen.

Hr. Folketingsmand P. Th. Nielsen (valgt) svarede et ubetinget »Ja«!

Bykredsen.    Fru Buchwaldt.

Hr. Redaktør H. Nielsen (valgt) sva­rede ligeledes med et rent »Ja«.

 

Hurup.

Fru Margrethe Kjersgaard.

Hr. N. G. Frøkjær (valgt): Nu har Kvinden jo faaet kommunal Valgret, hvor­for saa ikke lade hende faa politisk Valg­ret! Jeg gaar med dertil!

Hr. Lærer Kirkegaard: Da jeg selv har været med til at arbejde for Kvindens kommunale Valgret, er det en Selvfølge, at jeg vil arbejde for Kvindens politiske Valg­ret, den har min fulde Sympati.

 

Kolding.

Frk.  Lund Jacobsen.

Hr. Kultusminister Enevold Sørensen (valgt) henviste til, at hans Parti i Mod­sætning til de to andre Kandidaters havde faaet Kvindernes kommunale Valgret gen­nemført, og tilføjede: det Parti vil selv­følgelig ogsaa med Interesse imødese Kvindens Indtræden i det politiske Liv.

Redaktør Knud Hansen svarede be­kræftende paa Forespørgslen.

Hr. Statskonsulent Fog Petersen: Jeg er en ubetinget Tilhænger af almindelig Valgret, min Stilling til Spørgsmaalet er dermed givet.

 

Lemvig.

Fru Villemoes.

Hr. Folketingsmand Sandbæk (valgt): Nu maa De vente lidt, brug nu først den Valg­ret godt, som De har faaet.

 

Maribo.

Frk. G. Rørdam.

Hr. Folketingsmand Reventlow (valgt) er ikke princicpiel Modstander, men vil først have Erfaring for, hvorledes Kvindernes kommunale Valgret virker.

Hr. Gaardejer Jensen:  Ubetinget »Ja« !

 

Nykøbing p. F.

Frk. M. Gustavsen.

Hr. Folketingsmand Valdemar Olsen (valgt) svarede absolut bekræftende.

 

Nykøbing p. S.

Hr. Folketingsmand K. Knop (valgt): Dansk Kvindesamfund spørger, hvorledes jeg stiller mig til Kvindens politiske Valg­ret og Valgbarhed. Jeg kan saa godt forstaa, at naar Kvinderne har kommunal Valgret, de da ogsaa ønsker politisk, det er saa selvfølgeligt, og Sagen har min Til­slutning.

 

Nørresundby.

Frk. M. Hasselbalch.

Hr. Trafikminister Jensen Sønderup (valgt): Efter at vi har givet Kvinderne den kommunale Valgret, falder det af sig selv, at de ogsaa faar den politiske, men jeg vil raade Kvinderne til flittigt at be­nytte den kommunale Valgret.

Hr. Lærer Hansen: Vi ønsker mere end dette, nemlig at alle Mænd og Kvin­der over 22 Aar maa faa Valgret og Valg­barhed.

Hr. Husmand Poul Jensen: Det staar paa de Radikales Program, at danske Mænd og Kvinder fra det 22. eller 20. Aar faar politisk Valgret.

Hr. Folketingsmand Pinstrup kan slutte sig til Trafikministerens Udtalelser.

 

Silkeborg.

Fru Signe Bjerregaard.

Hr. Folketingsmand Jacob Christensen (valgt), og Hr. Finansminister Ch. Brun svarede begge uforbeholdent Ja.

Skive.

Fru Thyra Dorph.

Hr. Gaardejer Hans Nielsen (valgt) lovede af al Evne at arbejde for Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed.

Hr. Redaktør Nielsen svarede overor­dentlig fordelagtigt.

Hr. Lærer Salmonsen var imod Kvindens Ligestilling med Mænd.

 

Skjelsør.

Hr. Folketingsmand R. Andersen (valgt) svarede et ubetinget Ja til begge Interpellationens Spørgsmaal.

 

Skjelskør.

Hr. Folketingsmand R. Andersen

Hr.  Fabrikant  Lange   (valgt) svarede, at hvis der kom til at foreligge et Lovfor­slag, der tilsigtede at give Kvinderne po­litisk Valgret, vilde han ikke stemme imod.

Redaktør  H.   P.  Hansen  svarede paa Forespørgslen et ubetinget Ja.

 

Stege.

Hr. Overretssagfører Jessen (valgt) og Hr. Folketingsmand Petersen Dame sva­rede begge Ja.

 

Svendborg.

Hr. Folketingsmand W. Neergaard (valgt): Kvinderne har nu faaet den kom­munale Valgret og Valgbarhed, og jeg ser ingen Grund til, at de ikke faar den poli­tiske. Naar man spørger mig om min Stilling, svarer jeg, at jeg vil støtte Sagen, om den kommer frem, men jeg vil ikke direkte arbejde for den.

Interpellationen foretoges paa Dansk Kvindesamfunds og Kvindelig Valgretsklubs Vegne i Forening.

 

Thisted.

Fru Ingeborg Tolderlund.

Hr. Gaardejer Hornstrup (valgt): Vil altid virke for, at der sker Retfærdighed.

Hr. Redaktør Aaberg: For Kvindesagen har jeg al Sympati og haaber, vi kommer saa vidt, at vi har lige Vilkaar for Kvinde som for Mand. Ret for alle, Uret for in­gen!

Hr. Avlsbruger Bach: Kvinderne er i hvert Fald de næstbedste af alle Men­nesker, saa jeg kan slutte mig til Hr. Aabergs Udtalelser.

Hr. Redaktør Mortensen: Ubetinget Ja! Socialdemokratiet har jo Kvindernes Valgret paa sit Program.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner