« Tilbage til søgeresultaterne
Landsudstillingen og Kvinderne
Spredte Bemærkninger og Iagttagelser.
Landsudstillingen i Aarhus! Jeg kunde ønske alle mine Læsere at faa den at se!
En Vandring igennem den er en Berigelse af Skønhedsindtryk og Belæring.
Selve Udstillingens Ydre, dens Bygninger, dens Beliggenhed, alt danner et Hele af den skønneste Virkning, og dette er saa meget mere imponerende som Midlerne, hvorved den er frembragt, maa kaldes smaa og enkle. Alle disse Fepaladser, skabt af en uudtømmelig Fantasi, er byggede af uhøvlede Brædder!
Udstillingens Indre, alle de utallige og uendelig forskelligartede Genstande er et talende Bevis for, hvor høj en Udvikling Landet har naaet i mange forskellige Retninger.
Enhver dansk burde drage til Aarhus i Sommer for derigennem at lære sit eget Lands mangesidede Dygtighed at kende, navnlig var det godt for enhver Københavner at se, hvad Landet udenfor Hovedstaden formaar.
Det er godt for et Folk saaledes engang imellem at skabe sig et Overblik over sine Frembringelser og sin Ydeevne og for den enkelte at kunne sammenligne sig med andre.
Ved en saadan Lejlighed som denne, hvor hele Landet kappes om at bringe det bedste, der kan ydes af Smag, Kunstfærdighed, Snille eller Dygtighed, maa man med Rette have Lov at spørge, hvad Plads Kvinderne indtager.
Men vil man være ærlig, maa man tilstaa, at man kan vandre Time efter Time fra Hal til Hal, man træffer næsten aldrig et Kvindenavn; paa faa Undtagelser nær er alle Udstillerne Mænd.
Kun i Kunstudstillingen er der forholdsvis mange - og mange gode - Kunstværker udført af Kunstnerinder. Og saa desuden finder man, naar man løber Kataloget igennem, en hel Del kvindelige Udstillere af Husflidsgenstande, men paa Udstillingen forsvinder disse ganske i Mængden af andre Sager; en Hedebolysedug og en broderet Sofapude her, et hæklet Sengetæppe hist, udstillet af Kvinder, og ellers meget lidt, er nærmest det Indtryk man faar.
Kvinderne har med faa Undtagelser, som vi senere skal komme tilbage til, ved denne Lejlighed, - som ved saa mange andre - ikke forstaaet at gøre sig gældende.
Er det nu fordi Kvinderne ikke er dygtige og intet kan præstere? Det er sikkert ikke Grunden.
Der er ingen, der vil nægte, at Kvinderne sidder inde med stor Dygtighed ogsaa paa det praktiske Omraade, og der er ingen Tvivl om, at de ærligt og redeligt bærer deres Halvdel af Samfundets Byrder, men som Ledere af større industrielle Foretagender findes der jo endnu meget faa Kvinder, og det samme gælder for Haandværket, og endnu er det ikke bevist, om de i det store Flertal egner sig til ledende Stillinger, eller om det er som den trofaste Arbejder i et større Hele, at hendes Opgaver vil ligge. Af denne Udstilling maa man foreløbig faa det Indtryk, at det sidste vil vise sig at være Regelen - maaske bliver det helt anderledes ved den næste.
Kvinderne kunde sikkert og burde ogsaa ganske anderledes have forstaaet at hævde sig ved denne Lejlighed, end de har gjort det. Men der er vist ikke heller rigtig blevet kaldt paa Kvinderne. I vor Tid, hvor f. Eks. i København saa mange Kvinder har deltaget i Iværksættelsen af forskellige Udstillinger, havde det jo kun været rimeligt, om der havde været valgt i det mindste en Kvinde ind i Udstillingsraadet. Herfor burde Kvinderne selv i Tide have arbejdet. Her havde maaske været en Opgave for »Dansk Kvindesamfund«. Men Kvindeorganisationerne er hverken saa stærke eller saa dygtige, som de burde være. Før Kvinderne rigtig forstaar at slutte sig sammen og staa Skulder mod Skulder vil de lide Nederlag paa Nederlag, hvor de burde have fejret den ene Sejr efter den anden.
En Kvinde i Udstillingsraadet vilde først og fremmest have haft den Opgave at kalde Kvinderne frem til Deltagelse i Udstillingen. Der er sikkert mange, som vilde og burde være kommet, naar der saaledes var blevet kaldt paa dem, og de havde vidst, at de havde en Kvinde i Raadet til at varetage deres Interesser. Nu er Resultatet blevet, at Kvinderne paa de Arbejdsfelter, de har fælles med Mændene, næsten helt har holdt sig tilbage, medens det, der findes af særligt Kvindearbejde, ikke er kommet til at fremtræde som et Hele, der kan give den almindelige Besøgende et blot nogenlunde fyldigt Indtryk af de danske Kvinders Flid og Dygtighed paa det Omraade. Og flere Kvindearbejder er slet ikke repræsenterede. Husholdningsskolerne f. Eks.
Havde der derimod paa Udstillingen været Mulighed for at trænge noget dybere ind i, hvorledes Genstandene var blevet tilvirkede, vilde man sikkert mange Gange have fundet, at Kvindehaand skjult for Offentligheden havde haft en Finger med i Spillet, og navnlig i Kunstindustrien kan man for det meste roligt spørge: »ou est la femme«? Det er ogsaa paa dette Omraade, at man maa lægge Mærke til forskellige Kvindenavne. Vi nævner blot nogle enkelte Eksempler.
Elisabeth Feveiles jydske Pottemageri danner en Undtagelse fra Regelen; det er virkelig en ret betydelig Virksomhed, der ledes af en Kvinde, den beskæftiger nemlig 8 Arbejdere og udfører baade til Norge og Tyskland. I Keramik og almindeligt Pottemagerarbejde findes her smukke Vaser, Skaale o. l.
Man maa uvilkaarlig standse ved Bing og Grøndahls Porcelainsfabriks Udstilling for at beundre en Samling Vaser af gennembrudt Arbejde, udført af Kunstnerinden Frk. Heegermann Lindencrone. De er saa fuldendt smukke i Komposition og Udførelse, at man klart forstaar de efter danske Forhold meget høje Priser, der forlanges for dem. Frk. Heegermann Lindencrone skal ogsaa være enestaaende i sin Kunstart, og hendes Arbejder er købt af flere udenlandske Musæer. Disse Vaser burde egentlig alle købes af Musæer, da de jo paa den Maade bedst bevares. En anden Kunstnerinde hos Bing og Grøndahl, Frk. Garde, har ogsaa udført meget smukke Vaser i samme Arbejde, men de har ikke den Lethed og Ynde, der er over de før omtalte.
Blandt Haandarbejderne maa man særlig bemærke og beundre et Pragtstykke af en baldyret Dug, Gave fra Dansk Kunstflidsforening til Foreningens Protectrice, Dronningen. »Hedebosyningens Fremme« udstiller nogle meget smukke Guld- og Sølvbroderier, Nakker til Huer o. s. v.
Udenfor disse Rammer af Kunst og Haandarbejde er det naturligvis overordentlig tilfredsstillende at staa overfor et saadant Eksempel paa kvindelig praktisk Foretagsomhed, som Udstillingen fra Vibe-Hastrups kemiske Fabrikker bærer Vidnesbyrd om. - Fru Betty Vibe-Hastrup er personlig Leder af disse ret store Fabrikker, der beskæftiger 40 Arbejdere. 3 Mill. Daaser og Tuber af den bekendte Vibe-Hastrups Skocreme fabrikeres aarlig.
Naar man betragter Kvinderne og deres Forhold til Landsudstillingen, saa maa man foruden at spørge, hvad har de ydet, ogsaa spørge: hvad kan de lære?
Først og fremmest maa vi af denne Udstilling drage den Lære, at vi har forsømt vor Besøgelsestid, og at denne maa være den sidste større Udstilling, der startes her i Danmark, uden at Kvinderne har Del deri. At Kvinderne dog ikke helt har kunnet undværes, ser vi af den lille opmuntrende Kendsgerning, at der blandt Dommerne findes 6 Kvinder.
Og saa er der for Resten uendelig meget at lære. Enhver Specialist paa det ene eller det andet Felt vil sikkert med Udbytte kunne finde og studere sin Specialitet. Men paa Hjemmenes og det daglige Livs Omraade, denne Interesse, der er fælles for alle Kvinder, er der en Uendelighed at se og lære. Hjemmenes Indretning kan studeres ligefra de kunstneriske og overordentlig smukke Møbler, som er i Færd med at overgaa Udlandets hidtil saa beundrede, - og til en ligesaa lille som nyttig Ting som Stormkroge (fra Aas Fabrik), der holder Vinduet absolut stille selv i den stærkeste Storm. Ogsaa til Husenes Ydre kan man faa gode Ideer i den yndige lille Stationsby, som man maa haabe, at mange vil faa Lyst til at efterligne. Hvor vilde ikke mange af vore smukke danske Landskaber vinde i Skønhed, hvis Smagen fra Landsudstillingens Stationsby kunde fortrænge den Idefor-ladthed, som præger saa mange Huse, der skæmmer saa mange yndige Landskaber. I det hele taget kan der læres megen god Smag paa Udstillingen i Aarhus, og det var et godt Resultat, om Kvinderne førte den med hjem og lod den gennemtrænge Hjemmene rundt om i Landet.
Vi raader alle vore kvindelige Læsere, der har Tid og Raad, til at aflægge Landsudstillingen et Besøg; de vil sikkert drage berigede derfra og forhaabentlig vil det gaa dem som os, de vil rejse hjem med det Indtryk, at de danske Kvinder bør være vaagne og ikke forsømme de Lejligheder
der gives dem til at vise, hvad de duer til. De danske Kvinder bør fordre langt mere af sig selv, end de hidtil har gjort, i Retning af Samfundsfølelse og Beredvillighed til at arbejde for Samfundssager. - En Landsudstilling er ogsaa en Samfundssag. Enhver, der havde set Udstillingen, burde af den have forstaaet, hvad Kvinderne betyder her i Landet. Men det er ikke den enkelte, der formaar at føre en saadan Sag igennem; det er den samlede Flok; og derfor maa Kvinderne slutte sig sammen!
