« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne i de kommunale Raad
Indlæg af Frk. Johanne Blom under Forhandlingerne om Forandringer i Københavns Politivedtægt.
Der staar i § 5, at »Børn under 16 Aar maa ikke benyttes til nogen som helst Handel«. Hun vilde gerne have lidt stærkere præciseret, at Børn under 16 Aar overhovedet ikke maa gaa og handle, heller ikke med Blomster, paa Gader eller Forlystelsessteder. Hun tænkte her særlig paa unge Piger, der nu saa hyppigt optræder som Blomstersælgersker. Hun vilde ogsaa gerne, der under denne Paragraf skulde staa et Forbud mod at uddele Reklamesedler af nogen som helst Art til Skolebørn ved deres Bortgang fra Skolen. Det er noget, Børnene lider i høj Grad under, at Folk stiller sig op uden for Skoleporten og uddeler Sedler. Naar der er 700 Børn, som kommer til og 700, der gaar fra Skolen, kan dette let forvolde Trængsel, saa Bortgangen ikke kan foregaa i nogenlunde god Orden, og hvis man beder Uddelerne gaa lidt til Side, gaar de maaske et Par Alen, men man kan ogsaa risikere et uforskammet Svar: Her er vi udenfor Skolen, her har De ikke noget at sige over Børnene. Inspektørerne staar ganske magtesløse her. Ogsaa dette, at Folk hænger paa Plankeværker og Hegn ind til Skolen, forstyrrer en hel Del. Det er i Følge Bestemmelserne Lærernes og Lærerindernes Pligt at paase, at Børnenes Bortgang fra Skolen foregaar sømmeligt og stilfærdigt, men dette vanskeliggøres, fordi det slet ikke støttes af Politivedtægten. Der staar i de trykte Bestemmelser om Kommuneskolen: »Skolen har ikke alene at vaage over Børnenes Opførsel paa Skolen, men ogsaa saa vidt muligt at føre Tilsyn med, at de opfører sig godt udenfor Skolen, særlig naar de færdes udenfor Hjemmet. Der søges tilvejebragt en Overenskomst med Københavns Politi .. om den Fremgangsmaade, som bør følges for ved fælles Virksomhed at naa dette Maal.« Denne Overenskomst er vist aldrig kommen i Stand, men hvis Skolen ikke her støttes en Smule, og hvis f. Eks. den foreslaaede Bestemmelse om Henkastelse af Papir skulde træde i Kraft, kunde hun ikke se rettere, end at Skolen maa blive fri for alt Ansvar, fra det Øjeblik, Børnene forlader Skoleporten - ja fra det Øjeblik de forlader Klasseværelset, thi end ikke Skolegaarden er et fredlyst Sted.
Saa vilde hun gerne sige lidt om Automaterne. Efter at det nu er vedtaget, at Butikkerne skal lukkes Kl. 8, er der jo, særlig uden for Cigarbutikkerne, kommet et betydeligt forøget Antal Automater. Foruden Cigarer og Cigaretter sælges der Frugter, Kaffe, Bændler og mange uskyldige Ting. Men der er ogsaa Automater, hvorfra der sælges ret graverende Ting. Taleren fremviste en Flaske med Brændevin, som for 10 Øre var trukket ud af en Automat; ved Tilbagelevering i Cigarbutikken godtgøres Flasken med 5 Øre. Det er iagttaget af Folk, der bor skraas overfor, at der paa en enkelt Søndag er udtrukket omtrent 150 Flasker. Men adskillige Automater indeholder endnu værre Ting, de saakaldte Sygeplejeartikler. Det var uforsvarligt at udsætte Ungdommen for saadanne Fristelser. For det første var det uforsvarligt at give dem Lejlighed til at lære saadanne Ting at kende, dernæst ogsaa at give dem saa nem Adgang til uden Øjenvidner at komme i Besiddelse af saadanne Sager, hvis demoraliserende Indflydelse hun ikke her skulde dvæle ved. Endelig er der de anstødelige, usømmelige Postkort. Hun var vis paa, at den stadige Beskuen af dem bidrager til at kvæle den naturlige, medfødte Blufærdighedsfølelse hos Børn. De Butiksvinduer, hvor saadanne Brevkort er udstillede, er altid særlig belejrede af Børn.
Hun vilde gerne slutte sig til Mindretallets Ændringsforslag til § 21 og tilføje, at Værterne burde oplyse de lange Gange i de store Kaserner med 2-Værelseslejligheder. Kommer man ind i en af disse Gange, hvor der er en Mængde Døre med Navne paa, er det bogstavelig talt ikke muligt at finde det Navn, man søger, fordi der er ganske mørkt.
Under § 69 vilde hun foreslaa at vedtage Politidirektørens Forslag om, at de offentlige Beværtningssteder skal holdes lukkede om Natten fra Kl. l til 5, selv om Loven af 19. Juni 1908 giver Butiker og Lagre Lov til at sælge ud af Huset fra Klokken 4 Morgen.
Under 1ste Afsnits Kapitel 12 vilde hun gerne der skulde tilføjes noget om Biografteatrene. De mange Kosmoramaer har særlig i Forstæderne vist sig at udøve stor Tiltrækning paa Børn. For Øjeblikket findes der i København 13 Biografteatre, paa Frederiksberg 17, hvoraf dog kun 14 for Øjeblikket er i Virksomhed, og desuden er der en Del i Nordre Birk. Hun vidste nok, at Ministeriet har haft sin Opmærksomhed henvendt paa at faa dem højnede noget ved at forbedre Programmerne, men dermed var Faren ikke borte. Biografteatrene rummer nemlig i sig selv en stor Fristelse for Børnene, som her vænner sig til en Ødselhed, der er til stor Skade for dem. Det er ikke smaa Summer, de anvender her, og det værste er, at Børnene i mange Tilfælde ikke kan tilfredsstille denne Lidenskab uden at gøre sig skyldige i Ulovligheder. Værgeraadsmedlemmerne kan tale med om, hvor mange Børn der under Indflydelse af denne Tilbøjelighed bliver forledte til Tyveri og Bedrageri. Forleden havde hun talt med en Inspektør, som sagde, at Mødrene kom til ham og var fortvivlede og spurgte, om der ikke kunde gøres noget for at indskrænke det. Derfor forekom det hende, at der i den ny Politivedtægt maa indsættes en Bestemmelse om, at Børn under 14 Aar ikke maa gaa alene i Biografteatre, men kun under Ledsagelse af Forældre eller Værger. Maaske vilde en eller anden gøre den Indvending, at det ikke hører ind under Politivedtægten, men snarere under Justitsministeren, men da det jo dog er Kommunens skolesøgende Børn, det drejer sig om, syntes hun, det maatte ligge Kommunalbestyrelsen paa Hjerte. Maaske kunde det bedst indsættes i Bevillingerne, som jo kun gives for et Aar ad Gangen. Hun vilde meget gerne se, at der gøres noget i denne Retning. Men hun var klar over, at hvis man tager den Fornøjelse fra Børnene, maa man se at skaffe dem noget i Stedet, og hun vidste ogsaa, der er tænkt paa noget i den Retning, hvilket dog vilde blive for langt at udvikle her. Der er jo mange Børn, der ikke har saa mange Fornøjelser, og det var ikke hendes Mening at tage noget fra dem. - Hun vilde ogsaa gerne have Forbud mod det fuldstændige Mørke i Biografteatrene i Pauserne. Man maatte kunne nøjes med at dæmpe Lyset noget, det er uheldigt, at der er fuldstændigt mørkt, undertiden i ikke saa kort Tid, og det har ogsaa givet Anledning til enkelte uhyggelige Historier. - Hun vilde gerne have Forbud mod levende Billeder paa aaben Gade, fordi disse gratis Forestillinger bidrager til at trække saa mange Børn i alle Aldre fra Hjemmet ud paa Gaden. Forældre fortæller om, hvordan de Klokken 11 om Aftenen maa gaa ud paa Gaden for at søge efter deres Børn. Det er et uheldigt Forhold, at Børn færdes saa sent paa Gaden.
Under sin Omtale af § 77 sagde Poul Rasmusen, at det jo var umuligt at forbyde Folk at spytte paa Gaden, men det var just det, hun havde tænkt at foreslaa. Det er ikke saa mange Aar siden, at baade Sporvogne, Omnibusser og Jernbanekupéer var almindelige Spyttebakker. Det er jo dog afskaffet, og hvorfor skulde man dog ikke gaa saa vidt ogsaa at forbyde, at der spyttes paa Gaden?
Endelig ønskede hun et Forbud mod Børns Tobaksrygning paa Gaden. Det kunde dog nok hjælpe noget.
Disse forskellige Ting vilde hun meget bede det kommunale Udvalg overveje.
