« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Udlandet

« Se emneord

England:

Dødsfald. Florence Nightingale, den berømte Organisator af Sygeplejen, er død i sit 90. Aar. Hun var født 12te Maj 1820 i Florens og ofrede sig allerede tidlig for Sygeplejegærningen; i 1853-56 deltog hun i Krimkrigen, og her organiserede hun Plejen af Saarede og Syge paa en saa udmærket Maade, at hendes Arbejde blev Forbillede for Sund­hedsvæsenets Ordning i senere Krige. Efter sin Hjemkomst fra Krimkrigen fik Florence Nightingale en Nationalgave paa 50,000 Pund Strl., som hun anvendte til Grundlæggelse af et stort Sygehus til Uddannelse af Sygeplejer­sker. Hun har haft en saa stor Indflydelse paa alle Omraader af Sygeplejen, at hun med Rette fik Navnet »Sygeple-jerskernes Dron­ning«. Byen London udnævnte hende i Fjor til Æresborger.

Suffragetternes Hungerstrike mødes nu med Voldshandlinger fra Regeringens Side. Me­dens de første Stemmeretskvinder, der valgte at protestere mod den Behandling, de fik i Fængslerne, ved at nægte at indtage Næring, blev løsladte efter nogle Dages Forløb for ikke at udsættes for Hungers-døden, har Rege­ringen nu valgt en anden Fremgangsmaade og gjort Mavepumpen til et meget omtalt og om­stridt Instrument i den engelske Presse. I Fængslet i Birmingham, hvor flere Stemme­retskvinder forsøgte Hungerstrike, har man ved Magt og ved Hjælp af Mavepumpe søgt at bryde deres Modstand og tvinge Næring i dem. Det kan naturligvis fra Regeringens Synspunkt være kedeligt at skulle give tabt overfor nogle Kvinders Energi eller Fanatis­me, hvad man nu vil kalde det, men Indførel­sen af Mavepumpen i Suffragette-Kampagnen har vakt stor og berettiget Harme, ikke alene blandt Stemmeretskvinderne, men ogsaa i Pres­sen og ude i Befolkningen. Det drejer sig dog ikke om grove Forbrydere, der vil unddrage sig deres Straf ved Selvmord, men om Kvin­der, der med Rette forlanger sig behandlede som politiske Fanger. Det hævdes fra læge­kyndig Side, at kunstig Tilførelse af Næring mod »Patientens« Vilje ikke alene er i høj Grad brutal, men tillige kan være livsfarlig, idet Næringsstofferne let kan komme ned i Luftrøret og Lungerne og foranledige Kvæl­ning eller Lungebetændelse. Der er ogsaa rejst meget vægtige Angreb mod Lovligheden af, at der bruges Vold mod de kvindelige Fan­ger, og Spørgsmaalet har givet Anledning til flere Interpellationer i Underhuset, uden at Regeringen dog hidtil har villet give efter.

»Votes for Women«.

 

»Votes for Women«, det Blad, der udgives af »Women’s Social and Political Union« (den Stemmeretsorganisation,, som repræsenterer »Suffragetterne«) har atter udvidet sig og ud­kommer fra 1ste Oktober som et illustreret 16-Sidet Ugeblad af Format som »Illustreret Tidende«.

Da Mr. og Mrs. Pethick Lawrence i Okto­ber 1907, altsaa netop for 2 Aar siden, be­gyndte at udgive Bladet for egne Midler og baaret oppe af Tillid til Kvindestemmerettens Sejr, kom Bladet kun i et lille Format een Gang om Maaneden. Nu er det ugentlige Op­lag over 30,000, og Ledernes Forhaabninger gaar ud paa inden ret længe at naa et Oplag paa 100,000. Set i Betragtning af, at W. S. & P. U. snart har naaet det Maal at indsamle pund 50.000 (900,000 Kr.!) til sit Agitationsfond, synes det ikke usandsynligt, at Maalet ogsaa vil naas for Bladets Vedkommende. »Votes for Women« sælges for l Penny og har navn­lig naaet sin store Udbredelse gennem Salg paa Gaderne og ved Møder af Damer, der interesserer sig for Sagen.

 

Sverige.

Svenska Kvinnors Medborgarsång er den sidste Musiknyhed i Sverige. Ordene for­fattedes allerede i 1907 af Frøken Ellen Kleman til Stockholms Kvindestemmeretsforenings 5 Aars Fest, men først nu er de blevne sat i Musik af den bekendte Komponist Emil Sjogren. »Musiken er en kæk Fanfare, en Tonernes Sejersmarsch, der varsler om vor Sags Fremgang mod Sejr,« skriver »Dagny«.

Vi citerer Sangen:

 

Det steg som ett hviskande sus uti natten,

Det växte som vind öfver vida vatten,

Det blef till ett samladt, mäktigt rop,

Som ändtligen steg ur de tystas hop.

 

Ur deras, som dömdes att ohörda bida,

Fast de verka sitt verk vid mannens sida,

Som kämpa som han, som lida som han,

Som bära sin börda så fullt som en man.

 

Ur deras, som ännu rättslösa lefva,

Ur deras, som ändtligt rättfärdighet kräfva,

Ur kvinnornas led  steg starkt ett kraf:

Jag vill den rätt du mig icke gaf.

 

Jeg skapats som du att lefva och lida,

I arbetets led jag står vid din sida,

Jeg häfdar min plats och jag kräfver min rätt,

Du man, som din like af människoätt.

 

För länge du skilde på man och på kvinna,

För människan rätten står lika att vinna,

Du brukat din makt, du tagit ditt rum,

Du tänkte ej ens på den du gjort stum.

 

Nu kräfver jag plats och röst vid din sida,

Jag slutat att vänta och tåligt bida –

I rättfärdighets namn, som mänska och like,

Jag vill medborgarrätt i Sveriges rike.

 

Jag vill medborgarrätt för att verka och tjäna,

För att gagna mitt land, för att samla och ena,

För att knyta tillsammans med fastare band

Så väl kvinna som man vid ett älskadt land.

 

Kvinnliga kontorist- & expeditørföreningens pensionskassa i Stockholm har faaet Til­sagn om en storslaaet Gave paa 225,000 Kr. fra fhv. Købmand Julius Gerell og Hustru. Renterne af denne Sum skal, efter at 10 % deraf er tillagt Kapitalen, uddeles til Medlem­merne af nævnte Pensionskasse i Portioner à 500 Kr., der lægges til den Pension, som de oppebærer af Kassen.

»Dagny«.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder