« Tilbage til søgeresultaterne
Aandelig Dovenskab
Kære Kvinden og Samfundet«!
Vær saa venlig at optage et lille Hjærtesuk, som jeg er overbevist om vil finde Genklang hos mange Styrelsesmedlemmer i Dansk Kvindesamfunds Kredse og i andre Foreninger, men som ogsaa gerne skulde finde et godt Sted hos Medlemmerne.
Alle kender Situationen: Styrelsen i en Kreds har, i god Forstaaelse af sine Pligter overfor Medlemmerne, anstrængt sig for at skaffe et rigtig godt oplysende og belærende Foredrag, og en dygtig Foredragsholder har ofret sin Tid. Mødeaftenen kommer, og Styrelsen plus nogle faa Trofaste har givet Møde og sidder og ærgrer sig over de skønne spildte Kræfter, generte overfor Foredragsholderen, som havde ventet at komme til at tale for en større interesseret Kreds. -
Det viser sig Gang paa Gang, at naar et Emne ser ud til at kræve lidt aandelig Anstrængelse af Tilhørerne, saa bliver største Delen af Medlemmerne borte, medens de rigtignok samtidig stiller Krav til deres Styrelse om at bringe netop det, som de viser saa lidt Paaskønnelse. Det er almindelig anerkendt, at Kvinderne i vor Tid, hvor de har faaet kommunale Borgerrettigheder og snart kan vente at faa politiske, bør udvide deres Viden paa mange Omraader; men hvorfor bliver det saa ofte ved de gode Forsætter? Er det mon ikke aandelig Dovenskab?
Undskyldningen at man ikke kan gaa fra Hjemmet gælder i Reglen ikke. For det første er Møderne ikke saa hyppige, for det andet er der i Reglen Adgang for de gifte Kvinder til at tage deres Mænd med, hvilket kan give Anledning til mangen fornøjelig Tankeudveksling om det hørte i Hjemmene.
Altsaa beder jeg Medlemmerne i alle Dansk Kvindesamfunds Kredse, mød flittigt til Foredragene i Vinter! De vil selv have Glæde deraf, og det vil anspore Deres Kredsstyrelse til dobbelt Energi.
