« Tilbage til søgeresultaterne
Vielsesritualet
Hustruens Underdanighedspligt.
I Dansk Kirketidende fra den 17. Oktober angriber Hr. Pastor Ludwigs det af Dansk Kvindesamfund indsendte Forslag til Ændring af Vielsesritualet. Han angriber stærkt Dansk Kvindesf.s Berettigelse tilmed for anden Gang at blande sig ind i denne Sag, der ligger ganske uden for dets Kompetence. Han skriver i den Formyndertone, som undertiden af Mænd bruges over for Kvinder: »Jeg skal i al Venskabelighed henstille til Dansk Kvsf., at det indtil videre afholder sig fra al ritualfabrikerende Virksomhed og i Stedet for giver sig til at arbejde for Indførelsen af almindeligt borgerligt Ægteskab. Det vilde være rart for os, som gærne ønsker denne Reform at faa Dansk Kvsf.s Hjælp. Et saadant Arbejde vilde stemme nok saa godt med Foreningens Program og hele Karakter.«
Det er vanskeligt at indse, hvorfor borgerlig Vielse mere ligger inden for Foreningens Program, end det at arbejde for en Ændring i Vielsesritualet. Man fristes til at tro, at Forskellen ligger i, at det første falder Hr. Ludwigs for Brystet, medens han i det sidste Tilfælde søger Alliance.
Det, der især har fremkaldt Hr. Ludwigs Forargelse er, at Ordene om Hustruens Underdanighedspligt er borttagne, mens Ordet underdanig benyttes til begge Ægtefæller. Det hedder i det foreslaaede Ritual: »Siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i Jesu Navn og værer hverandre underdanige i Gudsfrygt.« Herom skriver Hr. Ludwigs: »— — man opnaar herved ganske simpelt at faa det kriminelle Ord »underdanig« givet en ganske almindelig Betydning: »det gælder Mand som Hustru«.
Han fortsætter: »Jeg tager ikke i Betænkning at kalde dette et Overgreb mod Apostlen Paulus Ord, som jeg ikke fatter, at en Provst, to Sognepræster og en teologisk Professor har kunnet indvilge i.«
Der er vist ingen, der nægter, at Paulus har haft en anden Opfattelse af Kvindens
Stilling i Hjemmet og Samfundet, end vi har nu; men vi har jo paa saa mange Omraader et andet Syn paa Tilværelsen end for 1900 Aar siden, hvorfor saa slæbe med dette Ord, der giver et ganske falsk Billede af det gensidige Forhold mellem Ægtefæller. Underdanighed er et Ord, der i Grunden slet ingen Ret har i det danske Sprog. Som bekendt betyder det Undersaatlighed. Manden er Kongen, og Kvinden er hans Undersaat. Dette strider mod gode Menneskers Opfattelse af, hvorledes et ideelt Ægteskab bør være. Naar Kirken ved Vielsen bruger disse Ord, er det, som om den med al sin Autoritet støtter den brutale Ægteskabsopfattelse, og man kan sikkert gaa ud fra, at mangen snævert tænkende Mand deri finder Medhold for sin despotiske Tilbøjelighed. Sikkert er det, at Paulus Ord om Hustruens Underdanighed Gang paa Gang er ført frem som et vældigt Argument mod Kvindernes Kamp og Arbejde for lige Ret med Manden.
Dansk Kvindesamfunds Program gennem Tiderne har været at søge Kvindens Stilling i Familie, i Samfund og Stat forbedret. Det er da i nær Overensstemmelse med dets Arbejde for lige Ret at ønske den omtalte Ændring i Ritualet, og ingen synes mig nærmere til at bringe Sagen frem end netop Kvinden, hvem Ordet har lydt til eller skal lyde til. Denne stadige Kamp mod Hustruens Underdanighedspligt har tilmed været ført af Dansk Kvsf.s Forkæmpere i to Slægtled, saa der er Grund til at tage fat, om det saa skal være alle gode Gange tre.
Fru Elisabeth Hostrup, der var en af Kvindesagens Pionerer, disputerede i sin Ungdom med en Provst om dette Spørgsmaal. Han sagde: »Nu har min Kone været mig underdanig i 35 Aar, og jeg har befundet mig vel derved.« Fru Hostrup svarede dertil: »Det tror jeg nok, De har; men Spørgsmaalet er, om ogsaa Deres Kone har befundet sig vel derved.« Han svarede med megen Indignation, præsteligt og værdigt et tre Gange gentaget Fy!
Den gamle Historie løber mig i Pennen, nu da Fru Stampe Feddersens Sygdom har voldt, at atter en Fru Hostrup i den samme Sag maa rykke ud mod en gejstlig Mand.
Astrid Hostrup.
Medlem af Udvalget ang. Forslag til nyt Vielsesritual.
