« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
København.
Professor, Dr. jur. Munch-Petersen holdt den 4. Novbr. for en talrig Kreds af Medlemmer et udmærket Foredrag om Retsreformen.
Professoren indledede med at omtale Retsreformens Forbedringer i den borgerlige Retspleje, hvor Forholdet hidtil har været det, at et magert Forlig ofte var at foretrække for en Proces, der kunde trække ud i aarevis. Her vil Indførelsen af mundtlig Retspleje i Stedet for skriftlige Indlæg i høj Grad fremskynde Sagernes Afslutning, samtidig med at Dommeren vil faa et langt mere personligt Indtryk af hver enkelt Sag.
I Strafferetsplejen medfører Retsreformen meget væsentlige Forbedringer, idet den Anklagede opnaar langt større Beskyttelse. Hidtil har Dommeren fremfor alt skullet fremskaffe en Tilstaaelse af den Sigtede, og dette har medført Misbrug. Tilstaaelsen er undertiden fremskaffet ved Hjælp af Lokkemidler, ved List eller ved en forlænget Varetægtsarrest. For Fremtiden bliver det derimod det Offentliges Opgave at bevise den Anklagedes Skyld, Forhørene bliver offentlige, og den Anklagede kan forlange at faa beskikket en Defensor.
Nævningeinstitutionen, der træder i Kraft sammen med Retsreformen, vil kun blive benyttet i større Sager, f. Eks. i saadanne, der kan medføre Livsstraf, Forbedrings- eller Tugthusstraf samt i alle politiske Sager. Professor Munch-Petersen udtalte sig som en varm Tilhænger af Nævningeinstitutionen, han mente, at de borgerlige Dommere vilde bringe et mere menneskeligt Syn ind i Juristernes Rutine, og at Befolkningen vilde faa mere Tillid til Domstolene gennem Nævningernes Virksomhed. Da Valget af Nævninger er knyttet til politisk Valgret, vil Kvinderne i Danmark foreløbig ikke kunne vælges til Nævninger, saaledes som Tilfældet er i Norge.
Retsreformen skal træde i Kraft til Oktober 1910, saafremt der til den Tid er vedtaget Lov: 1) om Dommerlønninger, 2) om Retsafgifter og 3) om Politiets Ordning, og Professoren udtalte Ønsket om, at dette vilde ske, saaledes at Reformen kunde træde ud i Livet.
I den efterfølgende Diskussion deltog bl. a. Frøken Frederikke Mørck fra Christiania. Frøken Mørck fortalte under stor Interesse fra Forsamlingen om Nævningeinstitutionens Resultater i Norge. Hun har selv flere Gange gjort Tjeneste som Meddomsmand, og hun mente, at Nævningeinstitutionen ikke mindst havde gjort Nytte derigennem, at den specielt kvindelige Opfattelse fik Adgang til at blive repræsenteret ved Domsafsigelse i forskellige Sager. Medens man i Begyndelsen i Norge havde været tilbøjelig til at skubbe Kvinderne ud af Nævningeretterne, var dette nu ikke mere Tilfældet, og hun saa heri en Anerkendelse af deres Virksomhed.
L. N.
Aalborg.
Den 4. Oktober holdt Redaktør Helge Hostrup et særdeles smukt Foredrag om »Kvindesagens Forkæmpere«. Blandt disse hørte Fru Elisabeth Hostrup til de første. Hun var en varmhjærtet og sandhedskærlig Personlighed, der vilde tale sig igennem Problemet, til man kom til Klarhed, og hun var den første Kvinde, der talte offentlig fra en Talerstol. At Kvindens Deltagelse i det politiske Liv skulde bringe Splid ind i Hjemmene, troede Tal ikke paa. Der ødelagdes vist flere Hjem af Mangel paa noget at tale om, end af, at man diskuterede.
Dansk Kvindesamfunds Aalborg-Kreds har af Aalborg Kommune faaet 400 Kr., samt Lokaler med Lys og Varme til Afholdelse af et Husholdningskursus.
