Sociale Køberforeninger

Foredrag holdt af Frk. cand. polit. Elna Dahlberg.

Kvinder er Kvinder nærmest, det er derfor først og fremmest Kvinders Pligt at søge at hjælpe overalt, hvor vi ser Sam­fundet handle ilde med andre Kvinder, i alt Fald maa vi nødig gaa i Spidsen for det mishandlende Samfund, men i Tanke­løshed og Uvidenhed gør vi det desværre til Tider.

De Kvinder, vi i Aften skal interessere os for er Syerskerne, og mange af disse bliver rent ud sagt mishandlede af Sam­fundet, og i mange Tilfælde kan de takke os andre Kvinder derfor, vi har nu en Gang sat os i Hovedet, at vi vil have Læg, Plisséer, Festons og Blonder og anden Pynt paa vort Linned og vore Bluser, men vi vil ikke betale ret meget derfor; - vi har en overnaturlig Forestilling om, at Maskinen gør det hele, - Syerskens Løn kender vi ikke noget til, den er os ganske uvedkommende, paa det Punkt føler vi os ganske ansvarsløse.

Men er det nu rigtigt?

Er her ikke netop en Gerning for os at tage op?

For at Tilhørerne rigtig kan forstaa, at Forholdene virkelig er saa slette, at man til Tider kan tale om Mishandling, bliver jeg nødt til at trætte dem med nogle De­taljer.

Syerskerne har for en halv Snes Aar siden stiftet en Fagforening, de vilde søge at bedre deres slette Kaar ved at benytte de samme Midler, som i saa mange Til­fælde var lykkedes for Mændene. Midlet lykkedes for de kv. Herreskræddere, disse staar nu med en ret stærk Organisation paa ca. 1200 Medlemmer, de har faaet udarbejdet en Priskurant og faaet Lønnen noget hævet, men for Syerskerne inden for Damekonfektionen slog det fejl. Disse Syersker var for splittede, de sad som Hjemmearbejdere rundt omkring paa de­res Kvistkamre, de var ikke til at faa fat i, og fik man endelig fat i dem, saa var de saa lavt lønnede, at de maatte anse et Fagforeningskontingent for næsten uover­kommeligt, maaske mangler de ogsaa Mod; mange af dem mangler ogsaa Forstaaelse af en Fagforening, de er ikke helt igennem Arbejderkvinder, de synes, det er tarveligt at staa i en Fagforening.

Nok er det, Foreningen tæller kun ca. 70 københavnske Medlemmer af Byens 8000 Syersker. De har altsaa ikke selv kunnet klare Skærene, men en Ting har de gjort, de har forsøgt at lægge Kortene paa Bordet, saaledes at enhver kan se, hvor lavt de gennemgaaende er lønnede.

I April 1906 afholdt de en Udstilling, den bestod af 62 forskellige Genstande indenfor Damekonfektionen, Kostumer, Kjo­ler, Overstykker, Linned etc., og paa hver Genstand var klæbet en Seddel, der angav, hvor stor Sylønnen havde været, og hvor lang Arbejdstiden havde været, begge Dele var taget som Udskrift af Syerskernes Af­regning med vedkommende Arbejdsgiver.

Lad os i Aften se lidt nærmere paa de Oplysninger, som disse Sedler gav. Jeg har ladet Resultatet opnotere paa Tavlen*) her bagved, og De vil sikkert alle forbavses over, hvor lille en Brøkdel Syerskens Løn faktisk maa udgøre af den færdige Genstands Pris, - tænk 4 Kr. i Syløn for en Silkerobe, som vel for at sige noget me­get billigt mindst maa have kostet 60 Kr., tænk 85 Øre for en Jaket, som da mindst maa have kostet 10 Kr.; 26, 29, 31 Øre for en Chemise, der vel maa have kostet et Par Kroner; de ser, mine Tilhørere, det er næppe Sylønnen, der gør Varen dyr, men den gør sandelig heller ikke Syersken rig, den giver efter disse Tal i Gennemsnit en normal dygtig Kjole- og Overstykke Syer­ske ca. 19 Øre i Timen, en dygtig Linnedsyerske 13 à 14 Øre i Timen.

*) Tavlen findes aftrykt Side 251.

Da disse Tal er Gennemsnitstal, saaledes at nogle i alt Fald for Linnedsyerskerne, maa siges at være meget uensartede, saa kan man nok forsvare at sige, at mange Syersker nærmest lønnes med Sulteløn, - hvis Tal­lene da ellers giver et rigtigt Billede af Forholdene, - men det tror jeg, at de gør, for en af Stat. Bureau i Fjor foretagen En­quête, blandt enkeltsiddende Konfektionssyersker, hvorom desværre foreløbig kun foreligger en midlertidig Beretning, giver et noget lignende Resultat. Timelønnen for de højstlønnede, Overstykkesyerskerne, er 23 Øre, for Syersker i Herrekonfektionen er Lønnen 18 Øre, for Linned- og Handskesyersker 15 a 16 Øre. Spørger man Fagforeningens Formand, saa mener ogsaa hun, at Tallene giver et korrekt Billede, og i Tilgift oplyser hun, at Sylønnen ikke er Spor af bedre paa Systuerne, en Ugeløn af 10-12 Kr. for 10 Timers Arbejde er noget yderst alminde­ligt. Men det er for lidt for et Menneske, der er paa egen Kost. Hun kan selvfølgelig lige eksistere, men det er heller ikke me­get mere, og det forudsætter, at hun har jævnt Arbejde hele Tiden, og det er kun de færreste, der har det. Den statistiske Un­dersøgelse har vist, at ²/₅ af samtlige Sy­ersker har en ledig Tid gennemsnitlig paa 100 Dage, hvorefter den gennemsnitlige Aarsfortjeneste for samtlige enkeltsidden­de Konfektionssyersker er opgjort til 422 Kr.; for Kaabe- og Overstykkesyersker var Fortjenesten højst 547 Kr., for Linned- og Handskesyersker lavest, henholdsvis 382 og 267 Kr. Alle maa vist indrømme, at dette er alt andet end opbyggelige Forhold at tænke paa, og mere opbyggelig bliver det just ikke for os, naar vi rigtig tænker over, hvor meget vi Købere, særlig vi Kvinder, har paa Samvittigheden i den Anledning. Lad os blot se paa en enkelt Side af Sagen, som ganske vist ikke vedrø­rer det pekuniære, men i høj Grad Syer­skernes almindelige Velfærd, - Arbejdsledigheden, med tilsvarende Overarbejde -, hvor er vi ikke her alle sammen nogle sorte Sjæle. At vi er nogle store Modenarre, der først vil købe i Sæsonen, naar vi har set Moderne, kan vi gerne straks slaa fast som et Faktum, der nu en Gang ikke bli­ver anderledes, selv om vi aldrig saa me­get kan indse, at vi derved skaber en for­ceret Arbejdsperiode og en død Periode. Men der er andre Ting, vi kan gøre, vi kan lade være med at komme med vort Repara­tionsarbejde i den travle Tid, vi kan bruge vor Omtanke og faa det gjort i den døde Tid, og vi kan lade være med at gøre vore Bestillinger i aller sidste Øjeblik; vi er alt­for tilbøjelige til at sige: »kan jeg ikke faa den ene Forretning til at levere Dragten færdig til Selskabet, saa kan jeg faa den anden til det, for paa skal den«. Vi tæn­ker ikke paa, at vi med vore sene Bestillin­ger maaske forvolder Nattearbejde eller spolerer Søndagen for en lille Syerske, der maaske havde glædet sig saa meget netop til denne Fridag; maaske tænker vi paa det, men saa siger vi til os selv: »Hvad kan det nytte, at jeg er taalmodig, saa bli­ver det blot en anden, der faar sin Dragt færdig«. Paa samme Maade føler vi os ansvarsløse m. H. t. Syerskernes Løn, men som Forholdene er nu, ved vi heller ikke, om vi ved at betale forholdsvis høje Pri­ser betaler den fattige Syerske godt, eller blot beriger Arbejdsgiveren, der maaske er meget rigere, end vi selv. Vi Købere spil­ler med andre Ord »dumme Peters« Rolle; som Forholdene er nu, kan vi uden at ane det være med til - omend kun indirekte - at lønne vore Syersker med en Hunger­løn og til at kræve baade Nattearbejde og Søndagsarbejde, men, hvorledes skal vi faa at vide, i hvilke Forretninger der betales en ordentlig Løn og ikke forlanges Over­arbejde, og hvor der i det hele arbejdes under sunde og gode Forhold?

Det er meget vanskeligt, men jeg tror, man i Udlandet er slaaet ind paa den rette Vej, man har dannet Sociale Køberfor­eninger. Sociale Køberforeninger vil sige Foreninger, hvis Medlemmer er sig deres Ansvar bevidst, og som ved Sammenslut­ning vil søge at forbedre Arbejdsvilkaarene.

(Fortsættes).

 

Se resultaterne i Tavlen i pdf.filens side 253