« Tilbage til søgeresultaterne
Sociale Køberforeninger
Foredrag holdt af Frk. cand. polit. Elna Dahlberg.
(Fortsat)
Den bedste Forstaaelse af disse Køberforeningers Formaal og Virksomhed, tror jeg, man faar ved at se lidt nærmere paa den internationale Kongres, som de sociale Køberforeninger afholdt i Genf i Septbr. 1908, hvor man som Talere hørte Repræsentanter baade for Frankrig, Tyskland, England, Schweiz, Italien og de forenede Stater. Af ikke mindst Interesse er de Beretninger, som paa Kongressens første Dag blev fordelt, hvori gaves historiske Fremstillinger af de alt eksisterende Køberforeninger.
Af disse Beretninger lærer man, at Byen New York har Æren af at være Førstemand paa Pletten med en social Køberforening; en saadan dannedes her i Aaret 1890. D. v. s. en Del Købere sluttede sig sammen for at forbedre Kvindernes Stilling indenfor Butikshandelen. Dér ligesom herhjemme var der Overflod paa unge Piger, der søgte Ansættelse som Ekspeditricer; man fordrede ingen videre Uddannelse, men bød heller ikke nogen videre Løn, eller rettere sagt en meget daarlig Løn. Ved en Enquête var disse Forhold blevne almindelig bekendt, et offentligt Møde blev afholdt, og Resultatet blev - en social Køberforening. I denne Køberforenings Vedtægter udtales:
1) Det er i Almenhedens Interesse, at alle Arbejder faar en ordentlig Løn.
2) Forbrugeren har Ansvaret for det lønnede Personales slette Kaar. Det er ham, der absolut vil have Varen til godt Køb, uden at ænse Betingelserne for det gode Køb.
3) Det er Forbrugerens Pligt at undersøge, under hvilke Betingelser de Varer, han køber, er forfærdigede og at forlange, al disse Betingelser skal være i det mindste moralske og tillade Arbejderen at leve anstændigt.
4) Denne Pligt paahviler først og fremmest Forbrugerne af saadanne Artikler, som forfærdiges af Kvinder, da det er givet, at der ikke findes noget Minimum, hvorunder Kvindernes Løn ikke kan synke.
Denne Forening udarbejdede en Plan for en Mønsterforretning, en Plan, som alt var fulgt af 8 gode Forretninger; disses Navne blev offentliggjort i Aviserne, og Foreningen anbefalede alle sine Medlemmer at støtte disse Forretninger, d. v. s. Foreningen lagde Grunden til det af alle Køberforeninger nu almindelig anvendte Middel »De hvide Lister«; efterhaanden sluttede flere Forretninger sig til, og de hvide Lister tæller nu 51 Handelshuse. Der udarbejdes en hvid Liste for hver Sæson, og Foreningen offentliggør den flere Uger igennem paa Theaterprogrammer, Plakatsøjler og andre iøjnefaldende Steder.
Eksemplet smittede. Køberforeninger oprettedes i Filadelfia, Brooklyn, Boston og Chicago, - alle forsøgte de at bedre Arbejdernes Kaar, men paa forskellige Punkter. Medens New York kæmpede for bedre Butiksforhold, for Siddepladser til Ekspeditricer, for bedre Løn for disse og for formindsket Arbejdstid samt mod Misforhold ved Juleindkøb, gik man i Boston, hvor Forholdene i Udsalgene var ganske gode, lige løs paa det saakaldte »Udsvedningssystem«. Dette er et meget uheldigt, men desværre meget almindeligt Arbejdssystem, der gaar ud paa, at Arbejdsgiveren giver Arbejdet hjem i Entreprise til nogle enkelte Arbejdere, der saa selv igen holder Arbejdere, som i Reglen lønnes mere end usselt, for at Entreprenøren kan faa et ordentligt Udbytte. For at udrydde dette System, særlig inden for Konfektionsfaget, var man klar over, at man maatte gaa grundigt til Værks. Man kunde ikke nøjes med en lokal Forening, men maatte have en national Forening.
Skulde man undgaa i Boston at sælge Varer, der var forarbejdet under usle Forhold i Chikago eller en af de andre Byer, maatte man danne en national Køberforening med det fælles Formaal at udrydde Udsvedningssystemet i Konfektionsfagene. En saadan Forening er dannet og tæller 60 Foreninger spredt over 21 Stater med ca. 30,000 Medlemmer.
Denne nationale Køberforening har gjort et Skridt udover de hvide Lister, den har indført Mærkesystemet; d. v. s. alle Forretninger, som opfylder 1) Hovedbetingelsen: ikke at give Arbejde hjem, 2) ikke beskæftiger Børn under 16 Aar, 3) ikke kræver Nattearbejde, maa forsyne alle Genstande, der udgaar fra deres Forretninger med Foreningens Mærke. 61 Fabrikanter har Privilegium paa at bruge disse Mærker.
Amerikaneren lægger her megen Vægt paa, at Mærkerne giver Publikum Sikkerhed for, at Varen er forarbejdet under smittefri Forhold, at Varen er forarbejdet paa Værkstedet. Dette er selvfølgelig et stort Gode for Køberen, thi vi maa jo gøre os klart, at hvor der er Hjemmearbejde, der er vore Klæder meget hyppig forarbejdet i usle Rum, hvor al mulig Daarligdom har til Huse, i Rum hvor Tuberkelsyge boer og dør. - Det kan selvfølgelig gaa enhver af os, som det gik et Medlem af det engelske Kongehus; han fik Skarlagensfeber, og en Undersøgelse viste, at Smittekilden var et Sæt Klæder, købt i Londons fineste Magasin, men forfærdiget i en Arbejders Hjem, hvor Børnene laa syge af Skarlagensfeber. Paa samme Maade bliver vi mere borgerlige Mennesker ogsaa tit smittede, vi lærer blot ikke Smittekilden at kende. - Set fra et egoistisk Købersynspunkt er Kampen mod Hjemmearbejde derfor fuldt berettiget. - Set fra et socialt Synspunkt mener jeg derimod, at det er mere tvivlsomt om man bør kæmpe for Hjemmearbejdets Udryddelse. Det er vanskeligt at afgøre, om Moderen helst maa blive i Hjemmet og have et lille Øje med Børnene, selv om hun iøvrigt er optaget af sin Syning, eller om hun hellere maa forlade Hjemmet om Morgenen og sende Børnene paa Asyl. Det er Spørgsmaal, som Værgeraadene maaske i Tiden kan hjælpe med at besvare. For Udryddelsen vil dog stadig tale, at Lønniveauet lettere kan hæves, naar Hjemmearbejdet er forsvundet.
Evropa er først senere begyndt med Køberforeninger. Den første blev grundet i Paris i Aaret 1902 paa Initiativ af Madame Jean Brurshe, en Datter af den bekendte danske Generalkonsul Hoskierr Denne Forening mener selv, af dens største Betydning ligger i dens opdragende Virksomhed. Den har i saa Henseende et dobbelt Formaal; ligesom de amerikanske Købeforeninger vil den: 1) søge at vække Købernes, særlig Kvindernes, Ansvarsfølelse, samt give disse Midler til at lære deres Pligter at kende og til at opfylde dem, 2) vil den søge at bevæge Arbejdsgiverne til at forbedre Arbejdsvilkaarene. For at vække Ansvarsfølelsen og i det hele Interessen for Sagen bruges Flyveskrifter, Bulletiner, Postkort, Forelæsninger og offentlige Møder. Titlerne paa de udstedte Flyveskrifter er ganske illustrerende, f. Eks.: 1) »Beskyttelseslove for Kvinder«, 2) »Før Jul og Nytaar«. I dette opfordres Køberne til ikke at opsætte alle Juleindkøb til de sidste 14 Dage før Jul. 3) »Imod Arbejdsløshed«. Køberne opfordres til at gemme opsættelige Bestillinger paa Syarbejde til den døde Tid. 4) »Lej ikke en Lejlighed«, heri opfordres Lejerne til at paase, at Køkken og Pigekammer er luftige og gode; det er af ligesaa stor Betydning for Herskabet som for Tyendet, at Tyendet lever under sunde Forhold, o. s. v. I et kort fyndigt Sprog søger disse smaa Flyveskrifter at vække Publikums Omtanke, for kan det lykkes, er sikkert meget naaet. Det kan vi vist alle være enige om, at vi Mennesker gaar ikke rundt med en umættelig Trang til at være onde; naar vi er onde imod vore Medmennesker, er det som oftest af slet og ret Tankeløshed. Den er det Køberforenin-gerne vil modarbejde. Medens Flyveskrifterne skal vække Opmærksomheden, fremkommer i Bulletinerne udførligere Undersøgelser angaaende de samme Spørgsmaal, der ogsaa indgaaende behandles ved Forelæsningerne og de offentlige Møder.
Det var den ene Side af Sagen, - Forholdet til Køberen; den anden Side af Sagen er Forholdet til Arbejdsgiveren. Man gaar ogsaa her frem ligesom i Amerika; l) man udvælger sig de Fag, som særlig trænger til Hjælp, 2) man opstiller efter omhyggelige Undersøgelser gennem Enquêter en Plan for en Mønsterforretning, som man efter de fremkomne Oplysninger mener at kunne faa gennemført, og 3) last not least man udarbejder »hvide Lister« eller Fortegnelser over de Forretninger, der befinder sig inden for den konstruerede Plans Rammer. Ogsaa her har man navnlig taget sig af Damekonfektionen, i Erkendelse af, at det er Syerskerne, vi Kvinder staar nærmest, særlig da de trænger mest til Hjælp, og vanskelig kan hjælpe sig selv. De hvide Lister i Paris - i April 1907 omfattede de 45 Forretninger - repræsenterer nærmest et Kontraktforhold, Arbejdsgiveren indestaar for, 1) at der i hans Forretning normalt ikke arbejdes efter Kl. 7 Aften og aldrig, selv i travle Tider efter Kl. 9; 2) at han ikke giver Arbejdersken Sytøjet hjem med til at sy færdig efter Arbejdstid; 3) at han aldrig lader arbejde om Søndagen.
Paa den anden Side lover Foreningens Medlemmer:
1) Aldrig at gøre en Bestilling, uden at sikre sig, at den ikke medfører Overarbejde eller Søndagsarbejde.
2) Altid undgaa at gøre Bestillinger i sidste Øjeblik særlig i travle Tider.
3) Afslaa at modtage Varer efter Kl. 7 Aften eller om Søndagen, for ikke at bidrage til at forlænge Arbejdstiden.
4) Regelmæssig uden Tøven at betale sine Regninger.
Det er ikke særlig store Fordringer, den franske Forening stiller gennem sine hvide Lister, thi man maa vel lægge Mærke til, at det betyder ikke en Udryddelseskamp mod Hjemmearbejdet. Naar Foreningen kun optager de Forretninger paa de hvide Lister, som ikke beskæftige Hjemmearbej-dere, vil det kun sige, at Køberforeningen endnu ikke har udstrakt sin Virksomhed til Hjemme-arbejdet; men ved at skaffe sig Pressens Interesse, ved af vække Publikums Opmærksomhed, og ved at knytte Fagforeningslederne til sig har den lagt en Grundvold, hvorpaa mere kan bygges op.
Fortsættes.
