« Tilbage til søgeresultaterne

Indgivne Andragender

« Se emneord

Kvinders Natarbejde.

Torsdag den 25. November overbragte en Deputation fra Dansk Kvindesamfund, bestaaende af Hr. Overretssagfører Munch-Petersen, cand. jur. Frk. Astrid Rickmann og Kommunelærerinde Fru B. Scheuer, til Indenrigsministeren den paa Fællesmødet i Holstebro vedtagne Resolution. Denne lyder: »Dansk Kvindesamfund, samlet til Fællesmøde i Holstebro i Juni 1909 hen­stiller til Regering og Rigsdag, at der ved den forestaaende Revision af Fabriksloven ikke gennemføres et Forbud mod Kvinders Natarbejde i industrielle Virksomhe­der, idet Fællesmødet anser et Særforbud mod voksne Kvinders Natarbejde for at være et skadeligt Indgreb i Kvindernes Er­hvervsfrihed.«

Indenrigsministeren udtalte, at Spørgsmaalet interesserede ham meget; men han havde endnu ikke taget Standpunkt dertil; han lovede, at Resolutionen skulde blive tilstillet det Udvalg, der arbejdede med Fabrikslovens Revision.

 

Udvalget til Overvejelse af, hvad D. Kv. S. kan gøre for at hindre eller indskrænke

Sædelighedsforbrydelser mod Børn,

har den 25. November overbragt Ju­stitsministeren et Andragende om Ændring i Straffelovens § 173 (»14 Aar» i Stedet for »12 Aar«) og § 174 (»14 indtil 16 Aar« i Stedet for »12 indtil 16 Aar«), i Overensstemmelse med det af Udvalget paa Fællesmødet i Holstebro fremførte og .af Fællesmødet vedtagne Forslag.

Justitsministeren  lovede   at   oversende Andragendet   til   Straffelovskommissionen.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner