« Tilbage til søgeresultaterne
Hjemmearbejderskerne og De sociale Køberforeninger
I Anledning af det i »Kvinden og Samfundet« aftrykte interessante Foredrag, som Frøken cand. polit. Elna Dahlberg holdt ved det af Københavns Kredsen i Forening med Danske Kvinders Nationalraad d. 19. November afholdte Møde om »Hjemmearbejderskers og Syerskers
Kaar«, beder jeg om Plads for nogle Bemærkninger.
Frøken Dahlberg gør i Indledningen til sit Foredrag udmærket Rede for vore hjemlige Syerskers ofte kummerlige Kaar, men dét forekommer mig, at Frøkenen er bleven os Beviset skyldig for, at de af hende anbefalede, »sociale Køberforeninger« skulde kunne afhjælpe Miséren. Af den Omtale, der gives af Køberforeningernes Virksomhed i andre Lande, fremgaar det tværtimod, at disse Foreninger intet har udrettet til Forbedring af Syerskernes Løn men at de har beskæftiget sig med en Mængde andre Ting - sikkert fordi de ikke magtede Lønspørgsmaalet.
Siden Frøken Dahlberg holdt sit Foredrag, har jeg haft Lejlighed til at gøre mig bekendt med Beretningen for de sidste 2 Aar fra den, ogsaa af Frøken D. omtalte, amerikanske nationale Køberforening, og de her opnaaede Resultater opfordrer ikke til at forsøge noget lignende her hjemme. Det er øjensynligt af den amerikanske Forenings Program, at den har de bedste Hensigter, men den har, trods 20 Aars Arbejde, saa godt som intet opnaaet. Det er indlysende, at et Forbund paa 30,000 Medlemmer, spredt over de Forenede Staters uhyre Territorium med 82 Millioner Indbyggere, ikke har nogen Magt til at sætte igennem, at Fabrikanter og Købmænd betaler deres Syersker ordentligt. Til Trods for de beskedne Fordringer, Forbundet stiller for at opnaa Ret til at benytte deres Garantimærke og blive optaget paa de saakaldte »hvide Lister«, er det da ogsaa kun et ringe Antal mindre Forretninger og Fabrikanter, der har bundet sig til det opstillede Program.
Jeg tror derfor at turde sige, at Frøken Dahlbergs Oplysninger beviser det modsatte af, hvad hun maaske har tænkt sig, nemlig at det vil være utilraadeligt at starte en Køberforenings Bevægelse her hjemme i den Hensigt at komme Syerskerne og Hjemmearbejdersker til Hjælp. Et saadant Forsøg vilde koste baade Tid og Penge og sikkert resultere i en Skuffelse; en Kontrol som den tilsigtede vilde blive meget vanskelig, bl. a. paa Grund af den forholdsvis store Indførsel af færdig Konfektion fra Tyskland, hvor Syerskerne lønnes endnu daarligere end her.
Den af Dr. Brinch fra Esbjerg i flere Provinsbyer rejste Bevægelse for at faa Køberne interesserede i en Forbedring af Syerskernes Kaar har den store Fordel fremfor de af Frøken Dahlberg anbefalede sociale Køberforeninger, at den gaar Haand i Haand med Dannelsen af - upolitiske - Fagforeninger, som kan paase, at de Aftaler, der træffes om Lønforbedringer under den offentlige Menings Tryk, bliver staaende ved Magt, nåar Publikums i Øjeblikket vakte Interesse maaske senere slumrer ind.
Det er vanskeligt at organisere Syerskerne og andre Hjemmearbejdersker, men det forekommer mig, at det er ad den Vej Spørgsmaalet om en Forbedring af deres Lønvilkaar til syvende og sidst skal løses. Forsøg i andre Retninger, udenom faglige Sammenslutninger - som jo ikke absolut behøver at være socialdemokratiske - vil efter min Mening kun blive Spild af Kræfter og Penge og foraarsage Forhaling af de ønskede Forbedringer.
