« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Thyra Jensen: Kvindernes Almanak (i Kommission hos Milo’ske Boghandel) indeholder foruden Datokalender og fornøden Plads til Notitser, en Del fornøjelig og let Læsning. Særlig vil det interessere Dansk Kvindesamfunds Medlemmer at læse om vor afholdte og beundrede Formand, Fru Jutta Bojsen-Møller. Fru Thyra Jensen har selv skrevet den interessante Skildring af hende og hendes to Søstre, Fru Nanna Jensen og Fru Mix Anker. Vi kan alle lære af at læse om disse betydelige Kvinders virksomme og indholdsrige Liv.
Børge Jansen: Under Dannebrog er en Samling smaa Børnehistorier med Tegninger af danske og norske Kunstnere. Bogen, der er livligt skrevet, kan samtidig med at more Børnene lære dem dels god Moral og dels Fædrelandskærlighed og lidt Historie. Den vil sikkert være en kærkommen Gave for Børn mellem 8 og 12 Aar. (Hagerup).
E. C.
Karin Michaëlis: Tro som Guld. 250 Sider. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag.
Forfatterindens ansete Navn og Bogens Titel vil maaske friste adskillige til at læse denne Fortælling, som man lægger fra sig med dyb Lede. Det er beklageligt, at en velbegavet Forfatterinde, som Karin Michaëlis, misbruger sit Talent til at frembringe et saa uskønt og ubetydeligt Værk, at det maa fraraades alle at læse det.
Laura Kieler: Familien paa Skovbohus. 176 Sider. H. Hagerups Forlag.
Det er .en varmtfølt, patriotisk og elskværdig Bog, der fører Læseren tilbage til Treaarskrigens Tid, Den smukke, men nervøse og egoistiske Fru Volmer er levende og karakteristisk skildret. Med varm Sympathi omfatter man Herredsfoged Volmer og hans djærve Søn Flemming og dennes Barndomsveninde Asta Faber.
En stor Del af Bogen er meget behændigt bygget over det bekendte Overfald, Ritmester Brock foretog Natten mellem d. 6.-7. Juni 49 paa et kurhessisk Husarkommando, der var indkvarteret i Nørre Snede. Den letlæselige og fornøjelige Bog fortjener at faa mange Venner. I.
»Mand og Kvinde«.
Det der gør denne Bog saa forunderlig levende for en, er det Medarbejderskab, der stadig fordres af Læseren. Den handler om to Menneskers Udvikling gennem et Samliv, men bringer om dette Samliv kun korte og spredte Meddelelser, mest af sjælelig Art; men igennem disse sparsomme Oplysninger vækkes en saadan Interesse for de to paagældende Personer, at man hele Tiden digter det udeladte med.
Det, der gør denne Bog saa tiltalende, er den alvorlige Stræben, der findes hos de to til at faa det mest mulige ud af deres Samliv, til at søge deres Livsværdier paa dette Omraade.
Og det, der gør denne Bog saa særlig interessant for os Kvinder, er den stærke Udvikling til et selvstændigt Menneske, hun gennem Samlivet undergaar. Hvor klar bliver hun ikke i Livets Løb over »at den Samfundsordning, der pengelig gør Manden til Herre og Kvinden til Vasal, er farlig, ja er en Livets Forbandelse, under hvis Virkning Lykken brister for saa mange Par, idet den forraaer Manden og forringer Kvinden, som bliver lavsindet og krybende eller som fyldes med Harme og Bitterhed indtil Had----
Om Du var en af dem, der med Haanden over Pungen i Lommen er vittig eller vigtig eller brutal, da svandt og forsvandt Kærlighedslykken af Dit Liv! Thi da var Du den ikke værd«.
Og hun naar til den Erkendelse, at »Værdiernes Arena er paa forskellig Maade, men i lige Grad Mandens og Kvindens - Kvindens og Mandens: Menneskets. Dette er i Korthed Summen af den Udvikling, der ligger mellem, det jeg som ung Kvinde følte, og det, jeg som modent Menneske er naaet til, og som jeg i denne Stund med Værdighed tør nævne«.
Denne Værdsættelse af sit Kvindearbejde, som hun i Livets Løb føres til, er for os saa særlig opløftende og bør for os være som et Fanemærke, vi kan samles om.
Vi med vort af Manden ofte saa foragtede Kvindearbejde, vi skal lære selv at vurdere det højt, og de andre vil da følge efter.
Hermed være da denne alvorsfulde Bog anbefalet alle de Kvinder, der trænger til en Afstiver for Deres Selvhævdelse, og alle de Mænd, der trænger til det modsatte. (Gyldendal.)
E. H.