« Tilbage til søgeresultaterne

„Kvinden og Samfundet”s tidligere Redaktører

« Se emneord

Frk. Elisabeth Grundtvig,

Redaktør 1885 og 86, 1890-91 og 92 og sammen med Pastor Vilhelm Malling 1893 og 94, er født i København 1856. Tog 1884 Institutbestyrerinde-Eksamen med Udmærkelse, 1890 Eksamen som Stenografassistent ved Rigsdagen. Blev som Kvinde først forbigaaet, ansattes dog næste Aar som Stenografassistent i Rigsdagen, hvilken Stilling senere paa Grund af en Armlidelse maatte ombyttes med Korrektørstillingen samme Sted, Frk. G. beklædte denne til 1897. Har været Medlem af Dansk Kvindesamfunds og Kvindelig Læseforenings Styrelser.

Birkedommer Poul Sveistrup,

Redaktør 1887—88 og 89, er født 1848 i Rind i Ringkøbing Amt. Student med Udmær­kelse fra Horsens 1865. Universitetets Guldmedaille 1869. Cand. theol. 1871. Cand. jur. 1875. Fra 1877 til 95 Revisionsassistent, fra 1889 tillige Protokolsekretær i Folketinget. Fra 1895—1902 Birkedommer paa Samsø. Fra 1902 til 1906 Herredsfoged i Fjends og Nørlyng Herreder. Siden 1906 Birkedommer og Skriver i Kronborg vestre Birk. Har været Medlem af Dansk Kvindesamfunds og Dansk Fredsforenings Styrelser. Har som Folketings­mand repræsenteret Venstre-Reform-Partiet fra 1903 til 09.

Pastor Vilhelm Malling,

Redaktør sammen med Frk. E. Grundtvig 1893 og 94, er født 1846 i Ringsted. Seminarist fra Jonstrup 1865, Student 1871, Cand. theol. 1876. Kapellan i Hillerød hos Hostrup fra 1878-81, Sognepræst 1881-86. Siden 1886 Valgmenighedspræst i Odder. Pastor M. har udgivet nogle Skuespil, Lystspil og Fortællinger; har desuden oversat Rousseaus »Émile«, udgivet en Litteraturhistorie, en Bog om Huguenotterne og en om Alex. Vinet. Er siden 1904 Redaktør af det radikale Skole- og Kirkeblad »Baunen«.

Frk. Anne Bruun,

Redaktør 1895-96-97, er født i Vestjylland 1853, tog Lærerindeeksamen 1874, har siden været knyttet til det offentlige Skolevæsen først paa Frederiksberg og nu i København. Er fra 1900 Medlem af »Danmarks Lærerforening«s Styrelse. Har i en Aarrække været Med­lem af og Formand for Styrelsen for Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds. Har des­uden med stor Energi virket for Kvindesagen i Skrift og Tale.

Frk. B. er ogsaa kendt for sit store Arbejde som Medlem af Styrelsen for Sædelighedsforeningen.

Fru Johanne Monrad, f. Garde,

er født i København 1856. Redaktør 1898 og 99, de sidste 3 Maaneder sammen med Frk. Annette Jensen, da Bladet Oktober 1899 gik over til at blive Ugeblad. Overtog desuden Redaktionen fra Juni til Septbr. 1901 og Juli til Novbr. 1903.

Fru M. har i sin Ungdom tilbragt nogle Aar i Vestindien, beskæftigede sig efter sin Hjemkomst fra 1883-89 med Undervisning. Har udsendt 3 Mindeblade: for Magdalene Thoresen, Bjørnson og Kirstine Frederiksen. Er Medlem af Styrelsen for Danske Kvinders Nationalraad.

Fru Marie Anholm, f. Øberg,

Redaktør 1900 sammen med Frk. Annette Jensen og alene fra Januar til Juni 1901, er født i Stockholm.

Fru A. har som svensk Forfatterinde skrevet Kulturskildringer fra Sicilien, Kau­kasus og Normandiet.

Fru Vibeke Salicath. f. Frisch,

Redaktør fra Oktober 1901 til Jan. 1902, er født i København 1861. Medlem af Styrelsen for Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds 1900 - 07. Form. for Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund fra Febr. 1907 til Oktbr. 1908. Tog Initiativet til Oprettelsen af Kvinde­hjemmet i Læssøegade Fbr. 1902, er stadig Formand i dets Styrelse. Rejste i 1909 med ministeriel Understøttelse for at bese philantropiske Anstalter i Udlandet. Marts 1909 valgt til Borgerrepræsentant i København.

Frk. Kirstine Frederiksen,

Redaktør fra Jan. 1902, da Bladet gik over til Fjortendagsblad, til Septbr. 1903, er født 1845, tog Stenografeksamen (første Kvinde) 1878 men blev som Kvinde nægtet Ansættelse i Rigsdagen, Almuelærerindeeksamen 1879, straks ansat i Skolen, gik til Amerika et halvt Aar 86—87 forat studere Anskuelsesundervisning der. Blev Formand i Dansk Kvindesam­fund 1887, havde allerede da holdt Foredrag rundt i Landet om Kvindesagen og fortsatte den Virksomhed. Udgav en Bog om Anskuelsesundervisning 1888, tog Universitetets Guldmedaille for en fllosofisk-pædagogisk Afhandling 1891, gik under Verdensudstillingen 1893 til Chicago forat repræsentere Dansk Kvindesamfund, udnævntes til og virkede som Medlem af Udstillingens Jury. Har siden udgivet »Amerikanske Undervisningseksperimenter«, »Den sorte Tavle« og »Hjemstavnslære«. Virkede nogle Aar som Ministeriets Censor ved For­skoleseminarierne, men oprettede i Forening med Bestyrelsen af Femmers Seminarium selv saadant 1901. Død Septbr. 1903.

Fru Ragna Schou, f. Wieth-Knudsen,

Redaktør fra Novbr. 1903 til Juli 1905 er født 1879, Student fra N. Zahles Skole 1899, statsvidenskabelig Kandidat 1906. Siden 1902 Dansk Kvindesamfunds Repræsentant i Dan­ske Kvinders Nationalraad og Medlem af det internationale Kvinderaads Udvalg for Kvin­ders Retsstilling; fra 1908 Medlem af Styrelsen for »Det sociale Sekretariat og Bibliotek«.

Frk. Gand. phil. Helene Berg,

Redaktør fra Juli 1905 til Septbr. 1908. Forlod Redaktionsvirksomheden for at tiltræde en Studierejse til England. Har siden meldt sig ind i det socialdemokratiske Parti. Frk. Berg er kendt blandt alle »Kvinden og Samfundet«s Læsere for sit store Arbejde i Kvinde­sagens Tjeneste.