« Tilbage til søgeresultaterne
Køberforeninger og upolitiske Fagforeninger
Saafremt Redaktionen vil give Plads endnu en Gang for »Sociale Køberforeninger« vil jeg gærne tillade mig at gøre et Par Modbemærkninger til Frk. Neergaard.
Frk. Neergaard mener ikke, at jeg har leveret Bevis for, at Sociale Køberforeninger kan afhjælpe Misèren blandt Syerskerne; nej desværre; men det har heller ikke været min Mening. Jeg er tvertimod ganske klar over, at kunde man faa Held til at organisere Syerskerne i en Fagforening, vilde man langt sikrere kunne hjælpe dem ud af Misèren, men - har Syerskerne ikke selv saa godt som leveret Bevis for, at det er umuligt? - 70 organiserede Syersker blandt ca. 8000 efter 10 Aars energisk Arbejde, er dog nærmest en Falliterklæring. Det er netop dette sørgelige Resultat, der fik mig til at se mig om efter andre Udveje; jeg fik da Øje paa den sociale Køberforening.
Vel har Frk. Neergaard Ret, naar hun anser Køberforeningen for vanskelig at realisere; den kræver saaledes et meget stort og dygtigt Arbejde af de Mennesker, der skal sætte den i Scene og ogsaa ret betydelige Pengemidler. Ja til syvende og sidst bliver det maaske her, man møder den største Vanskelighed. Derimod kan jeg ikke give Frk. Neergaard Ret, naar hun mener, at jeg ved mine Oplysninger om Udlandets Sociale Køberforeninger har bevist, at man ved disse intet kan udrette til Gavn for Syerskerne, særlig i Lønspørgsmaal.
Naar Udlandet har naaet saa lidt, tror jeg netop, det er fordi, de har krævet saa lidt, har holdt sig til saadanne mere vage Begreber som Grænser for Arbejdstidens Udstrækning o. lign., som ikke rigtig interesserer Publikum. Publikum kan meget bedre forstaa, at en normal dygtig Syerske maa have 25 Øre i Timen for at kunne leve ordentlig; det kan man lettere reklamere for og fange Interessen for.
At den store Indførsel og Lagerarbejdet vanskeliggør Spørgsmaalet er vel rigtig nok, men en Kombination af Mærke og Listesystemet maatte dog kunne give Publikum den fornødne Vejledning. Jeg kunde saaledes tænke mig, at man kunde indvillige i at opføre Forretninger, - der opfyldte Foreningens Betingelser, forsaavidt angaar deres egne Systuer, men tillige forhandlede indførte Varer, - paa de hvide Lister, hvor der forelaa Sandsynlighed for, at kun f. Eks. 1/3 af de solgte Varer var indførte, medens Resten var forarbejdet paa deres egne vellønnede Systuer. Forhandlede Forretningen ogsaa Lagerarbejde, kom den kun paa den hvide Liste, naar Lagerarbejdet var forsynet med Foreningens Mærke; - alt Lagerarbejde, der opfyldte Foreningens Fordringer, kunde opnaa Mærke.
Men som sagt, jeg er villig til at indrømme, at Køberforeningen har sine store Vanskeligheder; kun har jeg i Øjeblikket endnu mindre Tillid til en socialdemokratisk Fagforening, dertil er Syerskernes Lag altfor uensartet sammensat. Bedre Udsigter har vel nok en upolitisk Forening, men naar man betænker, hvilken Kapital en saadan Forening hurtig maatte have samlet for at kunne bruge sit eneste virksomme Vaaben, Striken, - 60,000 Kr. er vist ingen Overdrivelse - saa synes jeg, det er tvivlsomt, om den er lettere at realisere end en Køberforening.
