« Tilbage til søgeresultaterne
Svenske Kvinders Fest for Selma Lagerlöf
Svenske Kvinders Fest for Selma Lagerlöf.
paa »Grand Royal« i Stockholm den 13. December forløb som en storslaaet og stemningsfuld Hyldest til den afholdte Digterinde. Festen, der holdtes i overordentlig smukke Omgivelser blev som et Féæventyr, skriver »Dagny«, hvis begejstrede Beskrivelse fortjente at kendes i sin Helhed af »Kv. og Sf.«s Læsere, hvilket Pladsen imidlertid ikke tillader. Dog bør danske Kvinder ogsaa kende Selma Lagerløfs Tak for al den Hyldest, der blev bragt hende i Sang og Tale, og vi bringer derfor en Oversættelse deraf efter »Dagny«.
... Der bliver ganske tyst. Selma Lagerløf taler. Hun siger, at hun ikke har været helt rask og derfor ikke, som hun kunde have ønsket, har faaet tænkt over, hvad hun vilde sige i Dag. Eet Navn har ligget hende paa Sinde, lige siden hun kom til Stockholm, under alle Festlighederne, men hun har ikke villet udtale det før her - ved Kvindernes Fest. Det var Fredrika Bremers Navn. Og saa bad hun om at maatte oplæse, hvad hun havde skrevet til »Dagny« paa 25-Aarsdagen for Fredrika Bremers Død.
Med sin bløde og dog stærke Stemme læste hun saa om den gamle »Mamsell Fredrika«, om Midnatsmessen i Østerhanninge Kirke, om alle de gamle Frøkners Velsignelse over Fredrika, som havde givet dem en Plads og en Livsgerning. Og hun sluttede med at sige, at det vilde have glædet Fredrika Bremer at se den Fest, som gaves i Aften, ikke af tilsidesatte, oversete Kvinder, men af Kvinder, der havde skaffet sig Uddannelse og Plads, Kvinder med Universitetsuddannelse, Doktorer i Filosofi, og Læger, Kvinder, der staar i Spidsen for store Forretnings- og Velgørenheds-foretagender, for Sygehuse og for Skoler. Men eet er hun bange for, at Fredrika Bremer ikke vilde synes om, at alle disse Kvinder i Aften gjorde, hvad de kunde »for at gøre et stakkels, fattigt syndigt Menneske hovmodigt«.
Den Jubel, der brød ud, da Selma Lagerløf havde sluttet sin Tale tydede ikke paa, at de tilstedeværende Kvinder vilde holde med »Mamsel Fredrika« i det Stykke.
»Dagny« slutter sin Beskrivelse med at udtale Glæden over, at denne Fest, planlagt og udtænkt af Kvinder, havde kunnet holdes for en svensk Kvinde, kendt og æret som en Dronning i og udenfor Sverige. De gamle »Mamsellers« Tid er forbi, »den sidste« af dem har gjort sin Gerning saa godt, saa de nu kun tilhører Historien. Festen blev det bedste Vidnesbyrd om de Omvæltninger, som de sidste 40—50 Aar har bragt for Kvinderne.
