« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: Marie Thoftum-Høgsberg, Marie Riising Rasmussen, M Petersen

« Se emneord

Nykøbing Sj.

D. 15. Oktbr. havde Kredsen den Glæde at have Fru Jutta Bojsen-Møller som Gæst og Taler. Emnet var: Hostrup som Menneske og Digter. Det var en udmærket Aften, som læn­ge vil mindes af den store Forsamling. Bag­efter var der en festlig Sammenkomst, hvor Taler og Sange vekslede.

De lokale Blade har givet udmærkede Re­ferater om den interessante, hyggelige Aften.

Odense.

Vi plejer her at begynde Vintersæsonen med et Medlemsmøde, hvor Bestyrelsen og Medlemmerne i Forening drøfter de Foredrag og Møder, Foreningen skal have i Vinterens Løb. Saaledes ogsaa i Aar. D. 2. Septbr. ind­kaldtes til Medlemsmøde, hvor Formanden fremlagde Forslag til Planer.

Formanden betonede, at ligesom det i Fjor var de kommunale Sager, der havde den stør­ste Interesse, saaledes var det i Aar de poli­tiske Spørgsmaal, vi maatte have frem, thi ingen vidste, naar Kvindernes politiske Valg­ret blev en Kendsgerning, og naar den kom, da maatte vi være rede til at tage imod den. Derfor er det Kvindeforeningernes Opgave at give politisk Oplysning i saa stor Udstrækning som mulig. Og den bedste Maade at begynde denne Oplysning paa, maa da være at give Be­sked om de politiske Partier. Deres historiske Udvikling, de Principper, hvorefter de arbej­der, de Maal, de stræber at naa, vil tilsam­men lære os Politikens Grundsætninger og give os bedre Forstaaelse af Partiernes indbyr­des Forhold og derigennem hjælpe os til at finde det Standpunkt, hvor hver især hører hjemme.

I Tilslutning hertil bestemtes det, at Odense­kredsen skulde søge afholdt 4 politiske Fore­drag med en Taler fra 4 store politiske Partier.

Fredag d. 8. Oktbr. talte Statsrevisor, Folke­tingsmand, Kaptajn Madsen-Halsted om det konservative Parti. Han gav i korte Rids Høj­res Historie fra før Provisorierne til nu og be­tonede, at Højrepartiet kunde dø, men de kon­servative Interesser vilde altid bestaa.

Lørdag d. 30. Oktbr. skulde Folketings­mand, Redaktør Marott have talt, men blev i sidste Øjeblik forhindret. Reaktør Andersen, Svendborg, talte i Stedet og udviklede Socialis­mens Grundtanker.

Mandag d. 22. Oktbr. talte Landstingsmand, Redaktør Jørg. Petersen. Han fremlagde i store Træk hele Venstrepartiets Udvikling fra Grundlovens Givelse.

Alle Talerne holdt sig borte fra al Agita­tion og talte roligt og sagligt, ligesom de og­saa alle viste sig at være Tilhængere af Kvin­dernes politiske Valgret.

Søndag d. 28. Novbr. skulde Folketings­mand, Redaktør Ove Rode have talt paa det radikale Partis Vegne. Men det - for Redak­ter Rode særlig - overvældende Arbejde paa Rigsdagen gjorde det nødvendigt at udskyde dette Møde til senere.

Tirsdag d. 12. Novbr. havde vi Møde om Ligningsvalget, og der herskede - som altid ved vore Medlemsmøder - en god og fornøje­lig Stemning.

Først i Decbr. bliver der atter Medlemsmøde. Kvindernes politiske Valgret staar paa Dagsordenen, og de politiske Møder diskuteres.

Odense-Kredsen har altsaa ialt haft 3 Med­lemsmøder og 3 offentlige Foredrag fra Septbr. til Jul.

Lige efter Nytaar bliver der en lille selska­belig Sammenkomst med Oplæsning. Senere vil bl. a. Forfatterinden Fru Gyrithe Lembcke holde Foredrag.

Marie Riising Rasmussen.

Bjerringbro.

17. Novbr. holdt Kredsen Møde i Forening med Afholdskredsen, dette af praktiske Hen­syn, fordi vor Kasse er fattig, og det hver Gang viser sig, at Indtægterne ikke formaar at dække Udgifterne ved et Møde.

Pastor Thanning, Hobro, talte om Kildevæl­det i Folket og det enkelte Menneske, som maa løses, sættes i Bevægelse ved det levende Ords Magt i Modersmaalets Tjeneste. Først da kan der gøres et aandeligt Arbejde i Hjem, Skole og Samfund.

Fru Astrid Hostrup talte om Kvindeidealet i Fortid og Nutid og hvorledes Kvindernes Liv formede sig ud fra begge samt om de mange­artede Aarsager til Nutidens Kvindebevægelse. Taleren fremhævede og begrundede Nødvendig­heden af fuld Stemmeret for Kvinder.

Fru Gyrithe Lembcke har lovet at tale i Bjerringbro i Februar 1910.

K. J.

Aarhus«

Kredsen afholdt Mandag d. 25. Oktbr. i »Kvindelig Læseforening« et godt besøgt Kreds­møde, ved hvilket Hr. Pastor Laursen talte om : »Vor Kirkeforfatning«. Foredraget blev fulgt med største Interesse og gav Anledning til efterfølgende Diskussion.

I den folkelige Forsamlingsbygning havde Styrelsen d. 23. Novbr., Kl. 81/4 Aften, arrange­ret en Aftenunderholdning med Sang, Musik og Oplæsning for Kredsens Medlemmer og de­res Venner. Medvirkende var den unge Violi­nist Hr. Lystrup-Thor, hvis Violinsolo vakte megen Begejstring, og Fru Mimi Gade, der - nydelig akkompagneret af Frk. Ingeb. Peter­sen - foredrog mange kvikke og kønne San­ge. Under en Pause i Koncerten drak man Kaffe, og Hr. Redaktør B. Jensen oplæste en lille morsom Enakter i fynsk Dialekt. Den hyggelige Koncertsal var fyldt til sidste Plads. Bifaldet var overordentlig livligt, og da man skiltes lidt før Midnat, var det en almindelig Mening, at Aftenen havde været baade fornøje­lig og indholdsrig.

Den 30. Novbr. havde endelig »D. K. S.« sammen med »Kvindevalgretsforeningen« ind­budt til offentligt Møde i Højskolehjemmets Sal med Foredrag af Hr. cand. mag. Thormod Jørgensen, Høng Højskole, om: »Fri Valgret«.

Hr. Th. Jørgensen optraadte som Talsmand for Kvinders politiske Stemmeret, idet han straks begyndte med at omtale de under vor nuværende Valgmaade uundgaaelige politiske Kampe, der virkede frastødende paa saa man­ge Kvinder. Med Indførelse af »Fri Valgret« maatte de forskellige Partier, der dog i saa mangt og meget havde fælles Interesser, nød­vendigvis søge Maalet gennem gensidig Hjælp og ikke som nu gennem gensidig Kamp. Vejen til Fremskridt gik ikke altid i Spring; derfor vilde Taleren ogsaa være glad for, om man til en Begyndelse blot kunde faa indføt den »Fri Afstemning«, som Godsejer Joh. Knudsen hav­de bragt frem i Tinget under Forhandlingerne om Valgkredsordningen. Efter Foredaget liv­lig Diskussion. Tilhørernes Interesse var saa stor, at Mødet først hævedes Kl. 11 1/2, efter at følgende Resolution var vedtaget:

»Vælgerne bør i hver Valgkreds for sig have Ret til ved »Fri Afstemning« at udvælge Kredsens Folketingsmand blandt de Kandida­ter, der har stillet sig til Valg i Kredsen«.

Marie Thoftum-Høgsberg.

 

Løsning.

Kredsen her stiftedes d. 7. Decbr. 1908 af Fru Hostrup, Aarhus.

D. 14. Febr. 1909 blev der af Formanden for kvindelig Valgretsforening, Kommunelærerinde Frk. Hulda Pedersen holdt Foredrag i Løsning Forsamlingshus, med paafølgende Diskussion.

I Juli Maaned var der paatænkt et Møde i Præstegaardshaven med Fru Blauenfeldt som Taler, men paa Grund af Vejret flyttedes Mø­det til Forsamlingshuset.

Endvidere holdtes sammesteds Møde d. 9. Novbr. med Fru Overretssagfører Deichmann fra København som Taler.

M. Pedersen, Formand.

 

Viborg.

Ved et Møde, som dansk Kvindesamfund af­holdt paa Afholdshotellet, blev Fru Overlærer Lemming-Mortensen valgt til Formand i Stedet for Fru Esmann, der paa Grund af Bort­rejse fratræder.

Fu Lemming-Mortensen har hidtil været Kasserer, og da hun er en interesseret og dyg­tig Dame, vil Kredsen sikkert være i gode Hænder.