« Tilbage til søgeresultaterne
Kommunerne og Ædruelighedsloven
I..
Et af de Spørgsmaal, som Kvinden i Øjeblikket ikke kan gaa uden om, er Ædruelighedslovenes Virkning paa Kommunerne. Der vil her som i andre Lande kræves Forbudslove mod Spiritushandelen; der vil maaske allerede i en nær Fremtid blive Stemmeafgivninger i Kommunerne om Kroers Opretholdelse eller Nedlæggelse, hvorfor det er af højeste Vigtighed at sætte sig ind i Ædruelighedssagen, muligvis som Foreninger at forhandle med og paavirke de Rigsdagsmænd, der sidder i Ædruelighedsudvalgene eller arbejder i Sagen.
Vi forudsætter imidlertid, at de Kvinder, som ikke personlig staar i Afholdsorganisationerne, er ukendt med Lovgivningsarbejdet angaaende denne Sag, da Dagspressen gennemgaaende har været mærkelig tavse herom. Det vil derfor sikkert interessere mange at faa nogle oplysende Vink om Ædruelighedslovgivningen i Øjeblikket. Det er først ved Kommissionens Betænkning af 1907, at Befolkningen har faaet Øjnene op for det uhyre Spild af Menneskekræfter vor moderne Spiritusfabrikation foraarsager, hvorledes en enkelt Kro kan forpeste en hel Egn og at
det i saadanne Tilfælde maa blive Kommunebeboernes Ret at nedstemme en saadan.
Afholdsvennernes Arbejde kom gennem Ædruelighedskommissionens Betænkning frem for den offentlige Bevidsthed. Saa længe Afholdstalerne kun var ukendte, beskedne Landboere eller Arbejdere, tillagde man ikke disse videre Vægt, men disse samme Afholdsfolk bar en Gnist af Menneskekærlighed i deres Sind, de tændte Ild rundt om for denne alvorlige Samfundssag.
I 1878 holdtes det første Afholdsmøde af Betydning i Landsbyen Ajstrup i Vendsyssel. 53 Personer aflagde Afholdsløfte. Man havde dog ikke Mod eller maaske snarere ikke Greb paa at danne Foreninger. Først da Organisationerne med »Danmarks Afholdsforening« dannedes for 30 Aar siden, berejste man systematisk Danmark i alle Landets Egne. Den 25. Januar var det netop 30 Aar siden at Claus Johansen, Vaarst, holdt sit første gribende Foredrag i Fjellerad. Han er endnu Formand for Danmarks Afholdsforeninger, der tæller op imod 40,000 Medlemmer. Denne gamle Veteran skyldes det væsentligt, at Indenrigsministeriet endelig bestemmer sig til at nedsætte en Ædruelighedskommission til Overvejelse af Foranstaltninger til Ædruelighedens Fremme. Den 25. Juni 1903 dannedes Kommissionen og kom til at bestaa af følgende Medlemmer: Overretssagfører C. Th. Zahle, Formand, Gaardejer Lars Kvist, Gaardejer N. K. Nielsen-Grøn foreslaaede af Folketinget. Landstinget valgte: Lærer Gundesen, Gaardejer I. P. Nordby, Proprietær Rasmussen-Vandamgaard. Ministeriet valgte Borgmester L. N. M. Dithmer, Overlæge Dr. med Christian Geill, Gaardejer Claus Johannsen, Provst Th. Sørensen, Assessor Dr. juris C. Ussing.
Denne Kommission var dog ikke blevet nedsat, hvis ikke Videnskaben imidlertid var blevet vakt og var traadt til med sin klare Statistik over de Ødelæggelser, Spiritus udøver baade paa Sjæl og Legeme, Overlæge Geills Bog: »Om Sindssygdom«, Dr. Gottlieb Poulsens store videnskabelige Arbejde: »Alkohols Indflydelse paa Organismen« og flere andre Lægers skriftlige og mundtlige Udtalelser. En vigtig Faktor for Afholdsbevægelsen blev det, at Overlæge Carl Ottosen fra Skodsborg Badesanatorium vælges ind i Bestyrelsen for Danmarks Afholdsforeninger. Hans Autoritet som Læge, hans store Virksomhed og hans Iver for Afholdsbevægelsen støttede i høj Grad. Staten maatte handle.
Som et mægtigt Værk paa ca. 500 Sider fremtræder da Ædruelighedskommissionens Betænkning. Med Grundighed og frygtelige Tal viser den, hvorledes Nydelsen af Alkohol berører saa godt som alle sociale Spørgsmaal - Fattigunderstøttelse, Separationer, Selvmord, Forbrydelser, Sindssygdom og - mest af alt - Afkommets Degeneration.*)
*) Udartning.
Samme Aar 1907 forekommer der i Januar Maaned en Begivenhed, som synes at skulle blive af gode varige Følger.
- Den første kommunale Afstemning om Kroers Bestaaen eller Nedlæggelse finder Sted.
Disse Afstemninger er ikke fremkomne ved Anordning eller Love; de vil maaske derfor rettere kaldes Prøveafstemninger - dog med den Virkning, at en ca. 50 Kroer allerede er nedstemte.
Dagbladet »Reform« havde udfoldet en betydelig Agitation for kommunale Afstemninger efter norsk Mønster, og da de organiserede Afholdsfolk nu tæller ca. 165,000 Personer her i Landet, betyder de dog noget.
Iblandt disse var I. O. G. T. ivrigst. De lokale Afholdsfolk i Haverslev en lille By mellem Hobro og Aalborg, var dybt forargede over Krolivet der. Byen blev enig om at gaa til Amtet og med dets Billigelse til Indenrigsministeriet, og der foretoges en Afstemning, hvorved Mænd og Kvinder over 25 Aar nedstemte Kroen ved Flertal. Samme Form er vedblivende benyttet, indtil man nu venter, at denne Form for frivillig Afstemning vil blive taget til Mønster for fremtidige Love.
Man har Grund til at tro, at dette Ministerium vil fremskynde Ædruelighedslove, da den nuværende Konsejlspræsident var Formand i Kommissionen og altsaa ved Studier og Selvsyn har erfaret de Ulykker Alkoholnydelsen har bragt vort Land.
Alligevel vil der sikkert blive megen politisk Strid, inden der foreligger færdige Love fra Rigsdagen, men Kommunerne vil og kan allerede nu handle ved frivillig Afstemning. Et er dog alle enige om, at der kræves Forbudslove. Om de skal være lokale, saa den enkelte Kommune selv bestemmer, eller det skal være fuldstændige Landsforbud, derom disputeres og kan disputeres. Men for Kvinderne, hvem Børnenes Vel ligger dybt paa Sinde, bliver det næppe vanskeligt at dømme.
Den ansete Læge, Dr. med. August Wimmer siger i sin udmærkede Bog »Degenererede Børn«: »Man behøver ikke at være Afholdsfanatiker for at kunne se den skæbnesvangre Rolle, som Alkoholismen spiller for Børnedegenerationen. Eftervirkningerne vokser Dag for Dag, saa Alkoholismen, som socialt Onde, er det største, særlig med den Sikkerhed, hvormed det rammer Barnet, men dog nok saa meget ved den dybe Forstyrelse i Barnets Sjæleliv - derved bliver Alkoholismen en Samfundssygdom med vidtrækkende Følger, langt ind i Slægtens Fremtid.«
De Kvinder, som nu mange Steder er valgt ind i Sogneraad og Kommuner, bør nøje undersøge Forholdene der og tage Stilling til Ædruelighedsarbejdet.
(Fortsættes.)
