« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Kredse og deres Formænd
København. - Aarhus. - Aalborg.
Vi paabegynder herved en Række Smaaartikler om vore Kredse (med Billeder af de nuværende Formænd) taget i den Orden, hvori de er dannede.
Københavnskredsen stiftedes 1871 og var i flere Aar eneste Kreds i Landet. Dens Historie er omfangsrig og hører egentlig hjemme i den »Dansk Kvindesamfunds Historie, som forhaabentlig en Gang inden altfor længe, vil se Lyset.
Kredsen tog i sine første Leveaar særlig Sigte paa Oprettelsen af Skoler for Kvinder, og har her skabt Kvindesagen flere smukke Mindesmærker. - I de senere Aar har den, som naturligt er, mest set sin Opgave i oplysende Foredrag med Kvindens Deltagelse i det kommunale og politiske Liv for Øje.
Blandt tidligere Formænd nævner vi Frk. Anne Bruun, hvis store, fortjenstfulde Arbejde er almindelig anerkendt, og Danmarks første kvindelige Overretssagfører Frk. Henny Petersen. Den nuværende Formand, Fru Øjenlæge Estrid Hein er født 1873 som Datter af afd. Højesteretssagfører Octavius Hansen, hvis Navn er almindelig kendt fra hans Deltagelse i det politiske Liv. Ikke fyldt 17 Aar blev hun i 1890 Student med første Karakter, og i 1896 medicinsk Kandidat ligeledes med laud. Efter at have gjort Kandidattjeneste ved Frederiks Hospital og Middelfart Sindssygeanstalt, og efter i 5 Aar at have arbejdet paa den bekendte Øjenlæge Prof. Edmund Hansen Gruts Klinik, foretog Fru Hein en længere Studierejse til Udlandet. I 1906 oprettede Fru H. sin kendte »Klinik for Øjensygdomme«, der nu giver hende fuldt op at gøre. Blev i 1896 gift med Hr. Ingeniør Hjalmar Hein.
Om Kvindebevægelsen udtaler Fru Hein sig som følger:
»Jeg anser Kvindestemmeretten for Kvindesagens Hovedhjørnesten, idet jeg har den Tillid til Kvinderne, at faar de først Repræsentanter paa Tinge (helst kvindelige Repræsentanter), skal de Sager, der særligt vedrører Kvinderne nok faa den grundige Behandling, de fortjener, og som de hidtil ikke har faaet, fordi de fleste Mænd først passer deres egne Sager, i anden Række Kvindernes.«
Aarhuskredsen blev oprettet i Aaret 1886, det første Styrelsesmøde har Datoen d. 7. November 1886. Det var kun en lille Kreds af Kvinder, der satte sig i Spidsen for Sagen, og blandt de fremmeste i Rækken var den nuværende Formand, Skolebestyrerinde Fru Anna Laursen og Billedhuggerinde Henny Diderichsen. Der blev udstedt Indbydelse til et Møde, ved hvilket Højesteretssagfører Svend Høgsbro talte om Kvindesagen. En Kreds blev saa oprettet og Styrelse valgt. Allerede da var der Tale om at vælge Fru Laursen til Styrelsesmedlem, men hun afslog det, fordi hun var bange for, at hendes Mands politiske Virksomhed - han var Redaktør af »Aarhus Folkeblad« - kunde volde Vanskeligheder for Sagens Fremgang. Senere tog Fru Laursen dog imod Valg.
Kredsen har ført et stilfærdigt Liv gennem den Snes Aar, der er gaaet siden da, men har dog sat sig Spor: Den har et Fæstekontor, har oprettet og støttet »Kvindelig Læseforening«, den har holdt en Række oplysende og fornøjelige Møder med Foredrag og Oplæsning, har været repræsenteret i Fæl-lesstyrelsen ved Frk. Eline Hansen og Fru Laursen, har taget Del i Agitationen for Kvindernes Valgret og Valgbarhed, politisk og kommunalt.
Fru Anna Laursen blev i sin Ungdom optagen af Tidens Spørgsmaal, saaledes som de formede sig i de Kredse, der samledes om den grundtvigske Højskole efter Krigen 1864. Hun blev Elev paa Askov i 1870 og 73, tog Lærerindeeksamen fra Frk. Zahles Skole i 1881 og blev efter en kort Virksomhed som Lærerinde i Nyborg, gift 1882 med Cand. theol. N. Johan Laursen, og bosatte sig da i Aarhus. Det laa nær, at hun vilde være med til at rejse Kvindesagen paa praktisk Maade i denne By, da Kvinders Valgret og Valgbarhed jo stod i Forbindelse med de politiske Kampe i de Dage. Senere har hun oprettet en Skole, der har udviklet sig til at blive Realskole med Eksamenret; den Skole, der var den første til at indføre Fællesundervisning for Drenge og Piger i Aarhus By.
Aalborgkredsen. D. 21. Novbr. 1885 talte cand. jur. Zeuthen ved et offentligt Møde her i Byen om »Kvindens retslige Stilling«. 2 Aar senere i Septbr. 1887 holdt cand. jur. Svejstrup et Foredrag omfattende samme emne. Disse to møder var Aarsag til at der blev dannet en Afdeling af D. K. S. i Aalborg, der var paa dette Tidspunkt kun Kredse af D. K. S. i København og Aarhus.
Den 21. Marts 1888 samledes en Del Mænd og Kvinder hos Skolebestyrerinde Frk. Mørck,
hvor det vedtoges, at stifte en Afdeling af D. K. S. for Aalborg-Nørresundby og Omegn.
I de første Aar holdtes Møderne i Købmand Schjørrings Hjem, hvis Hustru var en varm og trofast Tilhænger af Kvindesagen.
Mange Gerninger har Kredsen her taget op. Unge Tjenestepiger er hjulpne til at komme i gode Hjem; Kommunelærerinde Frk. Farre har i sin Tid gjort et godt Arbejde i den Sag. Et kvindeligt Fæstekontor har D. K. S. haft i flere Aar. I Aarene 1890-95 er der arbejdet for at forbedre Linnedsyerskernes Kaar; Arbejdslønnen steg derved omtrent 30 pCt. Frk. Kirstine Beck gjorde et stort uegennyttigt Arbejde dér, hun var Syerskerne en god, trofast Ven. - »Aalborg Stiftstidende« s afdøde Udgiverinde, Fru Marie Réer har været D. K. S. en god Støtte.
Kredsens senere Historie og ihærdige Arbejde for Kvindestemmeretten er kendt fra Kredsberetningerne her i Bladet.
Nuværende Formand for Nørresundbykredsen, Frk. Hasselbalch, har staaet som Formand for Aalborgkredsen fra 1889-1908 og har i de mange Aar gjort et godt Arbejde for Kvindesagen.
Hun efterfulgtes af Frk. Bartholine Jørgensen, der har været Medlem af Kredsen siden September 1888 og i mange Aar Medlem af Styrelsen.
Frk. Jørgensen er godt kendt gennem sit store uegennyttige Arbejde paa mange betydningsfulde Felter. Hun er saaledes bl. a. et meget virksomt Værgeraadsmedlem og har som saadan deltaget i Oprettelsen af et Optagelseshjem, der hører under Nordjyllands samlede Værgeraad. - Som Medlem af den kommunale Hjælpekasse er Frk. J. en forstaaende og værdifuld Raadgiver og Støtte for dem, der søger dens Hjælp.
Om Kvindesagen udtaler Frk. Jørgensen sig som følger:
»Kvindernes naturlige Krav staar og har staaet for mig som vor soleklare Ret - samme Pligter og Rettigheder for Mand og Kvinde«.
