« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelige Politibetjente i Finland

« Se emneord

En kvindelig, finsk Politibetjent, Frk. Alma Sundholm, har nylig gæstet Køben­havn. Frk. Sundholm er ansat ved Sædelighedspolitiet i Helsingfors, hvor de to første kvindelige Betjente fik Ansættelse den 1. Marts 1907, efter at Helsingforsafdelingen af »Det hvide Baand« havde ret­tet en Henvendelse til Politimesteren i Hel­singfors herom. I Begyndelsen af 1909 ansattes yderligere 4 kvindelige Betjente i Åbo, noget senere 2 i Viborg og i Aar ven­tes 2 ansatte i Tannerfors.

Disse kvindelige Betjente er i Alminde­lighed ansatte med samme Løn og paa samme Vilkaar som de mandlige. De af­hører Kvinder, der sigtes for Usædelighed og Løsgængeri, undersøger deres Forhold, om de har Arbejde, fast Bopæl o. s. v., udretter i det hele et Arbejde, som ellers udrettes af mandlige Betejente, men de gør ikke Vagttjeneste paa Gaderne. De staar i nær Forbindelse med »Det hvide Baand«, der særlig har taget Kam­pen mod Usædeligheden op, og søger her igennem at faa de Kvinder, der ønsker at føre en anden Levevis, anbragte i »D. hv. B.«s Optagelseshjem eller i Pladser paa Landet. Den hurtige Forøgelse af deres Antal i Finlands Byer er det bedste Bevis for, at man anerkender det dygtige og nyttige Arbejde, der udrettes blandt ulyk­kelige Kvinder.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner