« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinderne i de kommunale Raad

« Se emneord

Birkerød.

De tre kvindelige Medlemmer i Birkerød Sogneraad er Fru Bothilde Gasse, Frennegaard, Fru Professorinde Friis, Ebberødgaard, og Fru Christine Petersen. Af disse er Fru Petersen valgt til Medlem af Værgeraadet, Fru Friis til Sogneraadets Kasserer og Medlem af Skole­kommissionen, Fru Gasse til Medlem af Kasse­kontroludvalget og Fattigudvalget.

Svendborg.

Af Referatet i »Svendborg Avis« af et of­fentligt Møde i Byraadet d. 11. Jan., hvor Bud­gettet var til første Behandling, gengiver vi følgende Udtalelser af Frk. Anna Redder:

»Jeg vil anbefale Forslaget om de 500 Kr. til Skolebespisning. Jeg mener ogsaa, det er Tid at vise Sparsommelighed; men de gamle, der efter et hæderligt Livs Arbejde trænger til Hjælp, og Børnene, der skal opdrages til hæ­derlige Mennesker, skikkede til Selverhverv, maa ikke lide Nød.«

»Jeg henstiller til Udvalget for Dampbade­anstalten, at det forandrer Badetiden for Kvin­der; den er nu fra 10-l, netop den Tid, da Husmødre og Kvinder i Husgerning er afskaaret fra at besøge Badeanstalten.

Ligeledes henstiller jeg til Udvalget om mu­ligt at forhindre, at man fra Land kan iagttage de badende Kvinder paa den offentlige Bade­anstalt.«

Og i Anledning af et Andragende fra Afholdsorganisationerne om at faa indført Al­koholunder-visning i Skolen:

»Ved »Alkohollære« forstaas vel Læren om Alkohols skadelige Virkning. Denne Lære er allerede indført, idet man i de ældste Klasser underviser i Sundhedslære. Bliver Skolekøk­kensagen Virkelighed, vil der blive undervist i Næringsmidlernes Værdi, og herind under vil Alkohol- spørgsmaalet naturligt komme frem. At optage det som selvstændigt Fag kan jeg ikke anbefale. Jeg er vis paa, at enhver af mine Kolleger, naar Lejlighed gives, peger paa Drikkelastens Skadelighed.«

Kastrup  (ved Vordingborg). Af Sogneraadets to kvindelige Medlemmer er Frk. Dorthea Vestergaard Formand for Sko­leudvalget og Fru Petrine Petersen Formand for Fattigudvalget.

Dalum.

Medlem af Sogneraadet, Fru Ingeborg Rump, er valgt ind i følgende: Fat­tigudvalget, Valgudvalget og Legatudvalget. Desuden er Fru Rump valgt til Sogneraadets Repræsentant i Bestyrelsen af den nylig stif­tede Dalum-Hjallese Folkebogsamling og af denne Bestyrelse igen valgt ind i Bog- og For-retningsudvalget. Endvidere er Fru Rump ved Valget af en ny Sundhedskommission ble­vet Medlem af denne og en anden Kvinde, Fru Axelsen, er valgt til Suppleant paa For­slag af Fru Rump.

København.

Fru Olivia Nielsen er valgt til Medlem af Udvalget angaaende Sundhedsvedtægten.

Blandt de 12 Mænd, som Borgerrepræsen­tationen har udvalgt til at indtræde i den Valg­samling som under Ledelse af Borgmester Dyb­dal skal foretage Valg af Medlemmer til Han­delsretten har Fru Arenholt og Fru Knudsen Sæde.

Det vil forhaabentlig snart vinde Hævd, at Ordet Mand i Lovene forstaas som Menneske.

29. 11. 09. Ved Forhandlingen om Ud­valgsbetænkningen angaaende Magistratens Forslag om en Forøgelse af Skattedirek­toratets Personale med 3 nye kvindelige Skrivere . . . udtalte Fru Arenholt, at det var hende lidt af en Sorg at foreslaa denne Bevilling nægtet og derigennem væ­re med til at hindre en velfortjent og rimelig Forfremmelse af 3 af de ældste Ekstraarbej­dere i Skattedirektoratet under Henvisning til de ugunstige Forfremmelsesvilkaår, under hvil­ke Skattedirektoratets Personale arbejder, sam­menlignet med Kvinderne i de øvrige kommu­nale Kontorer. Men hun havde maattet ind­rømme, at den forønskede Forøgelse af Ar­bejdstiden kunde opnaas paa anden Maade. - Hun udtalte Ønsket om at et Andragende fra de paagældende Kvinder om at den Tid, i hvil­ken de har været ansatte som Ekstraarbejdere, maa blive regnet dem til gode som Skrivere, vilde blive modtaget med Velvilje. Endvidere henstillede hun, at man ved Ansættelsen af kvindelige Assistenter i andre af Kommunens Kontorer har sin Opmærksomhed henvendt paa egnede Kvinder indenfor Skattedirektoratet. - I Anledning af det - efter Fradrag af særlig lange Sygdomsperioder, - fremkomne temmelig høje Gennemsnitsantal Sygedage for Skattedirektoratets Damer troede eller haabede hun, at det vilde vise sig, at det foreliggende Tilfælde er enestaaende. I en Overgangstid som den nærværende, hvor Kvinderne søger at stille sig Side om Side med Mændene i de for­skellige Erhverv, og hvor Kravene om samme Løn for samme Arbejde lyder stærkere og stær­kere, vilde Kvinderne forhaabentlig forstaa, at det gælder om ikke alene med Hensyn til Kra­vene, men ogsaa med Hensyn til Pligterne at staa Side om Side med Mændene; og det gæl­der netop paa et Omraade som det her om­handlede, for at det ikke skal siges: Det nyt­ter ikke at forlange samme Arbejde og samme Løn for Kvindernes Vedkommende som for Mændene, thi i saa Fald vil Kvinderne paa Grund af deres svagere Konstitution og deraf følgende Forsømmelser blive Kommunen dy­rere Funktionærer end Mændene.

Ved Budgetbehandlingen udtalte Frk. Blom sig til Fordel for Biblioteksagen; paaviste Manglen paa Skolelokaler og henstillede ende­lig, at der kunde blive lidt hyggeligere og ven­ligere paa den Del af Kirkegaarden, hvor de saakaldte Frijordsgravsteder og Liniegrav­steder findes.