« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Døtres Fremtid
IV.
Spørgsmaalet var altsaa: hvorledes vil det gaa de Døtre, vi har opdraget til at blive gift, dersom de ikke havner i et Ægteskab? En Indsender, E. B. gav os i forrige Nr. nogle Eksempler derpaa, og vi kunde vist alle finde flere af den Slags blandt vore egne Bekendtskaber og Erfaringer. Som almindelig Regel kan man sikkert sige, at de kortsynede Forældre kun daarligt har jævnet Vejen for Døtrene.
I de fleste Tilfælde smaa og trange Kaar, - aandeligt og økonomisk -; og hvor ikke Kampen for den beskedne Tilværelse helt kommer til at opsluge deres Liv, er det oftest Tomheden og maaske Ensomheden, der er deres Lod.
Det er i det foregaaende antydet, hvilke Muligheder ikke-faglærte unge Piger har i forskellige Stillinger, paa Kontorer som Privatlærerinder o. s. v., og hvis det er lykkedes os at gøre disse tilstrækkelig afskrækkende, saa har vi naaet noget af vor Hensigt.
Der er imidlertid et stort Arbejdsomraade - langt det største - som vi endnu ikke har omtalt. Det er det huslige, det hvortil tidligere al overskydende kvindelig Arbejdskraft var henvist, og som stadig beskæftiger det overvejende Flertal af Kvinder.
Paa dette Arbejdsmarked mere end noget andet mærkes det, at vi lever i en Overgangstid, som maa medføre helt forandrede Tilstande. Det huslige Arbejde har tidligere, - maaske netop fordi det var Kvindernes, - ikke været værdsat efter Fortjeneste. Det var af en lavere Art passende til det laverestillede Væsen, hvem Udførelsen deraf paahvilede.
Kvinderne er nu i Færd med langsomt - men sikkert - at arbejde sig frem til sin naturlige Stilling, ikke som lavere - men som ligestillet, og en nødvendig Følge deraf maa derfor være, at det Arbejde, der er hendes, maa stige i Anseelse. Den første Virkning har imidlertid været den, at Kvinderne, for hvem der som tidligere paavist nødvendigvis maatte aabne sig Adgang til andet Arbejde, foretrak dette fremfor den mindre ansete - særlig kvindelige - Husgerning. Da der saaledes til Tider har været større Efterspørgsel end Tilbud paa huslig Arbejdskraft, er det begyndt at dæmre for den almindelige Bevidsthed, hvor stor Betydning for hele Samfundet dette Arbejde har. Der er jo saa meget, man først lærer at skatte, naar man maa savne det. Men der skal lang Tid til at udrydde gamle, indgroede Forestillinger.
Samfundet bestaar af de tusinde Hjem. Og hvad rummer ikke det lille Ord, Hjem! En Følelse af Tryghed og Frihed, fordi det er ens eget, og fordi man kan være sig selv. En Sum af Minder om det, der giver Livet Lys og Varme. For Barnet hele dets Verden, for den Voksne Lønnen for Dagens Slid. Det er som Englænderen siger: be it ever so humble, there is no place like home.1 - Hjemmet er ikke blot en Bolig; der skal meget mere til for at skabe et Hjem end Værelser og Møbler. Og alt det - Hygge, Orden, Skønhedssans er kun en Brøkdel deraf - det har hidtil kun Kvinden kunnet yde; hvis hun gjorde Strike nu, vilde Verden være hjemløs.
*) Selv om Hjemmet er nok saa beskedent, saa er der dog intet Sted som det.
Naar saaledes Hjemmet er det centrale i vort Samfundsliv, burde saa ikke det direkte Arbejde dermed være i høj Anseelse og stærkt søgt? Med Anseelsen er det som sagt endnu ikke særlig bevendt, og det samme gælder Lysten til at søge det. Og hvor beklageligt dette sidste end er, maa man indrømme, at det er forklarligt.
Det huslige Arbejde lider under mange Mangler, og det byder sine Udøvere mange og store Ubehageligheder, ringe Tilfredsstillelse og lille Løn.
Selve Arbejdet lider gennemgaaende i høj Grad af Mangel paa System. Det bestaar af saa uendelig mange forskellige Smaating, som uden at der kan opvises større Resultater alligevel kan tage hele et Menneskes Tid. Ingen, som ikke selv har prøvet det, forstaar dette, og derfor er det saa ofte Tilfældet, at Mændene i Steden for at paaskønne det Arbejde der udføres, for at deres Hjem kan være hyggelige, smukke og velholdte, lever i den Forestilling, at Konen ikke har det ringeste at bestille, og det er ham en Gaade, hvad al den Hjælp hun har i Huset bruges til. Alene dette Forhold gør mange Gange Arbejdet meget utilfredsstillende. Selve Arbejdet er ofte ensformigt, og fordi det foregaar indenfor Hjemmets Vægge og saaledes ikke bringer megen Vekselvirkning med Omverdenen med sig, er det i sig selv ikke udviklende. Og naar det saa desuden er saa opslugende, at man maa indrømme den fulde Sandhed af det engelske Ord: »a woman’s work is never done«*), saaledes at den Kvinde, hvis Gerning er husligt Arbejde, kun sjældent har Tid til andre Beskæftigelser til at dyrke andre Interesser, saa forstaar man ogsaa, at det kan være utilfredsstillende. Men netop dette hænger sammen med Manglen paa System.
**) En Kvindes Arbejde er aldrig til Ende.
Skal vi være retfærdige, maa vi indrømme, at Kvinderne bærer en stor Del af Skylden for denne Mangel. Ganske vist har alle dem, for hvem de har arbejdet, - Mændene, - ikke respekteret deres Arbejde og deres Tid, men det er dog til en vis Grad dem selv, der har ordnet det. Kvinderne er meget konservative, de er altfor villige til at tage imod det tilvante. Paa Husvæsenets Omraade, som jo er deres særlige, har de i en forbavsende ringe Grad søgt at indføre Forbedringer, Lettelser af Arbejdet og mere System i dette. Ganske vist er det Mændene, der forarbejder Møbler og Husgeraad, det er dem der bygger Husene, - og disse er tit utrolig mandfolkeagtige indrettede - men det er dog Kvinderne, der arbejder dermed.
Da det huslige Arbejde, som sagt, hidtil ikke har været videre respekteret, har det ganske i Overensstemmelse dermed været den almindelige Mening, at man ikke havde meget at lære for at kunne paatage sig det; det var kort sagt noget, som enhver kunde. Derfor har der ikke været nogen egentlig Uddannelse at faa i den Retning; det hele har været i høj Grad tilfældigt. Hvor svær maa ikke en Læretid være, hvor intet er lagt til Rette, hvor kedeligt maa det ikke være at skulle gaa og gætte og forsøge sig til alt for dem, der har Interesse for Arbejdet, - og for de andre! for dem faar det næppe nogensinde Interesse. Og hvis der saa endelig er nogen, der har lært noget, saa vil det dog for det meste gaa saaledes, at Pigen er vant til Arbejdet paa én Maade, og Husmoderen vil rimeligvis have det paa en anden.
Alle disse Forhold maa nødvendigvis forandre sig, og der er ogsaa glædelige Tegn dertil. Der er saaledes vaagnende Forstaaelse af Nødvendigheden af en ordnet Uddannelse til husligt Arbejde. Der er, som det sikkert vil være vore Læsere bekendt dannet en Tjenestepigeorganisation, der i første Række har taget Sigte paa Uddannelsen ved Oprettelsen af en Skole, som straks har vundet stor Tilslutning. Det er ogsaa et af Tidens glædelige Tegn, at der i de senere Aar er dannet et stort Antal Husmoderskoler rundt omkring i Landet. Disse er imidlertid af saa ny Dato, at man endnu ikke kan vente at se Resultaterne deraf. Men der gøres sikkert et dygtigt Arbejde for at skabe en velordnet Undervisning, der kan hjælpe de vordende Husmødre ikke alene til Indsigt i Enkelthederne men ogsaa til Overblik over Helheden. Og naar der saaledes om nogle Aar findes en Stab af faglærte Husmødre og Medhjælpere, saa vil forhaabentlig de kunne tage et kraftigt Tag i Gennemførelsen af en omfattende Reform af vort Husvæsen, saaledes at det huslige Arbejde kan blive sat paa den Plads i Samfundet, som med Rette tilkommer det. Saa vil vi ogsaa være glade ved at se vore Døtre vælge det. - Vi skal i en anden Artikel komme tilbage til, hvorledes vi tænker os denne Reform.
(Fortsættes.)
