« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Korsør.
Efterat Fru Overlærer Iversen atter er bleven Formand for Korsørkredsen, har denne holdt følgende Møder.
Den 12. Maj 1909 holdtes offentligt Møde i Raadhussalen, hvor Formanden oplæste Fru Stampe-Feddersens udmærkede og nu kendte Foredrag: »Hvorfor kræver Kvinderne politisk Valgret?« Derefter foretoges Valg af De-
legerede til Holstebromødet. Den 8. September holdtes Medlemsmøde i Raadhussalen, hvor der aflagdes Beretning om Mødet i Holstebro. Formanden gav derefter Oplysninger angaaende et 6 Ugers Kursus i Syning, som Foreningen vilde iværksætte ved Frk. Marie Steffensens Hjælp. I Parentes skal bemærkes, at dette Kursus blev overordentlig godt ledet, og Resultatet vakte og vækker endnu megen Beundring. Efter Mødet i Raadhussalen havde Deltagerne en behagelig Sammenkomst ved et smukt dækket Kaffebord, hvor Sangene fra Holstebromødet blev afsungne, og tillige blev der fortalt forskellige Smaatræk fra Mødet, som baade interesserede og morede de tilstedeværende.
Den 21. Oktober holdtes offentligt Møde i Afholdslogens Sal. Vi havde den store Glæde at høre Fru Jutta Bojsen,-Møller, som paa sin friske, begejstrede Maade talte varmt om Kvindesagen. Efter Mødet samledes en Del af Deltagerne om Kaffeborde, hvor Fruen atter fik Lejlighed til at udvikle Kvindesagens Betydning.
Den 24. November holdtes offentligt Møde, hvor Hr. Sekretær Skovgaard-Mortensen talte om »den hvide Slavehandel«.
Der paatænktes at iværksætte en Aftenunderholdning sidst i Januar til Fordel for Kredsens økonomiske Stilling.
Nykøbing F.
Kredsen har siden Sommerferien haft et Medlems- og to offentlige Møder. Ved det første, der afholdtes i September, aflagde Frk. Gustavsen Beretning fra Fællesmødet i Holstebro, og Hr. Adjunkt Garde oplæste Brudstykker af »Brand«. I November havde vi den Glæde at høre Fru Jutta Bojsen-Møller paa sin livlige, interessante Maade fortælle »Kvindernes Historie«, og ved det første Møde i 1910 holdt Leder af Danske Kvinders Nationalraads Oplysningskontor Frk. Anna Buch for et talrigt Publikum et oplysende, sagligt Foredrag om »Vore Døtres Fremtid«, hvori hun gav en Række værdifulde Oplysninger om, hvorledes Uddannelsesvilkaarene og Forholdene indenfor de forskellige Erhvervskilder stiller sig for de unge Piger.
Løkken.
Den 26. Maj 1909 stiftedes en Kreds af D. K. i Løkken paa Opfordring af Fru
Bang Christiansen. Umiddelbart efter afholdtes Generalforsamling og valgtes Styrelse, nemlig: Fru Bang Christiansen, Formand, Fru Thomsen, Næstformand, Fru Weywadt, Sekretær, Fru Westergaard, Kasserer og Frk. Mortensen. Som Suppleanter valgtes Fru Holm og Fru Sørensen. Kredsen har afholdt 6 Medlemsmøder. Onsdag den 16. Juni 1909 afholdt Kredsen sit første offentlige Møde med Fru Schewing fra Hjørring som Taler. Emnet var »Kvindebevægelsens Begyndelse i Udlandet og her hjemme i Danmark«.
Der afholdtes Sykursus i tre Uger, fra 4. til 25. Oktober, hvori deltog 13 Elever; Tøjet var fremlagt til Eftersyn. 23. November afholdtes offentlig Møde. Pastor Knudsen talte om Kvinden i Barmhjertighedens Tjeneste. Tirsdag den 28. December afholdtes Juletræ for gamle Mænd og Kvinder, der var over 60 Aar. Pastor Knudsen og Pastor Kristensen talte, det var i det hele en hyggelig og vellykket Aften.