« Tilbage til søgeresultaterne
Jordemoderforhold i Danmark
Ved det internationale Kvinderaadsmøde i Canada Juni 1909 aflagde Undertegnede en kort Beretning om Jordemødre og deres Stilling i Danmark.
Som bekendt er Jordemodergerningen et af de ældste Kvindeerhverv; der fortælles saaledes allerede i Bibelen, 2. Mose Bog, 1. Kap., om Jordemødrene; de adlød ikke Pharaos Befaling om at dræbe alle nyfødte hebraiske Drengebørn, og at Gud derfor var god imod Jordemødrene og lod dem faa Huse. Kort sagt, Stillingen har vundet Hævd, i hvert Fald hvad Alderen angaar, men Løn og Takster navnlig de sidste, bærer rigtignok ogsaa Alderens Præg.
Beretningen, der aflagdes, var i sammentrængt og lidt forandret Form følgende:
»Der uddannes aarligt 34 Jordemødre, fire fra København og Resten fra Landet; Læretiden varer ét Aar.
Undervisningen ledes af Overaccoucheuren,*) en fast ansat Jordemoderlærer, samt Overjordemoderen og to Reservejordemødre.
*) Overlægen paa Fødselsstiftelsen.
I den nærmeste Tid vil Forholdene blive noget forandrede, naar den ny Fødselsstiftelse tages i Brug; idet der vil blive to Afdelinger, den ene for Lægernes og den anden for Jordemødrenes Uddannelse; hidindtil har det været fælles; man haaber ogsaa at faa oprettet Repetitionskursus for ældre Jordemødre med forventet Statstilskud. Eleverne bor paa Fødselsstiftelsen og betaler ca. 400 Kr. for Kost og Undervisning.
Der er i Danmark ca. 1000 Jordemødre, hvoraf 800 er organiserede. Et uforholdsmæssig stort Antal Jordemødre nedsætter sig i de store Byer, enkelte med en mindre Løn af Kommunen, Resten frit praktiserende; i København findes slet ingen fast ansatte. Landet udenfor København er delt i 19 Amter, disse har fast ansatte Distriktsjordemødre i forskelligt Antal efter Folkemængdens Størrelse. Den af Øvrigheden fastsatte Løn er forholdsvis ringe, omend noget forskellig i de forskellige Amter. Publikum yder selv et Vederlag for hver Fødsel, men da dette er takstmæssig fastsat ved en Lov, der maa siges at være temmelig forældet, er disse Tilskud undertiden saa smaa, at et Embede i en fattig og tyndt befolket Egn, kun giver sin Udøver en meget beskeden Aarsindtægt. I et saadant daarligt Embede overstiger Indtægten sjældent 6-700 Kr. foruden Bolig. I bedre befolkede og rigere Egne er Embederne naturligvis bedre; efter 20-25 Aars god Tjeneste afgaar Distriktsjordemoderen med en mindre Pension, for saa vidt hun er uarbejdsdygtig.
Som før nævnt findes der ingen fast ansatte Jordemødre i København og heller ingen takstmæssig Betaling.
Kommunen giver her fri Jordemoderhjælp til trængende, uden at det har Fattighjælps Virkning, Patienten kan henvende sig til hvilken som helst Jordemoder og denne faar da sit Honorar udbetalt af Kommunen, hvilket for Øjeblikket er 10 Kroner.
Der har i København siden 1893 eksisteret en Jordemoder-Forening, der har udrettet meget for denne Bys Jordemødre, baade hvad Ophjælpning af Honorarer samt ydre Anseelse angaar. Foreningen har fastsat et Minimumshonorar for Smaakaarsfolk af 12 Kr., men lader sig ellers betale i Forhold til Folks Indtægt, man regner en Gennemsnitsbetaling for bedrestillede Folk til 30—60 Kr., kun faa betaler derover. Der er i København ca. 600,000 Indbyggere og ca. 170 Jordemødre (Frederiksberg medregnet).
I 1902 dannedes en alm. dansk Jordemoderforening, nærmest efter Tilskyndelse af Overlæge ved Fødselsstiftelsen, Professor Leopold Meyer. Jordemoderstanden rekruteres af alle Samfundslag, dog er der i den sidste Snes Aar sket en betydeligere Tilgang fra de mere dannede Klasser, hvad der i Særdeleshed har bidraget til at højne Standen. Medens det blot for ca. 30 Aar siden var en temmelig forsmaaet Gerning, værdsættes den dog nu sædvanlig for det store Ansvar, der er forbundet med den, og Jordemoderstanden nyder i Almindelighed megen Tillid.
At Jordemoderstanden i Danmark er naaet saa langt frem og haaber at bringe det videre, skyldes sikkert hovedsagelig den almindelige Rejsning af Kvinderne hele Verden over.«
Det meste af ovenanførte Beretning er sikkert de fleste af dette Blads Læsere bekendt, men derimod næppe de rentud usle Kaar, hvorunder Jordemødrene omkring paa Landet lever.
§ 19 i Jordemødrenes Instruks, paa hvilken hele deres Betalingssystem grundes, lyder saaledes:
»I Almindelighed er en Jordemoder forpligtet til at lade sig nøje med den ved Lov fastsatte takstmæssige Betaling for at betjene en fødende. Dog er det hende ikke forment at tage, hvad mere der godvillig maatte blive hende ydet; men det er ikke tilladt hende selv at anmode om saadant, og ethvert Forsøg paa, naar hun kaldes til Fødselen, eller under denne, at erholde Tilsagn om højere Vederlag er hende strængt forbudt.
Den takstmæssige Betaling for en Jordemoders Tjeneste ved en Fødsel er paa Landet for de Jordbrugeres Vedkommende, der besidde over 12 Tdr. Hartkorn, 20 Kr.; for Gaardmænd, der besidde 8-12 Tdr. Hartkorn, 12 Kr,; for Gaardmænd, der besidde 5-8 Tdr. Hartkorn, 8 Kr., for Gaardmænd, der besidde 3-5 Tdr. Hartkorn, 6 Kr., og for andre Gaardmænd 4 Kr.; for Husmænd, der besidde 4-8 Skp. Hartkorn, 3 Kr.; for andre Husmænd 2 Kr. og for Indsiddere l Kr. Dersom nogen, der efter sit Hartkorn falder ind under en lavere Klasse af de ovennævnte, desuden har Indtægter fra andre Kilder, eller dersom Hartkorn ikke udgør en passende Maalestok for Ejendommens Værdi, kan han ansættes til at betale efter Taksten for en højere Klasse, saafremt han i samlet Indtægt nærmest staar lige med dem, der henhøre til denne Klasse. Der tilstaas Jordemoderen 4 Kr. for dem, for hvem Betalingen udredes af Fattigvæsenet. Alle andre, saavel paa Landet som i Købstæderne, dog ikke i København, skulle betale efter Taksten for den Klasse, med hvilken den paagældende nærmest staar lige i Indtægt. I Tilfælde af Tvist om Betalingens Størrelse afgøres Spørgsmaalet af Amtmanden.
Er en Jordemoder ikke Distriktsjordemoder, kan hun, inden hun kaldes til Fødselen, betinge sig en højere Betaling end den takstmæssige som Vilkaar for at betjene den fødende.
Den Distriktsjordemødrene tidligere indrømmede Ret til, naar en anden Jordemoder benyttes til at udføre en Forretning i Distriktet, at erholde en Del af Betalingen for denne, er ophævet.
Den en Jordemoder tilkommende takstmæssige Betaling kan forlanges inddrevet ved Udpantning.
I København gælder Taksten ikke, og Jordemoderen kan, naar ingen Overenskomst om Betaling forinden har fundet Sted, af den enkelte kræve den samme Betaling, som hun for den samme Forretning plejer at erholde af Personer under lige Livsvilkaar. Det samme gælder overalt i Landet med Hensyn til Udførelsen af de Jordemoderforretninger, for hvilke der ikke er sat nogen Takst.«
Noget mere forældet kan vel vanskelig tænkes, i Særdeleshed naar man betænker det Ansvar, der er lagt i Jordemoderens Hænder, og endda er Instruksen gennemset og ændret i 1896 under Justitsminister Rump.
Det er at haabe, at disse Meddelelser vil bidrage til at oplyse Kvinderne om, at de har en Klasse Medsøstre, for hvem der hidtil ikke er gjort ret meget, og, at de hver især i deres Kreds vil søge at interessere de Mænd, der sidder paa Tinge, for Sagen, naar en Gang, om forhaabentlig inden ret længe, Andragendet om Jordemoderkaarenes Forbedring kommer for.
For Øjeblikket hviler det i Medicinalkommissionen, hvortil det sendtes i 1908-09 af daværende Justitsminister Høgsbro, efter at være indgivet til ham. I Vinteren 1905-06 forelagdes det samme i Rigsdagen, men blev fuldstændig afvist af den daværende Justitsminister Alberti.
Anna Hansen,
Formand for Jordemoderforeningen i København af 1893.
