« Tilbage til søgeresultaterne
Vor første kvindelige Statshusmand
Landstinget fik i 1909 det lille Ord »ugift« sat ind i Husmandsloven foran Ordet »Kvinder«.
Der hævede sig den Gang her i Bladet en Røst, som manede Kvinderne til at rejse en stærk Stemning for at faa dette meningsløse Skel slettet, naar Loven atter i 1913-14 skal gennemses.
D. K., der i 1908 ansøgte om, at Loven overhovedet maatte komme til at omfatte Kvinder, vil naturligvis ved næste Behandling lægge sit Lod i Vægtskaalen for den gifte Kvindes Ret-ogsaa her. Og D. K. har det Haab, at man til den Tid i Arbejdet for denne Sag vil kunne støtte sig til en Flok
af Kvinder, der med Held har benyttet sig af Loven, og det er os derfor en Glæde her at kunne forestille Danmarks første kvindelige Statshusmand for vore Læsere.
Dagmar Kristensen, der er 31 Aar, er man vil vel sige - naturligvis - opvokset paa Landet. - Som Datter af en Gaardmand i Bredsten ved Vejle begyndte hun tidligt at interessere sig for det Arbejde, hun hver Dag saa sine Forældre udføre, og som hun nu selv synes at omfatte med en Styrke og en Grundighed, som tiltaler.
Sin praktiske Uddannelse har hun faaet dels i Hjemmet, hvor hendes Kræfter toges i Brug baade ved Husgerningen og ved Driften, dels ved i en tidlig Alder og paa en fremmed Egn at tjene to Aar paa en Gaard som Enepige.
Den Theori, der altid - og især hvor den støttes af praktiske Kundskaber - er af stor Betydning, har hun erhvervet sig ved Deltagelse i forskellige Malke-, Havebrugs-, Husholdningskursus o. s. v.
Det var hendes Broders Overtagelse af Fædrenegaarden, der - som hun udtrykker sig »fik mig til at vælge Husmandsstillingen som Erhverv«. - Hun købte et Stykke Jord, der hørte til Gaarden, og var som skabt til Husmandsbrug, - søgte og fik i 1909 Statslaan.1)
1) Loven blev stadfæstet den 30. April 1909.
Vore Læsere skal nu høre lidt om, hvorledes Statshusmanden vil indrette sig med sine »12 Tønder let Muldjord, i god Kultur, flad og uden Bakker, omgivet af en Krans af Kæmpehøje, hvoraf en paa min egen Mark«.
Jorden er delt i 7 lige store Dele, og der skal dyrkes: Rug, Blandkorn, lidt Byg, Havre, Turnips, Runkelroer, Kaalrabi og lidt Gulerødder og Kartofler.
2 Dele af Jorden er Græsmark (1ste Aar Kløverhø, 2det Aar Græsning), og her vil i den mildeste Aarstid 4 Malkekøer, l Kvie, l Kalv, l Faar og en Følhoppe af ægte Jydsk Race boltre sig. - Ellers er det Meningen overvejende at staldfodre.
Faaret skulde helst faa 2 Lam (et til Slagtning og et til Salg), og af en Griseso, der vil blive huset i en betonlagt Sti, venter man naturligvis ogsaa sit Bidrag: 10 - 12 Svin paa ca. 125-150 Pd. Stk., slagtet Vægt, skulde gerne kunne afleveres paa Slagteriet en Gang aarlig.
Af andre »Tillæg« tænkes der paa en Kalv aarlig til at forny Besætningen og skaffe et Kreatur til Salg.
Af »Smaakravl« findes der til at begynde med ca. 30 Høns, der faar deres lune Reder op ad Stalden og deres Tumleplads i en hegnet Hønsegaard.
Haven ligger mod Øst og Syd og anlægges efter nyeste Methode, men skal kun yde Havesager til Husbehov. En enlig Bistade bliver dens foreløbige »Møblement«.
Naar vi saa har nævnt et Tørveskifte og et Stykke Eng, der ligger noget afsides men hører til Lodden, har vi i hurtige Træk fortalt om »det udendørs« og skal kun til Slut omtale Bygningerne.
Et Grundrids ligger foran os og synes at være udarbejdet efter Reglen »Alting paa Plads og en Plads til alting«.
Stuehus: (203/4Xl21/2 Al.) af rødt Teglsten med Kampestensfod og blaa Cementsten til Tag. Vi bemærker for en Ordens Skyld, at Huset naturligvis »vender rigtigt« d. v. s. mod Opholdsværelserne i Øst, Syd og Vest og Spisekammer (med Kælder under) i Nord.
Bagved Stuehuset til den ene Side: en Vinkelbygning: (30X30X11 Al.), indenfor hvis Kampestensmure vi tæller ikke mindre end 14 Rum bestemt til Kreaturer, Indavling og Redskaber af forskellig Art.
Helt bag ved Udhuset, men i Forbindelse med Kostalden, er der et Møddinghus og en Ajlekumme.
Saavidt hvad vi har at berette om dette Tegn paa kvindelig Foretagsomhed og Arbejdsmod.
Det har glædet os at faa Lejlighed til at gøre vore Læsere opmærksomme paa det, og vi skal blot minde om de mange Kvinder, der i Fortid saavelsom i Nutid med stor Troskab, Flid og Indsigt - enten efter frit Valg eller tvungne af Forholdene - udfylder deres Plads som driftige Landmænd. Arbejdet som saadant er ikke noget nyt for Kvinderne, kun i dette Tilfælde Formen, hvorunder det udføres.
Naturligvis kan man gaa ud fra, at det er en Virksomhed, som ikke fortrinsvis vil søges af Kvinder, men vi maa bestemt hævde, at der her ikke er Grund til nogen Undtagelse for Loven.
Og det maa for alle Medlemmer af D. K. være en Spore til fortsat Arbejde i Kvindesagens Tjeneste, at tænke paa, at dette Bo for en selvstændig, selverhvervende Kvinde maaske næppe var blevet til, hvis man havde fundet sig i, at Kvinderne i dette Tilfælde - som saa ofte før og desværre ogsaa siden - var blevet udelukket fra at nyde de Fordele, som Loven byder, - Fordele, hvis Tilstedeværelse de ogsaa ved deres Arbejde har muliggjort.
