« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Skive.
Kredsen har slet ikke kunnet samle sine Medlemmer sidste Efteraar, paa grund af en ondartet Tyfusepidemi, ser har raset her i Byen.
Først den 30. November holdt Journalist Johanne Meyer et meget interessant Foredrag om » Kvindernes Arbejde i det offentlige Liv «.
Den 10. Decbr. talte Overretssagfører Johannes Petersen fra Aarhus om den fri Valgret, paa et meget godt besøgt Møde med efterfølgende Diskussion.
Den 13. Decbr. havde vi formaaet Forfatteren Jeppe Aakjær til at forelæse nogle af sine egne Digterværker.
Det var en meget livlig og godt besøgt Aften.
Kjellerup
Kredsen holdt Generalforsamling Fredag d. 28. Januar.
Til Styrelsesmedlem valgtes Fru Nielsen, Levringgaard, og i stedet for Fru Bruun, Levring, der bestemt havde nægtet at modtage Genvalg, valgtes Fru Dueholm, Kjellerup. Til Delegeret ved Fællesmødet valgtes Frk. Hermansen, Kjellerup. Til Revisorer valgtes Fru Asmussen og Frk. Levring, Kjellerup.
Styrelsen, der herefter bestaar af Frk. Hermansen, Frk. Christensen og Fru Dueholm af Kjellerup, Frk. Paarup, gl. Kjellerup, og Fru Nielsen, Levringgaard valgte derefter Frk. Hermansen til Formand og Frk. Christensen til Sekretær og Kasserer.
Udby
Det kunne snart være på tide, at vi her i Udby Kreds lod høre lidt fra os. Dog er det ikke store Ting her foregaar. Arbejdet har gaaet sin rolige og stille gang. Medlemsmøder med stedlige Kræfter har vi ikke kunnet faa i gang.
I Marts havde vi det første Møde med Fru Busk, Aarslev Havebrugsskole, som Taler. Det var før Sogneraadsvalget, og hun kom i sit Foredrag til at betone, at nu gjaldt det om for Kvinderne, at de fuldtud og personlig var med i Arbejdet. Det laa ikke for her at faa Kvinder paa Listen, dog mødte Kvinderne ligesaa fuldt som Mændene og afgav deres Stemme.
I Juni Maaned var Kredsen samlet paa Udby Pigehjem, hvor Formanden gav Beretning om Holstebromødet og Forstander Lind fortalte lidt om en Norgesrejse.
Efter Mødet samledes vi ved Kaffebordene og de unge Piger paa Hjemmet sang fler-
stemmige Sange. Det var et rigtig hyggeligt og fornøjeligt Samvær.
Sammen med Balslev, Ejby og Gelsted Kredse holdt vi et Fællesmøde den 1. August.
Fru Vest fra Vrønding talte om Kvindens Stilling fra Oldtiden til vore Dage, paaviste
klart det Uretfærdige i Kvindens Stilling og sluttede med en kraftig Appel baade til Kvin-
de og Mand om ikke at hvile, før Kvinden har faaet Ligeret med Manden i alle Forhold.
Forstander Busk talte om Forholdet mellem Samfund og Stat.
Der var desværre ikke mødt mange, dels paa Grund af den travle Aarstid, og dels det daarlige Vejr; men dybeste Grund er dog nok den ringe Forstaaelse af Kvindesagen, baade hos Kvinderne selv og Mændene.
Sidst i Oktober havde vi Efteraarsmøde paa Udby Pigehjem. Trods det noget kolde Vejr og den sene Aarstid var Mødet dog ret godt besøgt. Som Talere var tilstede Forstander Dorf og Frue fra Krabbesholms Højskole, og Pastor Jacobsen, Gamborg.
Forstander Dorf talte om den kendte Dansk-Amerikaner Jacob Riis, om hans Ungdomskærligheds Betydning, hans stærke Vilje i de tunge og trange Dage; hvor alle Veje syntes lukkede for ham og hans Arbejde for New Yorks ulykkelige Børn.
Taleren betonede stærkt til Slut, hvilken Betydning sand Gudsfrygt, en ren Ungdomskærlighed, en stærk Vilje og en varm Kærlighed til Samfundets Stedbørn har.
Fru Dorf talte om Kvindens Betydning i Hjemmet. I Modsætning til mange talte hun varmt og stærkt Hjemkærlighedens Sag, og fremhævede den store Betydning af Kvindens hjemlige Gerning. Kvinden som Mandens jævnbyrdige, udtalte hun, vil ikke gøre hende til en daarligere Moder, den vil give hende hendes rette Menneskeværd.
Tilslut talte Pastor Jacobsen om Jesu Ord til den værkbrudne unge Mand: »Vær frimodig«. Pastor Jacobsen har som Regel den gode Evne til at faa de dybe Strænge i Menneskehjærtet i Bevægelse. Saaledes ogsaa ved dette Møde.
Den 5. December havde vi atter Møde med Hr. Redaktør Helge Hostrup som Taler. Mødet var godt besøgt. Hostrup holdt et dygtigt og godt Foredrag om Arbejdet for Kvindens Ligestilling med Manden, og skildrede Fru Elisabeth Hostrups ihærdige og kække Kamp for at slaa til Lyd for denne Sag paa en Tid, da det blev betragtet som noget latterligt, at en Kvinde udtalte slige Tanker. Han omtalte en Begivenhed, der tildrog sig i Hillerød, og som gav Henrik Ibsen Ideen til at skrive sit stærke Indlæg i Kvindesagen» Et Dukkehjem« og Hostrup til at skrive »Eva«.
Paa Grund af Ebbe i Pengekassen - vi havde endda Gæld - fik vi ved frivillig Assistance en Koncert afholdt Juledag, som gav i Overskud Kr. 57.50, et ganske godt Resultat.
Vinderslev.
Kredsen holdt d. 9. Febr. sin aarlige Generalforsamling, hvor Regnskabet fremlagdes og godkendtes. De afgaaende Styrelsesmedlemmer samt Formanden genvalgtes.
Der har i det forløbne Aar været afholdt et offentlige Møde med Fru Astrid Hostrup som Taler, og for det kommende Aar vedtoges det at faa afholdt saa mange offentlige Foredrag som muligt rundt om i de forskellige Byer i Sognet.
Medlemsmøde afholdes ca. en Gang hveranden Maaned.
Aalborg.
Generalforsamling afholdtes d. 28. Febr.
Formanden berettede om Kredsens Virksomhed i det forløbne Aar.
Der har været afholdt 9 store Møder og 12 Styrelsesmøder.
26. Jan. 1909 talte Stiftamtmand Oxholm om kommunalt Selvstyre.
30. Marts 1909 fortalte Frk. B. Jørgensen om Kvindernes Agitation før Borgerrepræsentantvalgene i København samt berettede, hvad «Dansk Kvindesamfund« i Aalborg havde foretaget sig i samme Retning før Byraadsvalgene.
20. April 1909 afholdtes en Fest paa Hotel »Phønix«, hvortil Kredsens mangeaarige Formand, Frk. Hasselbalch samt Fru Brodersen, som begge var overgaaede til Nørre-Sundby-kredsen, var indbudte.
11. Maj 1909 Medlemsmøde. Valg af Delegerede til Fællesmødet i Holstebro.
20. Juni 1909 Friluftsmøde paa Skovbakken, hvor Stiftamtmand Oxholm og fhv. Trafikminister Ths. Larsen talte.
4. Oktober 1909 talte Redaktør Helge Hostrup om Kvindesagens Pionerer.
6. December 1909 og 24. Januar 1910 talte Frk. B. Jørgensen om kvindelige Erhvervsgrene.
14. Februar 1910 holdt Frk. Daugaard Foredrag (med Lysbilleder) om Kvindevalgrets-bevægelsen i England.
Endvidere har Kredsen afholdt 2 Husholdningskursus under Frk. Webers Ledelse. Til disse Kursus har Aalborg Kommune bidraget med 400 Kr. samt fri Lokaler, Lys og Brændsel. Paa Generalforsamlingen oplæstes og godkendtes Regnskabet. 3 Styrelsesmedlemmer, som var paa Omvalg, genvalgtes alle, nemlig Frk. B. Jørgensen, Frk. Hansen og Fru Klingenberg. Suppleanter blev Fru Hegelund, Fru Møller og Fru Hansen. Til Revisorer valgtes Damefrisørinde Simonsen og Fru Broch-Jensen.
»Aalborg Amtstidende« for 25. Januar skriver:
En Aften i Dansk Kvindesamfund.
Frk. Bartholine Jørgensen fortsatte i Aftes i Højskolehjemmets lille Sal sin ForedragsSerie om »Kvindens Erhverv«.
De er hyggelige, disse Aftener! En lille sluttet Kres af Damer, der samles om Frk. Jørgensens Bord og hører paa de altid af personlig Erfaring prægede Enetaler, som den utrættelige Dame bedre end nogen anden forstaar at holde. Thi Foredrag kan det jo ikke kaldes. Som Frk. Jørgensen staar midt i sin Tilhørerkres, uden alle Talermanerer, jævn, men selvsikker, tænker man mindst af alt paa en Foredragsholder. Hun taler jo ikke til en Forsamling, men til hver enkelt, hendes Ord søger ikke at virke ved tilspidset Sprog, men ved de nyttige Vink, de rummer, og som har Bud til Hverdagen.
Og efter Talen bliver man sammen og fortsætter Drøftelsen ved en Kop Kaffe.
Enhver Kvinde burde være Medlem af Kvindesamfundet.
Harlekin.