« Tilbage til søgeresultaterne

Stockholms første kvindelige Kommunalbestyrelsesmedlemmer

« Se emneord

Første Gang efter at Kvinderne i Sve­rige har opnaaet Valgbarhed til Kommu­nalbestyrelsen, er der afholdt Valg i Stock­holm. Valget afholdtes i Kredse, ikke som her i København med een Liste fra hvert Parti for hele Byen. Kun i to stockholm­ske Kredse lykkedes det at sætte Kvinder ind, nemlig Frøken Gertrud Månsson, der var opstillet af det socialdemokratiske Par­ti i 4de Kreds og Dr. phil. Valfrid Palm­gren, som blev valgt paa den konservative Liste i 5te Kreds.

Frøken Gertrud Månsson, som er født i 1866, er en dygtig Kvinde, der allerede i længere Tid har vakt Opmærksomhed ved sin Indsigt i og Interesse for visse Gre­ne af den kommunale Forvaltning, særlig indenfor Fattigvæsen og Forsorg for Syge. Hun er saaledes Medlem af Fattigbestyrel­sen indenfor sin Kreds.

Frøken, Dr. phil Valfrid Palmgren har hidtil udelukkende beskæftiget sig med Biblioteksvirksomhed. I 1905 blev hun som den første Kvinde ansat ved det kon­gelige Bibliotek, og den 1ste Januar i Aar udnævntes hun til 2den Bibliotekar. Hun har med offentlig Understøttelse gjort tal­rige Rejser til Udlandet (bl. a. til de For­enede Stater) for at studere Biblioteksfor­hold, navnlig Bibliotekernes sociale Opga­ver. Sidste Efteraar deltog Dr. Palmgren som Statens Udsending i Kongressen for Folkeopdragelse i Portmund.

I Glæden over disse to første kvindelige Kommunalbestyrelsesmedlemmer blander sig for de stockholmske Kvinder Skuffelsen over, at det ikke lykkedes at faa flere Kvinder valgt. Særlig beklager »Dagny«, at to saa betydelige Kræfter som Fru Emilia Broomé og Frøken Kirstin Hesselgren ikke blev valgte, og Bladet slutter med følgende Udtalelse:

»Vi maa saaledes, samtidig med at vi melder vor første Sejr paa dette Omraade, fastslaa, at Valget paa flere Punkter er gaaet Kvinderne imod. Det lærer os ad­skilligt, fremfor alt at Kvinderne paa en helt anden og kraftigere Maade, end det var Tilfældet denne Gang, selv maa frem­komme med deres Fordringer«.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner