« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Kredse og deres Formænd
(Fortsat).
Hjørring. - Lemvig. - Sorø.
Hjørringkredsen. Paa Opfordring af Frøken Erikke Juel stiftede en lille Kreds af Damer i Hjørring 1888 en Kvinde-forening med det Formaal at hjælpe trængende ugifte Kvinder samt søge at forbedre Arbejdskvindernes Kaar, gøre Indkøb af Bøger, der angik Kvindesagen, og lade disse cirkulere blandt Medlemmerne. Frk. Juel, der havde et lille Højskolehjem, var en varm Beundrer af Kvindesagen, som af alt, hvad der var godt, ædelt og retfærdigt og glædede sig meget over hvert lille Fremskridt, Kvinderne gjorde. De sidste Aar, hun levede, var hun legemlig svag, sad bunden til sin Stol og sin Stue, og af den Grund kom der ikke rigtig Liv i Foreningen, før den nuværende D. K. Kreds, efter Foredrag af Frk. Helene Berg, stiftedes den 24. Marts 1903, med 24 Medlemmer.
Foruden de mange Foredrag, som Kredsen har ladet afholde i Aarenes Løb, har den ogsaa virket ved Afholdelse af flere praktiske Kursus. Kredsen tæller nu 141 Medlemmer, og den fører dygtigt og godt D. K.’s hele Formaal frem.
Fru Helga Scheving, der er (og siden 1903 har været) Kredsens Formand, er tillige Moder til 5 voksne Børn, og Indehaver af sin afdøde Mands Papir- og Agentur forretning.
Hun er kendt som en varmhjertet Talsmand for Kvindens Ret og har stiftet flere nye Kredse.
Fru S. skriver: »Jeg haaber, at Kvinder snart maa faa politisk Valgret - baade fordi det er retfærdigt - men ogsaa fordi jeg er overbevidst om, at det vil udvikle Fædrelandskærligheden, naar vi faar Lov til at tage aktiv Del i Udarbejdelsen af de Love, der gives til Gavn for dette. Jeg tror, at det moderlige Instinkt, der aldrig fornægter sig hos den sande Kvinde, vil være af stor Betydning for Lovgivningsarbejdet, inden for alle de Omraader, hvor der kan blive Brug derfor, og at særlig den kristne Kvindes Arbejde for og Offervillighed til at fylde sin Plads i det politiske Liv nok skal vise sig at kunne staa sin Prøve.«
Lemvigkredsen. De talrige Overfald paa Kvinder, som fandt Sted i Aarene 1902-03 gav Stødet til Kredsens Dannelse.
Man satte sig i Forbindelse med Ringkøbing-Kredsens daværende Formand, Fru Astrid Stampe-Feddersen, og fik gennem hende Herr Stiftsfysikus Holst fra Ringkøbing som Taler.
Hr. H. begyndte straks med at fastslaa, at Vejen til Indflydelse - virkelig og virkningsfuld Indflydelse var - Valgretten!
Efter Herr H.s Foredrag dannedes Kredsen under denne Fane og har ogsaa siden arbejdet støt for dette D. K.s HovedformaaL Først ved Hjælpekassevalget, saa ved Valg til Byraadet (hver eneste kvindelig kom. Vælger fik i lukket Konvolut en Henvendelse fra Kredsen om at stemme) - og sidst men ikke mindst ved de politiske Valg. - Da Byen jo er Valgsted er der Lejlighed til at komme i direkte Berøring med det Liv, der udfoldes under en Valgkampagne, og Kredsen har ved at udsende Opraab, opslaa Plakater, interpellere Kandidaterne o. s. v. trofast gjort sit som »Led i Kæden«.
Udenfor Valgperioderne har man agiteret ved at lade afholde Kursus. Ja netop agiteret, - en Aftenskole for Tjenestepiger, et Kursus i Skræddersyning for ubemidlede Kvinder, et Arbejde for at skaffe Spædbørn Klæder og deres Mødre Mad - var Ting, som Offentligheden kunde »tage og føle paa«, og som bragte Kvindesagen frem til Mennesker, der maaske ellers var vanskelige at faa i Tale.
Man vil altsaa se, at Lemvig-Kredsen har arbejdet paa samme Maade, som alle andre Kredse - den har vel ogsaa lidt de samme Skuffelser. Den Interesse, vestjydske Kvinder har vist Sagen, har til Tider været ringe og lidet opmuntrende, men der har dog været Lejligheder, hvor Kredsens Tilstedeværelse har haft sin Betydning, og hvor den har kunnet yde et af de smaa Bidrag, der danner det store Hele.
Født Falbe-Hansen er Kredsens nuværende og mangeaarige Formand, Fru M. Wolf, ogsaa født Kvindesagsven. - Fru W. udtaler:
»Jeg ønsker almindelig Valgret for Kvinder i Lighed med Mænd, for at de gamle Tider - da Kvinder baade af Mændene og af sig selv regnedes for 2den Rangs Mennesker, hvem man i Grunden kunde byde, hvad det skulde være, blot man smurte lidt Galanteri over - omsider maa vige Pladsen for en ny Tid, hvori Mænd og Kvinder gensidig agter og ærer hinanden, og hvor Kvinderne har Agtelse for sig selv, - til Gavn for hele Samfundet.«
Sorøkredsen oprettedes i 1893 af Fru Jutta Bojsen Møller, der var Kredsens Formand, indtil hun rejste til Lyngby Højskole. 1896 blev nuværende Forstanderinde for Husholdningsseminariet »Ankerhus«, Frk. Lauridsen, Formand. Medens hun fungerede, holdtes her et af de aarlige Fællesmøder. Hun fik ogsaa gennem Kredsen begyndt paa Aftenskoleundervisning i Husholdning, en Undervisning, der senere gik over til »de samvirkende Landboforeninger«, da der ikke syntes at være tilstrækkelig Stemning for at fortsætte gennem Dansk Kvindesamfund paa den Tid.
1905 blev Fru Sarrauw valgt til Formand. Foreningen var paa det Tidspunkt gaaet en Del tilbage, saa man endog tænkte paa at nedlægge den som selvstændig Kreds. Men man kom over det døde Punkt, og Foreningen er nu tilsyneladende i jævn Vækst. 1906 valgtes Lærerinde ved Sorø Borgerskole, Frk. Fæsterr til Formand.
Der har hele Tiden ,medens Dansk Kvindesamfund har eksisteret her, været afholdt oplysende Foredrag af forskellig Art. Og her paatænkes nu at afholde Sammenkomster for at gennemgaa saadanne Love, der særligt har Bud efter Kvindernes Evner.
Da vi netop i sidste Nr. kunde forestille vor første kvindelige Statshusmand, er det af særlig Interesse at huske, at Sorøkredsen for mange Aar siden arbejdede ivrigt for at skaffe Kvinder Huslodder. Den gav saaledes for Aar tilbage Stødet til en (den Gang forgæves) Henvendelse fra Fællesstyrelsen til Regeringen om at give Kvinder saa vel som Mænd Ret til at erhverve en Huslod som Statslaan.
Kredsens nuværende dygtige og energiske Formand er siden 1907 Fru Elise Møller Bjerre, der i høj Grad paaskønnes af Medlemmerne.
Under Fru B.s Ledelse tør man forhaabentlig ogsaa vente et livligt Arbejde for D. K.s største og vigtigste Maal, - Valgretten!
