« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
De internationale Kvinderaad og Finlands Retskamp.
Redaktionen af det betydelige Wiener Tidsskrift »Neues Frauenleben« offentliggør i sit Martshæfte et aabent Brev til Formanden for de Internationale Kvinderaad., Lady Aberdeen.
Brevet begynder saaledes:
»I det fjerne, nordøstlige Europa skal en Dødsdom afsiges. Den gælder ikke en enkelt, der rejser sig imod den herskende Uret, ikke en ensom Bærer af nye Tanker - et helt Folk skal henrettes, skal berøves sin Ejendommelighed og sin i haard Kamp mod en fattig Natur erhvervede Kultur, fordi - ja, fordi det saaledes behager den onde Nabo, det atter til Magten komne Czardømme.«
Brevet fortsætter derefter med en Redegørelse for, hvorledes Finlands forfatningsmæssige Rettigheder blev fastslaaede af forskellige russiske Kejsere, og minder om den i Januar d. A. af anerkendte Retslærde fra forskellige europæiske Lande offentliggjorte Udtalelse til Fordel for Bevarelsen af disse Rettigheder, hvis Krænkelse »berører Europas, ja samtlige Kulturstaters almene Interesser og krænker den internationale Ret«.
Derefter slutter Brevet saaledes:
»Og Kvinderne tier overfor denne saa aabenbare Retskrænkelse fra Ruslands »Side?
Paa en Tid, da Kvinderne kæmper saa kraftigt for deres politiske Ligestilling; paa en Tid, da de dybt føler den Tilsidesættelse, som deres Køn lider saavel i den private som i den offentlige Ret; paa en Tid, da de er gennemtrængte af Overbevisningen om, at deres Indtræden paa alle Omraader af det moderne Liv er blevet nødvendigt for Kulturens videre Udvikling; paa denne Tid maa de ikke mere med korslagte Arme se paa, at et helt Folk berøves sine vel erhvervede Rettigheder; de maa ikke stiltiende se derpaa, fordi de derigennem gør sig medskyldige i Uretten.
I alle Lande staar Kvinderne i Strid med Regeringen, de forlanger Ret og Retfærdighed for sig.
I Rettens og Retfærdighedens Navn maa de tage Parti for Finlands Frihed; i Kulturens Navn maa de protestere mod denne Nations Russificering - de maa fremfor alt nedlægge denne Protest som Kvinder, der selv kun kan opnaa politisk Indflydelse, naar de sædelige Magter faar Herredømmet i Folkelivet, naar ikke den stærkeres Magt, men Ret og Retfærdighed bliver Regeringernes Grundprinciper.
Vi bringer Finlands Nød frem for Kvindernes Verdensforbunds Domstol og beder dets Formand foranstalte en Fællesudtalelse fra Nationalraadene, saaledes at Verdensforbundets »gyldne Regel«*) maa sandes, og Kvindernes Indsigt og Solidaritet afgive et glimrende Vidnesbyrd om deres politiske Modenhed«.
*) Alt hvad I ville, at Menneskene skal gøre imod Eder, gør I det selv imod dem.
Kvindelige Kandidater til Deputeretkammeret i Frankrig.
Som et Led i Agitationen for Kvinders politiske Valgret i Frankrig er der til de i
Maj forestaaende Valg opstillet kvindelige Kandidater i alle Paris’ 20 Kredse. Den tidligere Redaktør af Kvindebladet »La Fronde«, Fru Marguérite Durand, og Redaktøren af Kvindevalgretsbladet »La Suffragiste«, Fru Dr. jur. M. Pelletier, er Lederne af denne Bevægelse. Begge de nævnte Damer er mellem de opstillede Kandidater, og de har begge gennem mange Aar arbejdet for Kvindernes Frigørelse. Hensigten med dette opsigtsvækkende Skridt er, dels gennem Afholdelse af »Vælgermøder«, dels ved den deraf foranledigede Omtale i Dagspressen, at skabe Opmærksomhed for Kvindernes Krav om politisk Valgret, et Spørgsmaal, som i Frankrig først i den allerseneste Tid har vakt Interesse udenfor en snævrere Kreds. Hensigten, at vække Opsigt og Omtale, er fuldtud naaet, bl. a. har det store franske Blad »Matin« omtalt Sagen udførligt, omendskønt Bladet er imod at give Kvinderne politisk Valgret; »Matin« har da ogsaa bragt et kraftigt Indlæg fra Forfatterinden »Gyp« imod Kvindevalgretsbevægelsen.
Indenfor de interesserede Kvinders egen Kreds er der Uenighed om, hvorvidt denne Kandidatopstilling er formaalstjenlig. Det franske Kvindevalgretsforbund og dettes officielle Blad, »La Francaise«, hvis Redaktør er Fru Jane Misme, hævder, at Kvinderne - i Stedet for at iværksætte en Kandidatopstilling, der dog ikke faar praktiske Følger udover det at vække Opsigt, - burde samle hele deres Styrke for at sikre de mandlige Kandidaters Valg, om hvilke man med Sikkerhed ved, at de i Deputeretkammeret vil stemme for Kvinders politiske Valgret.
Hvorom alting er, Interessen for Kvindernes mange berettigede Krav i politisk og social Henseende er i stærk Fremgang i Frankrig, og da Lovgivningen i dette »Friheds«-Land paa saa mange Punkter er Kvinderne ugunstig, er dette meget glædeligt.
