« Tilbage til søgeresultaterne
Schweiziske, gifte Kvinders Formueret
Fru redaktør!
»Kvinden og Samfundet« indeholdt for nogen tid siden*) en notis om en ny schweizisk lov, som skulde tilsikre hustruen 1/3 af fællesboets indtægter, selv om hun intet erhvervsmæssigt arbeide havde eller paa anden maate bidrog til disse indtægter.
*) 30te Marts.
Da en saadan lov forekommer mig at ville være en glædelig anerkjendelse af den økonomiske værdi af hustruens arbeide i hjemmet, søgte jeg straks at faa fat i loven og skrev bl. a. til professor Eugen Huber i Bern, som er redaktør af det første udkast til Schweiz’s civillovbog - der trær i kraft 1. Januar 1912 - og som senere ifølge specielt opdrag fra Schweiz’ polits og justitsdepartement gav utkast til den del af loven, som omhandler person og familieretten.
Efter det svar, jeg har faaet fra ham, findes ingen saadan lovbestemmelse i Schweiz, og Beretningen maa antagelig bero paa, at Deres kilde*) har misforstaaet Civillovbogens § 24.
**) Det franske Kvindesagsblad »La Francaise«. Red.
Denne § omhandler opløsning af fællesformuen og siger, at dersom der ved opgjøret viser sig et overskud, skal 1/3 dette tilfalde hustruen eller hendes arvinger, 2/3 manden eller hans arvinger.
Viser der sig underskud, skal dette bæres af manden eller hans arvinger, saafremt det ikke kan bevises, at det er hustruen, som har foraarsaget underskuddet.
Desværre findes der vel endnu ikke i noget land lovbestemmelser, som stiller sig saa forstaaende overfor hustruens arbeide og stilling i hjemmet, og saadanne lar vel endnu længe vente paa sig.
Bergen, Norge, 20. Mai 1910.
Ærbødigst
