English
« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Silkeborg den 3., 4. og 5. Juni 1910

« Se emneord

Fredag d. 3. Juni.

Efter at de paa Dagsordenen nævnte Mø­der dels for Tillidsmændene og dels for Fællesstyrelsen var blevet afholdt om Morgenen, samledes alle Mødets Deltagere i Haandværkerforeningens store Sal Kl. 2. - Forsamlin­gen sang »I alle de Riger og Lande«, hvoref­ter Formanden Fru Bojsen Møller udtalte nogle dybtfølte bevægede Ord om de to Mænd, hvis Død i det forløbne Aar har været saa smertelige Tab for Kvindesagen; Bjørnstjerne Bjørnson, der som en gammel Eg skyggede over vor Sag og Svend Høgsbro, vor Ven, vor Forbundsfælle, som altid satte Mod i os. Naar vi saaledes har mistet vore Støtter, »saa sker det blot fordi vi godt kan gaa foruden Kryk­ker«, og vi maa nu sætte vort Haab til, at, »hvor de gamle faldt, kommer ny overalt«.

Ære  være  deres  Minde.

Staaende sang man »Sol opstaar«, hvoref­ter Bj. Bjørnsons Opsang blev sunget.

I.    Formanden aabner Mødet og aflægger Beretning.

Dansk Kvindesamfunds Virksomhed fra sidste Aars Fællesmøde til i Aar vil de fleste af Dem ved Hjælp af vort Medlemsblad have været i Stand til at følge i Enkelthederne.

Jeg skal derfor nøjes med her at frem­drage de Hovedpunkter, der ved en Aarsoversigt viser sig som Resultaterne af det Arbejde, der Landet over udføres for vor Sag.

Vort første og største Maal er Arbejdet for Kvindens politiske Valgret. Da vi i November 1909 fik en ny Regering, gik Dansk Kvinde­samfund som saa ofte tidligere til Konsejlspræsidenten og Indenrigsministeren rned et Andragende om Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed ved en kommende Grundlovs­ændring. Svaret var gunstigt, og man tør vel nok betragte det som givet, at ingen Grund­lovsændring vil blive vedtaget, uden en Æn­dring, der giver Kvinderne den politiske Fri­hed.

Ved de nylig afholdte politiske Valg, har Dansk Kvindesamfund ladet Kandidaterne in­terpellere paa 104 af de 114 Valgsteder og har kun faaet l rent Nej, nemlig fra Folketings­manden i Vondsild. De fleste af de øvrige Folketingsmænd har erklæret sig villige til at arbejde for Kvindens politiske Valgret og Valg­barhed. Et meget lille Mindretal har erklæ­ret ikke at ville modarbejde denne Sags Løs­ning.

Ligeledes har vi ved det sidste politiske Valg som ved de foregaaende ved Hjælp af vore Plakater protesteret mod Udtrykket »al­mindelig Valgret«, saalænge Kvinderne staar udenfor.

Den 20. Juni 1909 afholdt vi vor Agitationsdag for Kvindens politiske Valgret. Den faldt tilfældigvis paa 121-Aarsdagen for Stavnsbaandets Løsning, og vore Talere havde her et udmærket Udgangspunkt, hvorfra de krævede det Stavnsbaand løst, som binder Kvinderne.

For at blive i Stand til at kunne holde nogle flere Møder for Kvindens politiske Valg­ret, har Formandsmødet i Januar bestemt, at Dagen forandres til en Agitationsuge, som i Aar falder fra den 18. til den 25. Sept.

Naturligvis har vort Blad ogsaa deltaget i Arbejdet for politisk Valgret. Det har saaledes i det sidste Aar i sine 22 Numre bragt 25 Artikler omhandlende dette Spørgsmaal.

Og Dansk Kvindesamfund har haft For­nøjelse og Udbytte af alt dette Arbejde for vort Hovedformaal. Ingensinde har Kvinderne del­taget saa ivrigt i Valgmøderne som ved det sidste politiske Valg. Vort Krav er anerkendt fra alle Sider, men dermed er ikke alt vun­det. Der ligger for hver enkelt af os et stort personligt Agitationsarbejde, og det er D. K.’s Haab, at Medlemmerne ikke vil trættes eller sløves af Udsigterne til Opnaaelse af vor Valg­ret, men stadig hver i sin Kreds vil fortsætte med at vinde Tilhængere for dette berettigede Krav.

Det næste Punkt, jeg i min Beretning vil nævne, er: Kvinderne i de kommunale Raad. Det er nu et godt Aar siden, at Kvinderne blev valgt ind i disse og for at kunne have et Skøn over Kvindernes Arbejde her, har vort Blad anlagt en Rubrik, der hedder »Kvinderne i de kommunale Raad«. Man faar, ved at læse disse Beretninger fra Kvinder rundt om i Landet det Indtryk, at de er i høj Grad interesserede i det kommunale Styre, ligesom man vist ogsaa tør udtale, at de gennemgaaende af deres mandlige Kolleger anses for i høj Grad brugbare og nyttige Arbejdere. Selv om det endnu er for tidligt at paapege Resultatet af Kvindernes Virken paa dette Felt, saa har man dog det bestemte Indtryk, at deres Deltagelse i det Store og Hele har været heldig. - En Del af dem - vel de fleste - er Medlemmer af D. K. og vi brin­ger dem herved en Tak for det Arbejde, de fra deres Plads har kunnet udføre til Hjælp og Støtte for vor Sag.

Der er siden sidste Fællesmøde dannet 20 Kredse. I det hele bestaar D. K. nu af 112 Kredse med ca.7000 Medlemmer. De ny Kredse byder jeg herved paa D. K.’s Vegne hjertelig velkommen i Arbejdet, og jeg takker de Mænd og Kvinder, der som Agitatorer har hjulpet vor Sag dette store Skridt frem.

Dette er det paaviselige Resultat af Aarets Agitation, men man maa jo stadig huske, at

der gøres en hel Del Agitationsarbejde, som det er umuligt at omfatte i en Beretning som denne, men som derfor ikke gør mindre Nytte; jeg tænker her i første Række paa de mange Foredrag, der i Aarets Løb er afholdt, og her viser Beretningerne fra Kredsene, at dette Aar har været rigt.

Det er betegnende for den Udvikling, Kvin­desagen har haft, at det i dette Aar særlig er politisk oplysende Foredrag, man har sam­let sig om. I mange af vore Kredse har Re­præsentanterne for de forskellige politiske Par­tier ved offentlige Møder for vore Medlemmer fremlagt deres Partis Program. Det er rigtigt og maa i høj Grad paaskønnes, at man har givet Kvinderne Lejlighed til at ruste sig med de politiske Kundskaber, der ved Opnaaelse af den politiske Valgret vil savnes af enhver, der ikke ejer dem.

Der har dog ogsaa været holdt Foredrag om mange forskellige andre Spørgsmaal. - Noget nøjagtigt Tal paa Foredragene er det ikke muligt at opgive. Ca. 500 vil imidlertid ikke være for højt regnet.

Kontoret, som i 1907 i al Beskedenhed blev anlagt med en daglig Kontortid af 2 Timer, har nu udviklet sig til, at 3 Mennesker stadig arbejder der hver Dag i 5 Timer.

Kontoret er flyttet fra et mindre Værelse i en Baggaard paa Nørregade til et stort Gadeværelse ud til Vestervoldgade, og dets Tilste­deværelse synes mere og mere at glide ind i den offentlige Bevidsthed. Utallige er de Hen­vendelser, der daglig sker til os angaaende Kvindesagen, og mange er de Besøg, vi i Aa­rets Løb har haft dels af vore egne Med­lemmer og Kredsformænd, dels af Udlæn­dinge, navnlig Kvindesagsvenner, bl. hvilke jeg nævner Dr. Friberg, Helsingfors, Fru Bugge Wicksel, Lund, Rosika Schwimmer, Ungarn, Frederikke Mørck, Norge, og flere andre. Fra udenlandske Blade har Kontoret i Aarets Løb haft Anmodning (for Eks. fra Japan og Tysk­land) om at give Oplysninger om Kvindesagen i Danmark eller dermed beslægtede Spørgs­maal.

Med vor svenske Kollega »Fr. Bremer-Förbundets Byrå« har vort Kontor i Vinter staaet i livlig Forbindelse, ligesom ogsaa norske, finske, tyske og engelske Kvindesagskontorer har henvendt sig til os om forskellige Oplysninger. Det er indlysende, at disse Forbindelser er af stor Betydning og til stor Nytte for os, men det giver Arbejde. Og som et lille Billede paa, i hvilken Udvikling D. K. og dermed vort Kontor er, kan jeg anføre, at der mellem Kredsene og den øvrige Omverden og Kontoret f. Eks. i sidste Maaned er vekslet henved 200 Breve.

Af Rundskrivelser, Tryksager og Pakker med Agitationsstof er der i Aarets Løb fra Kontoret udsendt ca. 4000.

Paa Kontoret udfører vor Redaktion af Bladet ogsaa sit Arbejde og Bladets Ekspedi­tion (til ca. 7000 Medlemmer) ledes fra Kon­toret.

Af Gaver har vi til vort Kontor i Aarets Løb modtaget adskillige, som har været om­talt i Bladet. Den sidste er en nydeligMalmklokke, som har tilhørt Kogebogsforfatterinden Ellen Mangor og er skænket af Form. for Thistedkredsen Ingeborg Tolderlund. Den bærer følgende Inskription: Tilhørt Kogebogsforf. Fru Mangor. I 1910 skænket til Dansk Kvin­desamfund af Ingeborg Tolderlund«. Vi tak­ker for alle Gaverne og haaber, de i det kom­mende Aar maa strømme ligesaa rigeligt ind.

Klokken, der er ca. 75 Aar gammel, vil blive benyttet som Dirigentklokke ved vort aarlige Fællesmøde og vore Forretningsmøder, hvoraf vi i dette Aar har haft 18, herunder i Jan. det sædvanlige Formandsmøde, hvortil ca. 40 Kredse havde sendt Tillidsmænd.

Angaaende de forskellige Andragender, som D. K. iaar har indgivet til Regering og Rigsdag, skal jeg indskrænke mig til at nævne An­tallet, der er 10.

I Jan. 1910 kunde vort Blad fejre sit 25 Aars Jubilæum. Jeg tror, at vi skal være glade for det Agitationsmiddel, vi har i dette Blad. Ser man tilbage paa de 25 Aar, der er gaaet, er det et stort Arbejde, der her med smaa Midler er gjort i Kvindesagens Tjene­ste, og det har uden Tvivl sat sin Frugt. - Vort Blad har ofte haft trange Tider og om end vi kunde ønske det endnu bedre stillet end Tilfældet er, saa maa vi dog glæde os over, at det ser ud til, at det nu med en gennemført Sparsommelighed vil kunne svare sig.

Af Smaaskrifter har vi i det sidste Aar in­gen udgivet, idet vi har ønsket at samle vore Kræfter i den Retning om Udarbejdelse og Udgivelse af en D. K.s Historie, som vi haaber vil kunne se Lyset ved vort 40 Aars Jubilæum i 1911.

Vi har derimod i Aar forsøgt en ny Maade for Udbredelsen af Agitationsskrifter, idet vi nemlig har udgivet en Række Postkort af kendte Mænd og Kvinder, der her hjemme og i Udlandet har arbejdet for Kvindens Frigørel­se. - Paa Kortene findes gengivet Udtalelser om Kvindesagen, og der er vist ingen Tvivl om, at saadanne korte Fyndord, under et kendt Menneskes Navn og Billede, mange Gan­ge virker bedre og i hvert Fald huskes bedre end et længere Agitationsskrift.

Naar vi med Glæde kan se tilbage paa Re­sultatet af Aarets Arbejde, skyldes dette na­turligvis i første Række det gode Samarbejde mellem Medlemmerne og Fællesstyrelsen, for hvilket Fællesstyrelsen herved bringer sin hjer­teligste Tak. - Ligeledes bringer vi en varm Tak til de Mennesker, der skønt ofte ikke Medlemmer af vort Samfund paa forskellig Maade har staaet os bi, enten dette nu har været i Form af Gaver, ved gode, oplysende Foredrag eller paa anden Maade.

Vi vil da alle ønske, at det gode Samar­bejde indadtil og denne Forstaaelse og Imøde­kommenhed ude fra maa fortsættes ogsaa i det Aar, der kommer, - vor Forening og den retfærdige Sag, vi arbejder for, til Trivsel og Fremgang.

II.    Beretning aflægges angaaende Arbejdet i de forskellige Udvalg.

a.   Beretning fra Udvalget angaaende Kvinders Adgang til Embeder m. m.

Fru B. Scheuer (Kbhvn.). Ved Fælles­mødet i Holstebro 1909 bemyndigedes Fæl­lesstyrelsen til at nedsætte et Udvalg til at arbejde for mulige Ændringer an­gaaende Kvinders Adgang til Embeder og Stil­linger samt arbejde for, at Kvinder opnaar samme Løn som Mænd. Ved Styrelsesmødet i September nedsattes Udvalget. Det kom til at bestaa af Overretssagfører Munch-Petersen, Frk. Læge Thøger Sørensen og mig. Udval­get fik Lov til at supplere sig, og efter Opfor­dring er det blevet tiltraadt af: Frk. Anne Bruun, Frk. Paludan Müller, Direktør Niels Hjort, Fru Arenholt, Frk. Meta Hansen og Frk. Johanne Blom. I Aarets Løb er Frk. Thøger Sørensen udtraadt af Udvalget og er blevet erstattet af Fru Elise Petersen.

Da i Vinter Posten som Forstander paa Jægerspris var ledig, samledes Udvalget første Gang for at overveje, om vi ikke burde gøre noget for, at denne Post kunde blive be­sat med en Kvinde, og vi enedes om at sende et Andragende derom til Anstaltens Bestyrelse. Ordlyden deraf har staaet i Kv. og Samf. for 15. December 1909 og vil derfra være Dem bekendt. Samtidig med, at vi sendte dette An­dragende, arbejdede vi ogsaa paa at faa dyg­tige Kvinder til at søge Posten. Vi modtog imidlertid det Svar fra Bestyrelsen, at Em­bedet i Følge et Tillæg til Stiftelsens Fundats ikke kunde gives til en Kvinde, da der stod: »Som Forstander for Stiftelsen antages en Mand, der har de dertil fornødne Egenskaber«. Vore Bestræbelser lykkedes altsaa ikke denne Gang, men vi har ikke i Sinde at lade Sagen falde med dette Forsøg.

Ved samme Møde drøftede Udvalget Spørgsmaalet om Kvinders Adgang til Overlærer- og Inspektørembeder i Købstæderne og om Kvindiers Valg til Skolekommissioner. D. K. har to Gange indgivet Andragende om, at der maatte gives »Mødre« Adgang til at sidde i Skolekommissioner; men uden noget Resul­tat. Da der nu ved den kommunale Valglov er aabnet Adgang til at sidde i Skolekommis­sioner for de Kvinder, som sidder i de kom­munale Raad, uanset om de er gifte eller ugifte, mente vi, at Tiden maatte være kom­men til helt at give Adgang for alle Kvinder, der er kommunale Vælgere. Paa et Andra­gende derom til Kultusministeren har vi faaet det Svar, at det kun var en Formsag, som snart maatte ændres. Forøvrigt henvistes vort Andragende til den Kommission, der sidder for at ordne Folkeskolens Tilsyn. Det andet Spørgsmaal om Kvinders Adgang til Overlæ­rer- og Inspektørembeder er heller ikke nyt, D. K. har ogsaa derom indgivet Andragende i sin Tid uden Resultat; vi gentog nu vort An­dragende; men skønt Ministeren udtalte, at han var enig med os i Principet, vilde han dog ikke give os noget Løfte om at bringe Sagen frem, men henviste ogsaa dette Andra­gende til den samme Kommission, hvor de altsaa befinder sig for Øjeblikket.

Den næste Sag, der har beskæftiget Ud­valget, er den nylig nævnte Kommission, der skal ordne Folkeskolens Tilsyn; vi blev meget skuffede over, at denne Kommission i sin Sam­mensætning havde taget saa lidt Hensyn til os Kvinder, idet der til den var valgt 22 Mænd og én eneste Kvinde. Desværre var Valget sket, men vi mente dog at maatte gøre noget og henvendte os dels skriftlig, dels ved en Deputation til Kultusministeren for at bede ham om at udvide Kommissionen ved at der valgtes nogle flere Kvinder. Hans Svar var, at det ikke kunde lade sig gøre, den var i For­vejen altfor stor; men iøvrigt henviste han os til Kommissionens Formand, og til ham sendte vi da en Skrivelse, se »Kv. og Smf.« Nr. 2, 1910, hvorpaa vi modtog følgende Svar:

I Anledning af det i Dansk Kvindesam­funds Forretningsudvalgs Skrivelse af 4. d. M. udtalte Ønske om, at der til Deltagelse i Kom­missionens Overvejelser maa blive tilkaldt

nogle i Skolesager særlig sagkyndige Kvinder, skal jeg, efter at Sagen har været forelagt Kommissionen, tillade mig at meddele, at forsaavidt det under Kommissionens eller de af denne nedsatte Udvalgs Arbejde viser sig øn­skeligt at tilkalde saadan sagkyndig Hjælp, vil man benytte sig af den Bemyndigelse, der i saa Henseende af Ministeriet er givet Kommis­sionen.

Bardenfleth.

Den sidste Sag, Udvalget har beskæftiget sig med, er den ny Lønningslov for Statens Forskoleseminarium i Vejle; desværre har vi heller ikke dér faaet gennemført, hvad vi gærne vilde, men vi mener dog, at vort Ar­bejde alligevel har gjort Gavn. Da Sagen har været drøftet i »Kv. og Samf.«, er der ingen Grund til at dvæle længe ved den. Det lyk­kedes os desværre ikke at hindre, at Bestem­melsen i den oprindelige Lov om fuld Ligestillethed mellem kvindelige og mandlige Lærerkræfter ved Seminariet blev ophævet; men Uretten blev paatalt, og ved Herman Triers varme Tale i Landstinget for Kvinder­nes Ret og ved, at vi fik Foretræde for det af Landstinget nedsatte Udvalg, blev det stærkt betonet, at vi fandt de ny Bestemmelser uret­færdige, og havde det ikke været fordi det var lige de allersidste Dage af Rigsdagssamlingen og man var bange for at hindre Lovens Vedtagelse nu, hvis der blev nedsat Fællesud­valg, tror jeg, vore Bestræbelser var lykkedes.

Udenfor Dagsordenen gav Fru Scheuer følgende Meddelelse:

Som De nok husker, blev der i Fjor paa Fællesmødet aflagt Beretnng om Dansk Kvin­desamfunds Arbejde for at faa indført et nyt Vielsesritual. Af et af Fællesstyrelsen nedsat Udvalg var der udarbejdet et Forslag til et nyt Ritual, der var indsendt til Sjællands Bi­skop, nu afdøde Skat Rørdam. Styrelsen mod­tog aldrig noget Svar fra Biskoppen; men da vi havde erfaret, at Biskopperne var i Færd med at udarbejde et Vielsesritual, henvendte vi os i Februar Maaned med vort Forslag til den nyvalgte Sjællands Biskop for at lægge ham paa Sinde, hvad vi ønskede, og om mu­ligt erfare hans Stilling til vort Forslag. Vi havde en lang Samtale med Biskoppen, og han hørte paa vore Indvendinger mod det nugæl­dende Ritual, og skønt han ikke var enig med os i vort Syn derpaa, udtalte han, at det var heldigt, vi var kommet netop paa dette Tids­punkt, da Bisperne i de nærmest følgende Dage skulde have Møde og netop ogsaa have denne Sag til Forhandling; han lovede at fremføre vore Ønsker for dem. I den korte Tid, vi havde, gjorde vi, hvad der stod i vor Magt for at paavirke Bisperne til Gunst for vort Forslag.

I disse Dage har Bisperne lagt sidste Haand paa deres Forslag, der for Øjeblikket er i Trykken og snart vil blive offentliggjort i de kirkelige Blade til almindelig Drøftelse. Vi har al Grund til at tro, at vi kan være tilfreds med Bispernes Forslag, og at de paa de for os afgørende Punkter har taget Hensyn til vore Ønsker.

b. Beretning fra Udvalget angaaende den kommende Revision af Fabrikloven.

Fru Esther Carstensen (Kbhvn.). Paa D. K.s Fællesmøde i Juni 1909 bemyndigedes Fællesstyrelsen til »at nedsætte et Udvalg, der ved den forestaaende Revision af Fabrikloven skal arbejde for, at Hensynet til Kvinder og Børn i denne sker fuld Fyldest.«

Fællesstyrelsen nedsatte dette Udvalg i Ok­tober 1909, og det kom til at bestaa af: Fru Birgitte Berg Nielsen og Øjenlæge Estrid Hein, København, Fru Astrid Hostrup, Aar­hus, og Frøken Louise Neergaard, Kbhvn, medens Hr. Landstingsmand Jørgen Bertelsen lo­vede at staa Udvalget bi med Raad og Daad. Da Fru Berg-Nielsen paa Grund af Sygdom var forhindret i at deltage i Udvalgsarbejdet, indtraadte jeg i Udvalget i hendes Sted.

Udvalgets Arbejde - for hvilket særlig Frk. Neergaard og Fru Øjenlæge Hein har Æren - blev ret forceret, fordi det fra vel underrettet Side forlød, at Indenrigsministeren ønskede at fremlægge Forslaget til Fabrik­lovens Revision inden Rigsdagssamlingens Slutning - og maatte først og fremmest gaa ud paa at skaffe en Del Oplysninger til Veje om Fabriklovgivningen vedrørende Kvinder og Børn i Udlandet, samt om forskellige Forhold vedrørende deres Arbejdskaar her hjemme. Udvalget forhandlede endvidere med Repræ­sentanter for de kvindelige Fagforeninger, for saa vidt disse var villige dertil, samt med for­skellige sagkyndige. Resultatet af Udvalgets Arbejde blev det Andragende, som Fællesstyrelsens Forretningsudvalg paa Grundlag af Ud­valgets Betænkning indgav til Indenrigsmini­ster Munch Torsdag d. 20. Januar, og som overbragtes Ministeren af Udvalgets Formand Fru Øjenlæge Estrid Hein og mig.

Da Andragendet med tilhørende Motivering har været af trykt i »Kv. og Samf.« for d. 30.

Januar,    skal   her   kun   mindes   om   Hoved­punkterne.

1)   Fabriktilsynets    Udvidelse    til    mindre Virksomheder end hidtil (hvorved bl. a. tilsig­tes Beskyttelse for de mange Syersker, der ar­bejder paa Smaasystuer)  og Forøgelse af Fa­briktilsynets Personale, ogsaa særlig det kvindelige.

2)   At   Arbejdsgiverne   skal   føre   Registre over  deres  Hjemmearbejdere  og  tilstille  Fa­briktilsynet disse Lister 2 Gange aarlig, samt at Hjemmearbejderne, ved Opslag af Prisku­rant og ved Arbejdsbog for hver enkelt Arbej­der, skal holdes underrettede om Arbejdsløn­nen for det Arbejde, der udleveres dem.

3)   At Lavalderen for Børns Arbejde i indu­strielle Virksomheder sættes op til 13 Aar, og at Arbejdstiden fra det 13.-14. Aar sættes til højst  41/2,  Time,   deri   indbefattet   1/2   Times Hviletid.

4)   At Adgangen til ved Lægeattest at faa de  4  Ugers  Barselhvile  forkortet bortfalder, men at samtidig den Understøttelse, som det Offentlige i dette Tidsrum skal yde  den fø­dende Arbejderske, sættes op, saaledes at den bliver  tilstrækkelig  til  Moderens   og  Barnets Underhold,   og   at   Understøttelsen   ikke   faar Fattighjælps  Karakter  ved  som  hidtil  at udbetales gennem Fattigvæsenet.

5)   I Tilslutning til den paa Holstebro-Mø­det vedtagne Resolution mod et Forbud mod Kvinders  Natarbejde,  anmodedes  der  om,  at et saadant Forbud ikke indsættes i Loven.

Indenrigsministeren modtog Udvalgets Med­lemmer velvilligt, men gav ikke Løfter af no­gen Art. Han udtalte, at det var hans Ønske at faa Forslaget til Fabriklovens Revision frem i Rigsdagen inden Samlingens Slutning, for at man gennem Møder i Løbet af Sommeren kunde erfare Stemningen, inden Loven kom til endelig Behandling i Rigsdagen.

Som bekendt lykkedes dette ikke, maaske fordi Arbejdsraadet, hvem det har været over­draget at udarbejde Forslaget, ikke har endt sine Overvejelser saa hurtigt som ventet.

Udvalget har, saaledes som det fremgaar af den i »Kv. og Smf.« aftrykte Motivering til de forskellige Forslag, paa adskillige Punk­ter vist Resignation, idet vi har ment ikke at burde kræve mere, end hvad der kunde være nogenlunde grundet Haab om at faa gennem­ført paa Rigsdagen. Udvalget har ikke ment, at dets Arbejde kunde betragtes som absolut endt med det indgivne Andragende, idet der jo kan være Mulighed for ved Møder eller paa anden Vis at tage Affære, naar først Forslaget til Fabriklovens Revision foreligger.

c. Beretning fra Udvalget angaaende: Hvad kan der gøres for at indskrænke eller for­hindre Sædelighedsforbrydelser mod Børn?

Frk. cand. jur. Rickmann (Kbhvn.). Paa Fællesmødet i Holstebro f. A. blev det vedtaget, at Udvalget skulde indgaa med Andragende til Justitsministeriet om en Ændring i Straffelovenes §§ 173 og 174, saaledes at den større Beskyttelse, som § 173 giver, ud­strækkes ogsaa til Pigebørn mellem 12 og 14 Aar. Dette Andragende har Udvalget i No­vember f. A. overbragt Justitsministeren, der lovede, at det skulde blive oversendt til Straffelovkommissionen.

Endvidere har Udvalget efter den af Fæl­lesmødet f. A. givne Bemyndigelse rettet An­modninger til »Pædagogisk Selskab« og til »Dansk Forening til Kønssygdommes Bekæm­pelse«, om at tage under Overvejelse, om det vil være til Gavn og vil kunne gennemføres, at der indføres Belæring om Kønsforhold som tvunget Fag i Skolerne, og i saa Fald om disse Foreninger da vil tage Arbejdet for denne Sag op. Det er Udvalget bekendt, at begge disse Foreninger interesserer sig for Sagen og alle­rede tidligere har haft den under Debat; vi har ved vor Henvendelse nærmest villet ud­trykke, at det er en Sag, der ligger Kvinderne paa Hjerte og som de gerne snart vil se en Løsning paa.

Endelig har Udvalget, som det blev udtalt paa Mødet i Fjor, overvejet Spørgsmaalet om mulig Ansættelse af kvindeligt Politi til Brug ved Afhøring af Børn, mod hvem der er begaaet Sædelighedsforbrydelser. Udvalget har i den Anledning indhentet Oplysninger fra forskellige Lande, hvor der er ansat kvinde­ligt Politi; jeg skal saaledes nævne de forenede Stater, hvor der i Chicago allerede i 1882 blev ansat kvindeligt Politi; Finland, hvor de før­ste kvindelige Politibetjente blev ansat i Hel­singfors i 1907; og Tyskland, hvor der er kvindeligt Politi i en Del af de større Byer. I Sverige er der tre kvindelige Politibetjente, to i Stockholm og én i Gøteborg, i Norge er der i Kristianssand og Stavanger bevilget Løn til Ansættelse af en kvindelig Politibetjent, og Ansættelse vil rimeligvis snart finde Sted.

Jeg skal ikke her komme nærmere ind paa Ordningen disse Steder; den er noget for­skellig, idet Forholdet undertiden er det, at den kvindelige Politibetjent ikke i egentlig Forstand er i Politiets Tjeneste og ikke har Polititegn; men er ansat ved Politistationen af filantropiske Foreninger med Billigelse af Politiet og med Ret til at tale med og tage sig af de Kvinder og Børn, der bliver ført til

Stationen af en eller anden Grund. Andre Steder, f. Eks. i Stockholm, er de ansat af Politiet med fuld Politimyndighed og foretager Afhøringer af de indbragte Kvinder og Børn.

Men hvadenten Ansættelsen er mere eller mindre officiel og Arbejdet mere eller mindre omfatter det egentlige Politiomraade, saa er der et fælles Præg over Arbejdet, et ens­artet Maal i denne Gerning, nemlig det at træde i nær Forbindelse med disse ulykkeligt stillede Kvinder og Børn og ikke blot over for dem øve Politiets Myndighed, men ogsaa søge at bringe dem ind paa bedre Veje.

Der kan vist næppe rejses nogen Tvivl om, at netop Kvinder er særlig egnede der­til, og at vi ogsaa herhjemme trænger til at faa Kvinder ind i denne Gerning. Udv. har derfor ment, at man ikke blot skulde søge at faa ansat kvindeligt Politi til Afhøring af Børn, men at Henvendelsen skulde omfatte Ansættelsen af kvindeligt Politi i det hele taget til Brug i Sager, der angaar Kvinder og Børn, ialtfald i de større Byer.

Men hertil mener vi, at vi maa have den Støtte, som det er at kunne henvise til en Re­solution, vedtaget af et Fællesmøde. Jeg vil derfor bede Dem om at give Deres Tilslutning til den Resolution, der nu vil blive forelagt. Jeg skal til Slut blot bemærke, at det vil være ganske hensigtsløst at udtale sig om De­tailler i Ordningen af denne Sag. Som For­holdet nu er, er der i udstrakt Grad ialtfald i København et Samarbejde i Gang mellem Po­litiet og forskellige Foreninger, der antager sig Kvinder og Børn. Det vilde vel sagtens ogsaa blive disse Foreninger, der i det mindste i Begyndelsen maatte udpege for Politiet de Kvinder, der egnede sig til disse Stillinger, hvor saa meget kommer an netop paa at faa de rette Personer ind. Men som sagt, Afgø­relsen af den nærmere Ordning ligger ikke i vor Haand; vi kan blot underbygge vor Hen­vendelse med det Materiale, der foreligger fra andre Lande, hvor der er kvindeligt Politi, og med Henvisning til den Resolution, som jeg haaber, Fællesmødet enstemmig vil vedtage.

Efter nogle faa Udtalelser fra Fru Valeur-Ingerslev blev følgende Resolution sat under Afstemning og enstemmig vedtagen.

Dansk Kvindesamfund, samlet til Fæl­lesmøde i Silkeborg i Juni 1910, udtaler sig for Ønskeligheden af, at der i saa vidt Omfang som muligt ansættes Kvinder i Politiets Tjeneste til Brug i Sager vedrø­rende Kvinder og Børn.

d.    Beretning om Danske Kvinders Nationalraad, hvoraf D. K. er Medlem.

Frk. Anne Bruun (Kbhvn.) omtalte en Skrivelse, som danske Kvinders Nationalraad i Aarets Løb havde modtaget fra Præsidenten Lady Aberdeen, og hvori hun gør Rede for nogle af de Beslutninger, der blev vedtaget ved Kongressen i Toronto 1909. I de ved den Lej­lighed dannede staaende Udvalg er for Dan­marks Vedkommende indtraadt i Udvalget for »Offentlig Helbred« Fru Johanne Meyer, for »Opdragelse« Frk. Sandholt og for »Udvan­dring og Indvandring« Fru Anna Hansen. Lady Aberdeen udtaler i sin Skrivelse: Det interna­tionale Kvinderaad er nu en Organisation af fjærntrækkende Vægt og Indflydelse, og hver Gang jeg har den Ære at præsidere over dens Forhandlinger, føler jeg mer og mer dens for­underlige Magt til at virke for alt, hvad der er godt. Dette er kun opnaaet, fordi de na­tionale Raad bestandig har stræbt efter at om­fatte og virkelig at repræsentere Kvinder fra alle Samfundsklasser, Religioner og Stillinger. Vi maa altid huske, at for at være virkelig national og i Stand til saaledes at gennemføre vort Forbunds Idé maa vi kunne samle Kvin­der i ethvert Land med de forskelligste An­skuelser ligefra de mest konservative til de mest fremskridtsvenlige.

e.   Beretning om Kvindernes Bygning.

Paa Frk. Overretssagfører Henny Petersens Vegne meddelte Frk. cand. jur. Rickmann, at Kvindernes Bygning befandt sig paa samme Standpunkt som i Fjor, Formuen er ca. 100,000 Kr. og der er ingen Planer fremme om at bygge.

f.  Beretning om D. K.’s praktiske Kursus.

Fru Berg-Nielsen (Kbhvn.). Dansk Kvindesamfunds Husholdningsvandrekursus for det sidste Aar har afholdt 25 praktiske Kursus med 304 Elever, der ialt har betalt 1975 Kr. 50 Øre, og 15 teoretiske Kur­sus med 446 Elever, der ialt har betalt 1465 Kr. Aarsindtægten har ialt været 8792 Kr. 11 Øre - deraf Statens 4000 Kr., - og Udgiften 10700 Kr.; vi har saaledes haft et Driftsunder­skud paa 1907 Kr. 89 Øre. Jeg har som sæd­vanlig lagt Pengene ud, og jeg vil faa dem igen, naar vi faar Statstilskudet. Dels fordi der i Aar maa indgives nyt Andragende om Statstilskud, og dels fordi Fællesstyrelsen har meddelt mig, at den nu selv vil overtage Ledelsen af D. K.’s Husholdningsvandrekursus, har jeg udarbejdet en Beretning om og et sam-

let Regnskabsopgør for disse Kursus for Tiden 1903-1910. Da Regnskab og Beretning er omdelt til alle de Delegerede, saa behøver jeg ikke at omtale det nærmere, det viser en sam­let Udgift af 43,752 Kr. 79 Øre for de 7 Aar; jeg vil derfor nu, da jeg fratræder som For­stander for D. K.’s Kursus, benytte den korte Tid, der her paa Mødet kan afses paa denne Sag, til at udtale mig om, hvad jeg har ment med det Arbejde, jeg i de forløbne 7 Aar har gjort for D. K.’s Husholdningsvandrekursus.

Det er min Mening som Pædagog, at kvin­delig Husgerning bør være en vigtig Del af Folkeundervisningen herhjemme baade i Bar­neskolen og Ungdomsskolen; det naaes især gennem Skolekøkkenundervisning for Børn og Undervisning for voksne unge Kvinder paa Husholdningsskoler; i de større Byer vil der desuden ved kommunale Aftenkursus i Hus­holdning kunne udrettes meget godt for den Sag. Københavns og Frederiksberg Kommune har indrettet saadan Undervisning for unge Kvinder i 14-25 Aars Alderen. Disse 3 Af­delinger for Husholdningsundervisning kan dog ikke naa til alle, det vil nemlig blive van­skeligt at faa Husmødrene med; derfor er Dansk Kvindesamfunds Husholdningskursus oprettet særlig som Hjælp for Husmødre, og derfor har D. K. søgt og faaet Penge af Staten at anvende til »Fripladser for ubemidlede Hus­mødre«. Til den Bevilling, vi har fra Staten, er knyttet den Betingelse, at vi selv skal skaffe en lige saa stor Sum, som Staten yder; det har vi hidtil kunnet, og som De vil se af Regn­skabet har vore Indtægter været: Elevbidrag samt Gaver i Penge og Penges Værdi. Elev­bidrag og Gaver er saaledes en nødvendig Be­tingelse for, at vi kan holde Virksomheden gaaende, da Fripladser og gratis Kursus ingen Penge giver, og det er godt nok saaledes, for vore Kursus er ikke blot beregnede for de helt ubemidlede, der intet kan betale, men de er tillige beregnede paa enhver, der vil have Hjælp til at lære at føre et billigt Hus og dog lave god Mad, og det er der mange baade gifte og ugifte Kvinder, som trænger til at lære, for i de fleste Hjem er de økonomiske Forhold saa smaa, at det er Husmoderens Pligt at være saa sparsommelig med Maden, som Hensynet til Familiens Helbred og Arbejdsevne tillader; det gælder om at lave billig Mad med rigelig Næringsindhold, og det er det, vi med vore billige Kursus med »det lyserøde Hefte« som Undervisningsgrundlag vil hjælpe Folk til.

Det har været min Mening med disse Kur­sus, at de ikke blot direkte skulde gavne de Kvinder, som var Elever paa Kursus, men at de tillige skulde gavne Husholdningsundervisningen som Folkeoplysningssag ved at vække Opmærksomhed og Interesse for Sagen paa de Steder, hvor Kursus blev afholdt. Disse Kur­sus skulde virke som en praktisk Agitation for den praktiske Fagundervisning, som er et nød­vendigt Led i Nutidens Kvindeopdragelse. At disse Kursus blev en Del af Dansk Kvinde­samfunds Arbejde falder godt i Traad med, at Dansk Kvindesamfund i sit Program udtaler at ville virke for Kvindernes selvstændige Er­hverv og virke for at forbedre Kvindernes Stil­ling i Hjemmet; thi det store Flertal af Kvin­der tjener deres Brød ved Husgerning i egne eller fremmede Hjem, og der kan ikke være Tvivl om, at jo mere dygtig og forstaaende en Kvinde udøver sin huslige Gerning, des bedre vil hendes Stilling i Hjemmet kunne blive. Den Del af D. K.’s Program, der gaar ud paa at forbedre Kvindernes Stilling i Hjemmet, er ikke den mindst vigtige, og jeg vil gerne lægge alle de Kvinder, som her er til Stede, paa Sinde, at de hver paa sin Maade virker for den Side af Kvindesagen. Her er en Del Kvinder til Stede, som er Byraadsmedlemmer; dem vil jeg bede om at virke for at faa Husgerning indført som Fag i Barneskolen og at der oprettes kom­munale Aftenkursus i Husgerning. Er det van­skeligt at faa Mændene i Byraadet til at gen­nemføre denne Undervisning, søg da at faa et Dansk Kvindesamfunds Kursus til Byen, saa Mændene kan se, hvordan Undervisningen praktiseres, saa faar de nok Interesse for Sa­gen. I Byer, hvor der er stor Fabriksdrift og derfor mange Fabriksarbejdersker, vil der være særlig Grund til at søge at faa Gavn af D. K.s Husholdningskursus; det vil jeg bede Repræsentanter for disse Byer tage under Overvejelse, og jeg vil bede Repræsentanterne for hver enkelt Kreds overveje, om der ikke netop paa hendes Egn kunde udrettes noget godt for Kvinderne og Hjemmene ved at faa afholdt et Husholdningsvandrekursus; og en­delig tilsidst, men ikke mindst indtrængende vil jeg bede hver enkelt Husmoder, her er til Stede, at hun i sin Kreds og saa langt hen­des Indflydelse rækker, vil virke til at dygtig­gøre de unge Kvinder i huslig Gerning, at hun ikke bliver træt af at vinde deres Vilje og uddanne deres Evner, men at hun sætter al sin egen Dygtighed og Erfaring ind paa at hjælpe de unge frem; thi naar alt kommer til alt, er det dog Husmødrene, der maa gøre det største Arbejde som Husholdningslærerin­der. Skoleundervisningen under de forskel­lige Former er kun at betragte som en Hjælp ved Siden af Hjemmeundervisningen; men den

hverken kan eller skal gøre Hjemmeudervis­ningen overflødig. Hjem og Skole maa hjæl­pes ad, om alt skal gaa godt.

Jeg synes, det er en Ære for Dansk Kvindesamfund, at Staten har villet betro os Penge at arbejde med for at fremhjælpe hus­lig Dygtighed blandt Kvinderne; jeg haaber,, vi alle forstaar, at det ogsaa tillige er en For­pligtelse, og at vi alle hver for sig føler os forpligtede til at takke for Æren ved at søge at arbejde saa godt som muligt for, at D. K.& Husholdningsvandrekursus stadig maa vokse til at kunne gøre et større og bedre Arbejde; hvad der er naaet hidtil, er kun en lille Be­gyndelse. Vi bør naa til at have et Vandrekøkken i hver Amt.

Frk. Marie Steffensen (Kbhvn. I Aar er der af Dansk Kvindesamfund afholdt 36 Vandrekursus i Kjolesyning med til­hørende Snitmønstertegning og Tilskæring. Der har ialt været 511 Deltagere.

I København har der været afholdt 12 Kursus; de 24 Kursus er afholdt i Landkred­sene, deraf er de 5 afholdt i Sædder, Her­følge, Aashøj, Hastrup og Valløby Husflidsforeninger og er ved et Tilskud blevet støt­tet af Amtsforeningen. Alle disse Kursus har været ordnet paa samme Maade som de tid­ligere Kursus; samme Antal Deltagere, samme Betaling, samme Tilskud til Fripladser til mindre bemidlede Deltagere, samme Under­visningstid og samme Arbejde.

I Kursustiden er syet: 387 Kjoler, 359 Blu­seliv, 20 Drengedragter, 112 Barnekjoler m. m. Den derved sparede Syløn er ca. 3,286 Kr., beregnet efter Gennemsnitspris for By og Land.

g. Beretning om Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund - Den internationale Kvinde­valgrets-Alliance - hvoraf D. K. er Medlem.

Th. Daugaard (Kbhvn.). D. V. K. er som bekendt Navnet paa den Organisation, hvori D. K. har indmeldt sig for at blive re­præsenteret i den internationale Kvindevalgretsalliance.

D. V. K. (som jeg for Nemheds Skyld vil kalde Valgretsforbundet) bestaar af forskel­lige Kvindeforeninger, dels faglige, dels rene Valgretsforeninger, og det holdt i Oktober 1909 sin aarlige Generalforsamling, hvor Skolekøkkeninspektrice Eline Hansen blev valgt til Formand, Sekretær i kristelig Kvindevalgretsforening Sofie von der Osten til inden­landsk Sekretær, og jeg til udenlandsk Se­kretær.

Det er altsaa Valgretsforbundets Opgave at holde Forbindelsen med vore Søsterforbund i Udlandet vedlige og herhjemme at sprede Kendskab til de Frem- eller Tilbageskridt, der sker i andre Lande vedrørende Kvinders Valgret.

Da dette sidste kræver Udgivelse af Skrif­ter og dertil Penge, som Valgretsforbundet desværre ikke raader over, har man søgt at ordne sig paa en billigere Maade. Man har til de saakaldte Presseburauer sendt Udtalel­ser om Kvindens Valgret af berømte uden­landske Mænd, Beretninger om udenlandske Kvindeforeningers Arbejde for dette Spørgsmaal, Oplysninger om Resultatet af dette Arbejde osv., og vi har haft den Fornøjelse at se disse Meddelelser optagne i et stort Antal Blade Landet over, og en Del af Tilhørerne vil forhaabentlig ogsaa have stødt paa dem. Jeg nævner her f. Eks. Ekspræsident Roosevelts berømte Udtalelse om Kvinders Del­tagelse i det offentlige Arbejde. Det lykke­des Valgretsforbundet at faa denne offentlig­gjort, saa snart det var fastslaaet at Ekspræsidenten vilde komme til Danmark. Valgretsforbundet begyndte dette Arbejde i Foraaret. Begyndelsen har været opmuntrende og man agter at fortsætte.

Fra Alliancens Præsident har D. K. V. faaet Meddelelse om, at det danske »Lands­forbund for Kvinders Valgret« har søgt og fundet Optagelse i Verdensalliancen.

D. K. V. har foretaget de Skridt, som Al­liancens Love forlanger af det først optagne Forbund, naar et andet Forbund fra samme Land er erklæret optaget. Vi har saaledes meddelt Landsforbundet, hvem vi ønsker at repræsenteres ved i den nationale Komité, der efter Lovene skal dannes. Vi har endnu ikke faaet en lignende Meddelelse fra Lands­forbundet, men dette Valg foretages vel paa dets forestaaende Fællesmøde.

I 1911 skal der i Boston afholdes en stor Verdensudstilling af alt hvad der staar i Forbindelse med Arbejdet for Kvindevalgretten, Valgretsforbundet har modtaget Opfordring til at sende Bidrag, og D. K. havde den Glæde at kunne udlevere ca. 30 Skrifter, Sange, Op-raab o. s. v. som angaar dette Spørgsmaal og staar i Forbindelse med vor Forening. Hele Samlingen, der blev sendt her fra Danmark, beløb sig til ca. 60 Numre.

Det ligger uden for denne Beretnings Ram­me at komme nærmere ind paa en Redegø­relse for Kvindevalgrettens Udvikling og .Sejrsgang i de forskellige Lande. Kun ved jeg at De alle finder det naturligt, naar vi her paa danske Kvinders Rigsdag mindes og glædes over, at norske Kvinder fornylig har faaet den begrænsede kommunale Stemmeret, de havde, udstrakt, saaledes at de nu stemmer efter de samme Betingelser, som gælder for Mænd. Der er Udsigt til, at en lignende Ud­videlse af den begrænsede politiske Valgret, de har, ogsaa vil finde Sted.

De Erfaringer, man i Norge har gjort med Hensyn til Kvindernes Deltagelse i det kom­munale Arbejde, er altsaa af den Art, at man har ønsket at drage flere Kvinder ind i dette Arbejde. Et saadant Træk i Kvindevalgret­tens Historie er for alle Tilhængere overor­dentlig opmuntrende og ansporende, og det maa siges, at Høsten i den Retning Aar for Aar bliver rigere. Dette i Forbindelse med den rette Værdsættelse af den Lærdom, der altid ligger i at beskæftige sig med mere end netop det, der vedkommer ens egne smaa Forhold, skaber i en Del Lande en levende Interesse for de Vilkaar, hvorunder man i andre Dele af Verden arbejder for Kvindernes Frigørelse. Da denne Interesse viser sig at være i højeste Grad frugtbringende for det nationale Arbejde, er det med Beklagelse, at man maa indrømme, at Danmark paa dette Omraade staar noget tilbage! Blandt de 21 Lande, der er repræ­senteret i Verdensalliancen, er Danmark et af dem, hvor Udsigten til at naa Maalet er størst. Man turde af den Grund maaske vente et vist Udsyn af os og der ligger, forekommer det mig, for D. K.s Kredse en smuk Opgave i at drage Omsorg for, at Danmark inden længe heller ikke staar tilbage, naar det gælder om at vække Interessen for Arbejdet, der udføres af Mennesker, som ganske vist ikke hører til vor Nation men til vort Køn, som frister eller har fristet samme Umyndighedskaar som vi! Den Tanke at samle Kvinder hele Verden over til fælles Arbejde for en fælles retfærdig Sag er i sig selv stor og smuk, den fortjener at bæres frem til hvert enkelt Medlem, og jeg vilde ønske, det maa lykkes mig at vække Deres Interesse og Var­me herfor.

Nu véd jeg godt, at der er mange af Dem, der tænker, at De saamænd har nok at gøre med at holde Interessen for de indenlandske Spørgsmaal fangen, og De forskrækkes maa­ske ved Tanken om at skulle præstere endnu mere Arbejde.

Det Arbejde, der her er Tale om, er imid­lertid saa ringe og betaler i Forhold saa rigt, at det sikkert kan udføres i de fleste Kredse. Jeg skal faa Lov til i Korthed at fortælle Dem, hvorledes det forekommer mig at man burde begynde:

For at lette Oversigten over Arbejdet og Tilstanden i de forskellige Lande, udgiver Verdensalliancen et Blad, der hedder »Jus Suffragii«. Som De hører, er det Latin, og det betyder Stemmeret. Det udkommer l Gang om Maaneden i en fransk og en engelsk Ud­gave og koster 3 Kr. om Aaret, der løber fra September til September. Abonnenter, der til­træder nu faar Bladet gratis til Septbr. d. A.

Jeg kan paa det varmeste anbefale Kred­sene eller da navnlig Lederne at holde dette Blad. Det er udmærket redigeret, klart og kortfattet uden at være tørt og kedeligt. Det giver f. Eks. Oplysning om Arbejdsmaader i andre Lande, og man vil her kunne hente sig mangen god Idé. Vort Møde her og vort Ar­bejde ved de politiske Valg er omtalt i det, ligesom et Referat af Mødet vil findes i Juni-Numret.

Jeg tror, det vil lønne sig for Dem at stifte nærmere Bekendtskab med »Jus Suf­fragii«. I de fleste, i hvert Tilfælde i mange Kredse findes der sikkert et eller andet sprog­kyndigt Medlem, som med Bladet som Grund­lag vil give Kredsens Medlemmer en samlet Beretning om det internationale Arbejde. Rimeligvis vil saadanne Beretninger de før­ste Gange ikke interessere meget, men som det hedder: »Sejr søger den, hvis Vej er »Prøv igen«.

Vi kender jo alle den Glæde, man føler over en nok saa lille Tilslutning til Sagen herhjemme, hvorfor saa ikke øse endnu mere Glæde og Kræfter ved at lære at kende den Tilslutning, der viser sig Verden over,  Sagen er jo den samme.

I Sommeren 1911 holder Alliancen sin Kongres i Stockholm. Mange af Udlandets betydelige Kvindesagsarbejdere vil komme til Danmark paa Gennemrejse. Præsidenten, Carrie Chapmann-Catt, har allerede spurgt, om danske Kvinder vilde holde et Møde med hende. Det bliver vel næppe saadan, at hun ved dette Møde kan lykønske os til Opnaaelsen af den politiske Valgret, men et saadant Møde vil naturligvis vække stor Interesse og yderligere sammenknytte de mange Kvinder af forskellig Nation, der gennem sin Alliance arbejder henimod det samme store Maal.

(Fortsættes).

Valget af 8   Medlemmer til  Fællesstyrelsen Søndag den 5. havde følgende  Udfald:

Gyrithe Lemche 178 St.

Overretssagfører Munch-Petersen 171  St.

Fru Stampe Feddersen  166 St.

Cand. jur. Astrid Rickmann 165 St.

Fru Johanne Andersen (Ejby) 161  St.

Landstingsmand Jørgen Bertelsen 158 St.

Fru Berg-Nielsen  130 St.

Fru Thyra Dorph 119 St.

 

Til Stedfortrædere valgtes:

Fru Nelly Hansen, Fru Rigmor Smith, Fru Bjerre, Fru Thora Knudsen og Fru Vibeke Salicath.