« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Silkeborg den 3., 4. og 5. Juni 1910
(Fortsat).
Fredag den 3. Juni.
IV. Forslag om Anskaffelse af en Fane til »Dansk Kvindesamfund«.
Københavnskredsen.
Fru Marie Illum, (Kbhvn.). Paa Københavnskredsens Vegne stilles Forslag om Anskaffelsen af en Fællesfane. Vi har ofte i Kredsen savnet et saadant Fællesmærke, f. Eks. ved Bjørnsons Begravelse, hvor D. K. vel havde faaet et Samlingsmærke - det var uhyre velment - om just ikke saa vellykket. Senest savnede vi et saadant Fællesmærke ved fhv. Justitsminister Høgsbros Begravelse, hvor vi, D. K., burde have været repræsenteret paa den bedst mulige Maade. Selvfølgelig er det ikke alene de sørgelige Begivenheder, som kalder Savnet frem. Vi formener, at D. K. vil opleve adskillige Glædes- og Takke-Processioner og Deputationer, hvor et saadant Samlingsmærke vil være ganske uundværligt. Dette tænkes deponeret hos Forretningsudvalget til hvem man ogsaa henvender sig angaaende Udlaanet. Saa er der Spørgsmaalet: Skal det være et Banner eller en Fane? I Københavnskredsen var Stemningen overvejende for et Banner. Ikke fordi vi ikke har Sans for »de vajende Faner« o. s. v.; men - disse vajende Faner kræver Kæmpekræfter for at føres frem, og man kan vist ikke med Billighed forlange, at de enkelte Kredse altid skal være i Stand til at stille et Medlem med »Kræfter« til Fanebærer. Derfor foretrak vi et Banner. Paa dette havde vi paa den ene Side tænkt at anbringe Dronning Margrete og paa den anden Dannebrog.
Saa det sidste Spørgsmaal. Hvor tager vi Pengene til Anskaffelsen fra. Vi har ikke et Øjeblik været i Tvivl om, at et saa smukt Formaal vil aabne Pungene, og Bidragene indkomme saa rigeligt, at vi kan faa et Samlingsmærke, der er vor Sag og D. K. værdigt, og samtidig ved sin Skønhed vidne om, at Kvinderne i det praktiske Liv ikke har udvisket den medfødte kvindelige Egenskab for det skønne, det, der kaster Festglans over Livet. Saafremt Forslaget modtages paa en Maade, saa jeg ikke nødes til at tage det tilbage - hvad jeg ikke haaber - vil jeg foreslaa, at der nedsættes et saakaldt »Bannerudvalg«, til at udforme Sagen.
Efter nogen Diskussion enedes man om, at der skulde anskaffes et Samlingsmærke og at dette skulde være et Banner. Et Forslag om Udskrivning af en Konkurrence forkastedes og det henstilledes, at Banneret kom til at bære Dronning Margretes Billede. Følgende Resolution vedtoges:
Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at nedsætte et Udvalg til at tage nærmere Bestemmelse vedrørende det Banner, Fællesmødet har vedtaget at anskaffe.
Ved det offentlige Møde i Lunden Fredag Aften havde der samlet sig en Skare paa 2,000 Tilhørere. Talerstolen var rejst i en Lavning ved den smukke Silkeborg-Langsø, og op ad Skrænterne lejrede Mænd og Kvinder sig for at høre de 4 Talere.
Først talte Borgerrepræsentant Thora Knudsen, København, om »Borgerrettigheder - Borgerpligter«, og hun fremhævede, at Kvinderne nu er saa stærkt i Forgrunden, at det maa være enhvers Pligt med Interesse at sætte sig ind i de offentlige Anliggender, der angaar hele Samfundet, men som for Kvinderne er forholdsvis nye.
Derefter talte Fru Bojsen-Møller saa ungt og friskt, som kun hun kan det. »Mand og Kvinde., sammen henad Vejen, ikke hver for sig«, lød hendes manende Ord.
Medlem af Fællesstyrelsen Fru Riising Rasmussen, Odense, talte klart og nøgtern om »Kvinden som Statsborger«.
Forhenværende Folketingsmand, Red. Jacob Christensen, Silkeborg, var Mødets sidste Taler, og han anerkendte i varme Ord D. K.s Krav om politisk Valgret for Kvinder paa samme Vilkaar som for Mænd.
Pladsen tillader os ikke noget fyldigt Referat af Talerne. Vi maa nøjes med at slaa fast, at disse alle gjorde et stærkt Indtryk paa Forsamlingen, der ved livlige Haandklap gav sit Bifald til Kende.
Lørdag den 4. Juni.
Forretningsmøde.
V. Forslag om Ansøgning om Fornyelse af Statstilskudet til de praktiske Kursus.
Fællesstyrelsen.
Fru Esther Carstensen (Kbhvn.). Som De véd udløber med dette Finansaar det sidste af de for 3 Aar bevilgede Statstilskud paa 5000 Kr. aarlig til Hjælp til Afholdelsen af D. K.s Vandrekursus, nemlig 4000 Kr. til Husholdningskursus og 1000 Kr. til Kursus i Skræddersyning med Snitmønstertegning., Uden Statens Penge vil disse Kursus kun meget vanskeligt kunne fortsættes og vil i alle Tilfælde ikke kunne komme mindre bemidlede til Gode i saa stor Udstrækning som hidtil. Fællesstyrelsen foreslaar derfor Fællesmødet at bemyndige den til at ansøge Regering og Rigsdag om Fornyelse af Statstilskudet for de næste 3 Aar.
Det Arbejde, der er udrettet ved de praktiske Kursus, er jo ikke alene et i høj Grad samfundsnyttigt Arbejde men ogsaa i sin Grundtanke et ægte Kvindesagsarbejde. Det højner Kvindens Stilling i det almindelige Omdømme og i det hele i Samfundet, naar Kvindearbejdet hæves i Anseelse. Intet bidrager mere hertil end, at Kvinderne sættes i Stand til at udføre deres Arbejde godt samtidig med, at det slaas fast i den almindelige Bevidsthed, at dette kræver en Uddannelse og ikke er noget enhver kan paatage sig. Men desuden har disse praktiske Kursus ofte og paa mange forskellige Steder i Landet vakt baade Sympati og Interesse for D. K. og dets øvrige Arbejde.
Fællesstyrelsen har imidlertid ment, at naar Statstilskudet skulde søges fornyet og D. K. altsaa fortsætte Arbejdet med de praktiske Kursus, saa maatte Administrationen heraf undergaa en Forandring.
Som De alle véd, har Ledelsen af de praktiske Kursus hidtil helt og holdent været overtaget af Fru Berg-Nielsen og Frk. M. Steffensen, der begge heri har lagt et saa stort og uegennyttigt Arbejde, at det ikke kan paaskønnes nok og som hele D. K. skylder dem stor Tak for.
Fællesstyrelsen mener imidlertid at den der ansøger om og modtager Statens Penge og saaledes har Ansvaret for at de anvendes paa bedste Maade, ogsaa maa staa i nærmere Forbindelse med og have Indflydelse paa Arbejdets Ledelse. Som De vil vide - i alle Tilfælde de Formænd, der var til Stede ved Januarmødet - blev der i Vinter af Fællesstyrelsen nedsat et Udvalg med det Formaal at undersøge, hvorledes Ledelsen af Arbejdet for Fremtiden bedst burde ordnes og navnlig, om det var muligt at lade disse Kursus overgaa til at blive en selvstændig Institution med sin egen ansvarlige Styrelse. Det staar nemlig Fællesstyrelsen fuldtud klart hvor stort og betydningsfuldt Arbejdet med de praktiske Kursus er, og den var derfor i høj Grad betænkelig ved selv at paatage sig dette ved Siden af de mange andre Hverv, der i Forvejen paahviler den.
Omdannelsen af de praktiske Kursus til en selvstændig Institution viste sig imidlertid ved nærmere Overvejelse at støde paa saa store praktiske Vanskeligheder, at Fællesstyrelsen nu helt har opgivet Tanken herom. Den har derfor besluttet, dersom de praktiske Kursus fortsættes at lade Arbejdet lede gennem Hovedkontoret under Forretningsudvalgets Tilsyn, saaledes at de Kredse, der for Fremtiden ønsker at afholde Kursus maa henvende sig til Hovedkontoret herom.
Der hersker uden Tvivl stor Enighed, om at Arbejdet med de praktiske Kursus bør fortsættes. De opfordres derfor herved til at stemme for, at Fællesstyrelsen bemyndiges til at søge Statstilskudet fornyet for de næste 3 Aar.
Da ingen bad om Ordet sattes følgende Resolution under Afstemning og vedtoges enstemmig:
Fællesstyrelsen bemyndiges til at ansøge Regering og Rigsdag om Fornyelse af Statstilskudet til de praktiske Kursus.
VI. Lovændringer.
Fællesstyrelsen, Svendborg- og Slagelsekredsen.
Frk. Ring-Andersen (Svendborg). Fru Willingshøj (Slagelse) og Fru Riising-Rasmussen (Odense) anbefalede Forslaget, som her ikke skal nærmere omtales, da et Forslag stillet af Frk. Anne Bruun (Kbhvn) om at Forhandlingen om dette Punkt standsedes og at Fællesstyrelsen skulde bemyndiges til at nedsætte et Udvalg, som til næste Fællesmøde fremkommer med Forslag til nye Love, vedtoges med overvejende Stemmeflerhed.
VII. Regnskab og Overslag fremlægges henholdsvis til Godkendelse og Efterretning.
Kassereren.
Frk. Anna Olsen (Kbhvn.) oplæste Regnskaberne for Dansk Kvindesamfund og »Kvinden og Samfundet«, hvoraf Uddrag har været aftrykt her i Bladet. Der udtaltes almindelig Tilfredshed med Resultatet af disse. Saavel Regnskaber som Overslaget, der ikke indeholdt noget nyt, blev enstemmig godkendt.
VIII. Agitationsugen for Kvinders politiske Valgret (fra d. 18.—25. Sept. 1910).
Fællesstyrelsen.
Det vedtoges at ordne denne gennem Distriktsformændene, hvis Navne og Adresser vil findes under »Foreningsmeddelelser«.
Offentligt Forhandlingsmøde.
IX. Hvad kan Dansk Kvindesamfund gøre for at fremskynde den offentlige Forsorg for Enker og deres Børn?
Københavnskredsen.
Cand. polit. Ragna Schou, (Kbhvn.). I Lovgivningen er der i de senere Aar her i Danmark sket en Del Forandringer til Gavn for Kvinder og Børn. Der er dog endnu Punkter, som stærkt trænger til at forbedres og bl. disse findes ét, der træder særlig stærkt i Forgrunden, fordi det virker saa grelt, siden vi fik forbedret Kaarene for Børn fødte uden for Ægteskab og for disses Mødre, - jeg tænker herved paa det Punkt, der hedder: »ubemidlede Enker med uforsørgede Børn«; thi vor Lovgivning har hidtil ikke befattet sig meget med Enkeforsørgelse, skønt der i Følge statistiske Opgørelser findes ca. 100,000 Enker i Danmark.
De maa dog ikke tro, at alle disse 100,000 Enker er ubemidlede, uforsørgede eller at de alle have Børn; thi i dette Tal er medregnet alle Enker uden Henblik paa andet end netop dette ene. Naar man fradrager alle forsørgede Enker og Enker over 60 Aar, som bliver hjulpet ved Alderdomsforsørgelse, menes der - thi nøjagtigt vides det endnu ikke - at der kan fradrages saa mange, at der bliver ca. 30,000 Enker her i Landet, der ved Arbejde og Hjælp fra andre skal klare for sig og sine. Hvor mange Børn disse Enker har at forsørge og opdrage vides heller ikke endnu, men de er jo ikke saa ganske faa.
Som Livet nu former sig og leves er den enligstillede Kvindes Kamp for Brødet jo ubarmhjærtig haard; man glæder sig, naar en saadan Kvindes Børn kan hjælpe hende,
- men det er og bliver dog alligevel galt, naar et Hjem kun kan holdes oppe, ved min-
dreaarige Børns Hjælp. Jeg skal ikke trætte Dem med Eksempler, vi kender mange af eget Selvsyn, og Kv. og Sf. har desuden nylig indeholdt Eksempler, der fuldt ud viser, at paa dette Punkt er Nød paa Færde.
Nu kan De spørge mig: hvad har da Lovgivningen gjort paa dette Punkt? Jeg kan kun svare: saa godt som intet. Det er den private Godgørenhed, der hidtil har hjulpet efter bedste Evne.
Vi maa derfor være glade for det Forslag til Lov, som Socialdemokratiet har indbragt til Rigsdagen og glade over, at dette Forslag har mødt den største Velvillie fra de forskellige politiske Partier, saaledes at det forhaabentlig snart - kan føre til en god Lovgivning paa dette trængende Punkt af Samfundets Ordning.
Første Stykke af § l i Lovforslaget, som i afvigte Rigsdagssamling kom til 1ste Behandling, lyder saaledes:
»Her i Landet forsørgelsesberettigede Enker efter Personer, henhørende til de i Lov Nr. 85 af 12. April 1892 om anerkendte Sygekasser § 6 nævnte Samfundsklasser, som ere henviste til at ernære sig ved personligt Arbejde, og hvis Indtægt er væsentlig ringere end Familiens Indtægt i den afdøde Forsørgers Levetid, eller som efter Kommunalbestyrelsens (i København Magistratens) Skøn ikke kunne erhverve det fornødne til deres uforsørgede Børns forsvarlige Underhold og Opdragelse, have Ret til af det offentlige at oppebære en Understøttelse til hvert Barns fyldte attende Aar, lig det Normalbidrag, der i Henhold til Lov om Mødre udenfor Ægtekabet og deres Børn ydes disse Mødre. Den saaledes ydede Hjælp har ikke Fattighjælps Virkning.......«
De andre §§ drejer sig udelukkende om den nærmere Ordning af Ansøgn. om Understøttelse, Udbetaling af denne o. lign.
Af den Tale, hvormed Ordføreren for Forslagsstillerne anbefalede Forslaget, skal jeg tillade mig at anføre nogle Linier:
»Det Spørgsmaal, Lovforslaget her tager Sigte paa, er et ganske betydeligt Spørgsmaal, og Forholdet er det, synes jeg, at det i allerhøjeste Grad tiltrænges at faa tilvejebragt lovordnede Forhold paa dette Omraade. Saaledes som vi har det nu, er Enkernes og de faderløse Børns Stilling i de allerfleste Tilfælde i allerhøjeste Grad uheldig. Medens man for de udenfor Ægteskab fødte Børns Vedkommende har vedtaget Love, der bestemmer, at der skal ydes til deres Underhold og Opdragelse et vist Minimumsbeløb, som det offentlige sørger for at faa tilvejebragt, og medens man paa forskellige Omraader har truffet Bestemmelser, der tager Sigte paa, at de Midler, man tilvejebringer dertil, kommer rettidigt ind og blive rigtigt anvendte, og endvidere sørger for, at der bliver ført Tilsyn med Børnenes Opdragelse, er Forholdet for de indenfor Ægteskab fødte Børns Vedkommende det, at naar de miste deres Forsørger, er de og deres Moder i de allerfleste Tilfælde henviste enten til den private Godgørenhed eller til Fattigvæsenet, og den sidste Vej gaar ganske sikkert de allerfleste.«
Forslagets Skæbne i Rigsdagen var: enstemmig velvillig Modtagelse og Nedsættelse af et 15 Mands Udvalg til Undersøgelse af alle de mange Spørgsmaal, som maa tages i Betragtning, naar en saa omfattende Sag skal ordnes paa forsvarlig Maade. Bl. a. bliver der Spørgsmaal om Hjælpen skal ordnes som Forsikring eller som Forsørgelse, om Størrelsen og Statens Tilskud og meget andet.
Desværre kunde jo ingen Kvinde komme ind i dette Udvalg - hvis Arbejde udelukkende skal komme Kvinder og Børn til Gode - og Spørgsmaalet bliver derfor for os: hvad kan vi gøre for at blive hørt i denne Sag.
Naar jeg paa Københavns Kredsens Vegne har haft den Ære at indlede dette Spørgsmaal til Diskussion, har jeg gjort det med en Følelse af, at jeg stod med en Sag, hvorom vi alle kan mødes. Jeg skal derfor henstille at vi enes om, paa rette Sted, at bede Mænd snarest hjælpe de mange Kvinder, som uden Mand ene maa gøre Mands og Kvindes Gerning og holde Hjem og Børn sammen.
I Tilslutning hertil foreslaar Københavnskredsen følgende Resolution vedtaget: Dansk Kvindesamfund, samlet til Fællesmøde i Silkeborg i Juni 1910, tillader sig at henstille til Regering og Rigsdag snarest at fremme det i Rigsdagssamlingen 1909-1910 fremsatte Lovforslag om Hjælp til faderløse, ubemidlede Børns Underhold og Opdragelse.
En meget livlig Diskussion fulgte denne Indledning; navnlig efter at
Fru Gyrithe Lemche (Lyngby) havde manet Forsamlingen til at se ud i Fremtiden, og klare sig, at Følgerne af den stadig udvidede offentlige Forsorg maatte blive Moderforsikring, hvorved vi vilde lande ved Faderansvarets Forfuskelse og det ægteskabelige Hjems Opløsning. Vi bør følge Prin-cipet Hjælp til Selvhjælp og vedtage følgende Resolution: Fællesmødet bemyndiger
Fællesstyrelsen til at rette Anmodning til Tingene om at virke for en snarlig Oprettelse af anerkendte, statsunderstøttede Enkekasser for Personer, der kommer ind under de i Loven om anerkendte Sygekasser nævnte Samfundsklasser.
Fru Nelly Hansen (Esbjerg) anbefalede Kbhvnskredsens Forslag.
Fru Bistrup (Bornholm) fremhæver, at Hjælpekasserne bør overtage Hjælpen til Enker og Børn.
Overretssagfører Munch-Petersen (Kbhvn.) foreslaar paa Fællesstyrelsens Vegne følgende Resolution:
Fællesmødet anmoder Fællesstyrelsen om at støtte de Bestræbelser, som maatte fremkomme for at forbedre Enkers og faderløse Børns Stilling og bemyndiger Fællesstyrelsen til at nedsætte et Udvalg til at tage dette Spørgsmaal op til Behandling.
Den vedtages efter at Fru Ragna Schou paa Kbhvnskredsens Vegne har taget dens Forslag tilbage.
Efter at Fru Gyrithe Lemche ligeledes har taget sit Forslag tilbage tager Redaktør Eilersgaard (Middelfart) dette op igen og ønsker det sat til Afstemning, for at Forsamlingen derigennem kan udtale sin Sympati for Principet Hjælp til Selvhjælp, uden at det vedtagne dog danner nogen Indskrænkning i det paatænkte Udvalgs Handlefrihed.
Under denne Forudsætning vedtages den af Fru Gyrithe Lemche foreslaaede ovenstaaende Resolution.
X. For og imod Loven af 24. Maj 1908 angaaende Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre.
Borgmester Kirk (Nakskov): Naar jeg har efterkommet D. K.s Opfordring om ved dette Landsmøde at indlede en Diskussion over Emnet: »For og imod Loven af 27. Maj 1908 om Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre«, er det ud fra den Forudsætning, at man har ønsket at høre, hvorledes en af Retsbetjentene, som har til Opgave at føre Loven ud i Livet, ser paa den og dens Virkninger. Specialist i det foreliggende Emne er jeg ikke.
Der gøres vel nok en Del for at forbedre Sædelighedstilstandene herhjemme - maaske dog ikke fra alle kvindelige Forfatteres Side - men desværre kan Resultatet næppe kaldes godt. Visse Former for Usædelighed synes at gribe om sig i en foruroligende Grad, og hvad angaar den Usædelighed, som sætter sin Frugt i Fødslen af Børn udenfor Ægteskab, taler Statistikens Tal et lidet lysteligt Sprog. Der fødtes i 1899 6744 Børn udenfor Ægteskab, i 1908 ikke mindre end 8535, og Stigningen er, om end langsom, uafbrudt. Ses disse Tal i Forhold til det samlede Antal Fødsler, betyder de en Stigning fra 95 til 107 pro mille. Ja, vi er jo ganske vist langtfra naaet saa vidt som paa vore vestindiske Øer, hvor henimod 3 Fjerdedele af de Børn, som døbes, ere fødte udenfor Ægteskab, men de Tal, jeg har nævnt, ere dog egnede til at vække Bekymring hos enhver, der i Tidens Tegn vil søge nogen Vejledning om, hvor det kan ventes at bære hen for vort Folk.
De vil se, at der til enhver Tid vil være - med et rundt Tal - en 80,000 Børn her i Landet under 14 Aar, fødte paa den Side af Livet, hvor Solen ikke skinner. Spørgsmålet om, hvad der kan gøres for alle disse Børn, at de ikke, som der er sagt, skal vokse op til en Pariakaste, som fremfor andre er forud bestemt til Fattigdom og Forbrydelse, maa derfor nødvendig være et af de største, som tænkes kan - ja jeg kan næsten ikke i Øjeblikket nævne Dem noget vigtigere. Det tjener Dansk Kvindesamfund til Ære, at det i 1905 tog Sagen op og i 1906 indleverede et Lovforslag til Justitsministeriet. Selv om Ministeriet efter sit Udsagn samtidig havde Sagen under Overvejelse, er det vel rimeligt, at D. K. ved det Skridt, der gjordes, har fremskyndet Lovarbejdets Paabegyndelse, og i al Fald hedder det i Motiverne til det for Rigsdagen fremsatte Lovforslag, at Enkeltheder i Samfundets Lovudkast har været til Nytte ved Udarbejdelsen. Iøvrigt skal jeg tilføje, at det ogsaa fra D. K.’s Side var et praktisk Skridt, thi vil Kvinderne opnaa politisk Stemmeret - hvad der ikke mindst under de nuværende politiske Forhold kan anses for ønskeligt - maa det nødvendig gælde for dem at paapege de Brøst, som findes i Samfundslivet, og være med at anvise Vejen til Tilvejebringelse af en bedre Ordning.
Vi fik en Alimentationslov i 1888, der i det væsentlige indeholder 4 Fremskridt fra den ældre Ordning, nemlig Adgang for Barnemoderen til at faa Bidraget udbetalt af det offentlige, Ret for hende til et Bidrag til Barselfærdsudgifterne, Anerkendelse af Bidraget som en Faderens Bo paahvilende Gæld og Adgang til under visse Omstændigheder at faa Bidragspligten udstrakt til Barnets 18de Aar. I 1892 og 1900 kom der nye Love, som lægger en Del af Arbejdet ved Bidragenes Udbetaling over paa Politiet - vi er jo Barnepiger for saa meget - og d. 27. Maj 1908 kom endelig den Lov, som Diskussionen gælder. For og imod!
Man er fra alle Sider enig om, at det er Børnene, hvis Kaar skal søges mildnede gennem Alimentationsloven. D. K. har jo selv tilvejebragt en Statistik, hvorefter der i de første Barneaar blandt de omtalte Børn dør ca. 22 pCt., ja udenfor København maaske henimod 30 pCt., medens Dødeligheden blandt de ægtefødte kun er 10-11 pCt. I Folketingsudvalgets Erklæring af 16. Marts 1907 udtrykkes Lovens Øjemed meget træffende i et Haab om, at den, naar den træder ud i Livet, maa medføre nogen Formindskelse af de mest iøjnefaldende Onder, der rammer disse Børn, saasom deres større Dødelighed og det forholdsvis store Bidrag, de afgiver til Forbrydernes og de løsagtige Kvinders Tal.
Ved Siden heraf bør Loven skærpe Faderens og Moderens Pligter overfor det udenfor Ægteskab fødte Barn.
Jeg vil med Hensyn til Barnemødrene sige, at man maaske nok i den daglige Forretningsgang paa Retskontorerne ikke naar til at faa nogen særlig Sympati for dem. Nogen bodfærdig Magdalene vil man sjælden møde. Men det vilde selvfølgelig være urigtigt, om vi heraf vilde slutte, at der ikke hos mangen en Moder er baade Skam og Fortvivlelse - man behøver blot at tænke paa den Kvinde, der for et Par Dage siden med sit Barn styrtede sig i Sorø Sø. Og lad mig i denne Sammenhæng nævne en ret uhyggelig statistisk Oplysning: medens der i 1908, som jeg nævnede, blandt 1000 levendefødte Børn var 107 fødte udenfor Ægteskab, var der af 1000 dødfødte Børn ikke mindre end 147. Tallet er steget fra 128 i Aaret 1899. Jeg tør ikke give fuld Forklaring paa, hvorfor Tallet er saa højt. Men det er givet, at der ogsaa bør tages Sigte paa at støtte Moderen, i Tiden før og efter Fødslen.
For og imod!
Lad Loven tale for sig selv. Jeg vil gaa den ganske flygtig igennem.
Tidligere var der kun Tale om Barnets »nødtørftige Underhold«, og ifølge nogenlunde fast Praksis blev Faderens Bidrag kun sat til det halve. Nu bestemmer § l, at Barnets Forsørgelse bør ske i Overensstemmelse med Moderens Livsforhold, dog saaledes, at den er forsvarlig og ikke ringere end i gode Plejehjem paa den Egn, hvor Barnet forsørges, men heller ikke udover almindelig gode Bidrag, og Faderens Bidrag sættes normalt til 3/5. Dette er afgjort fortrinlige Bestemmelser.
Jeg skal nævne, at det nu bliver Regel, at Bidragspligten varer til Barnets 18de Aar. Og der kan paalægges særlige Bidrag til Barnets Daab og Konfirmation, til Skoleundervisning og faglig Uddannelse, samt i Anleding af Barnets Sygdom og Begravelse.
Hensigtsmæssigt er det, at Bidraget nu skal erlægges forud. Det er en meget vigtig Bestemmelse.
De vil ogsaa være opmærksom paa Reglerne i Slutningen af § l, hvorefter Overøvrighedens Godkendelse udkræves, for at Forlig mellem Forældrene bliver bindende, og hvorefter en Sum, der erlægges en Gang for alle, skal sikres for Barnet i Overformynderiet eller ved Indkøb af Livrente. Loven forhindrer, at Folk tager et saadant Barn i Pleje eller adopterer det blot for at komme i Besiddelse af Affindelsessummen.
Af vigtigere nye Bestemmelser kan mærkes § 6, hvorefter Barnemoderen kan faa Bidraget udbetalt af det offentlige uanset at Barnets Fader er død eller har forladt Landet, og § 12 om Adgang for de paa Fødselsstiftelsen fødte Børn til at faa Bevis for, hvem deres Moder er. Der fødes paa Stiftelsen aarlig 18 à 1900 Børn udenfor Ægteskab.
Ny er ogsaa Reglen i § 13 om, at Moderen, naar den 6te Svangerskabsmaaned er forløben, kan faa anlagt en foreløbig Paternitetssag, og ligeledes § 2 om, at hun af Faderen kan forlange Bidrag til sit Underhold i l Maaned før og l Maaned efter Fødslen. Herved støttes Moderen i den for hende trangeste Tid.
Ligesaa er det en god Regel, som gives i § 15 om Anlæg af Sag mod en forsvunden Fader, eventuelt ved offentlig Stævning.
De her nævnte Regler tilligemed andre af de nye Forskrifter, som Loven giver, synes mig at tale i høj Grad til dens Gunst.
Man kan maaske imod Loven henvise til, at Moderen til det uægtefødte Barn begunstiges uforholdsmæssig i Sammenligning med f. Eks. Enken, der sidder hen med uforsørgede Børn. Det kan ogsaa være rimeligt, at Lovgivningen arbejder hen til at hjælpe Enken - for Tiden er dog sikkert baade Staten og Kommunerne saa overbebyrdede, at Tanken maa stilles i Bero - men forresten har Samfundet særlige Hensyn at tage, hvor det gælder de udenfor Ægteskab fødte Børn. Jeg sigter herved til, at de som nævnt kan ventes at afgive et uforholdsmæssigt Kontingent til Fattighuse og Straf anstalter. Rent forretningsmæssigt set kan det være velanvendte Penge, de, som ofres paa Børnene.
Vil man i Enkelthederne dvæle ved, hvad der kan tale imod Loven, kommer man til at standse ved fhv. Borgmester Jacobis Pjece. Han fremhæver i denne særlig det urimelige, som der kan være i Udbetalingen af Bidragene til letfærdige Mødre, som ikke anvender dem til Barnets Bedste, eller til Mødre, som slet ikke har Udgift til Barnet, eller som kan sørge for det uden Vanskelighed, eller som samlever med Barnets Fader, hvem Udbetalingen mulig kommer tilgode.
Det kan ikke nægtes, at Borgmester Jacobis Skrift er et Ord i rette Tid, forsaavidt som det nu er rimeligt at drøfte de Mangler, der klæbe ved Loven, men jeg tror, at de væsentligste af ham fremhævede Ulemper en en Følge af, at § 10 i Lovforslaget udstemtes af Landstinget. Paragrafen bestemte, at Tilsynet med Plejebørn skulde omfatte alle de Børn, hvis Forældre ikke har indgaaet Ægteskab, og at det eventuelt skulde gøre Anmeldelse til Stedets Værgeraad. Det synes mig, at dette Tilsyn, som for Plejebørns Vedkommende, saavidt jeg ved, virker godt, men hvis Medhjælpere rigtignok ikke, som foreslaaede, burde være lønnede, passende kunde udstrækkes til alle Tilfælde, hvor Barnemoderen forlanger Bidraget udbetalt af det Offentlige, men i al Fald burde Politimesteren kunne betinge Udbetalingen af en Attest fra Tilsynet om, at Beløbet kunde ventes anvendt til Barnets Bedste, ligesom Udbetaling i visse Tilfælde kunde ske efterhaanden gennem Tilsynet. Naar Landstingsudvalget henviser til, at et tvunget Tilsyn vil kræve, at enhver Moder skal anmelde sit udenfor Ægteskab fødte Barn til den Opholdskommune, som hun maaske har valgt i den Hensigt saavidt muligt at skjule, at Barnet er Frugten af et Ulegitimt Forhold, bortfalder, saavidt jeg kan se, denne Betragtnings Vægt, naar Tilsynet indskrænkes som af mig antydet.
Borgmester Jacobi anfører ogsaa, hvorledes Bidraget ofte kan blive at udbetale til en Moder, der allerede har oppebaaret det fra Faderen. Jeg vilde finde det rimeligt, at det straks ved Bidragets Fastsættelse blev tilkendegivet Faderen, at enhver Betaling bør ske gennem Øvrigheden, saaledes at dog Forældrene, hvis Moderen vil give Afkald paa sin Ret til forskudsvis Betaling, kunde bestemme, at Betalingen skal ske direkte.
I de store Træk finder jeg, at der er langt mere, som taler for end imod Loven, og jeg skal tilføje, at ligesom den private Velgører nu og da vil blive drejet en Knap, saaledes vil Love med humant Formaal vanskelig kunne gives i en Form, hvor det er udelukket, at der i et givet Tilfælde kan vise sig Mangler ved dem. Det gælder f. Eks. Loven om Alderdomsunderstøttelse. Det er ikke til at forhindre, at man ved Lejlighed yder en Hjælp, som man bagefter ser ikke burde været ydet, men dog er Loven en Lov, som det er en Glæde at have med at gøre.
Nej, skulde jeg nære nogen Frygt, blev det den, at Antallet af Fødsler udenfor Ægteskab mulig vil stige yderligere. Det blev allerede i sin Tid sagt paa Fyn, at en Pige med l Barn kun manglede endnu et og saa en Symaskine for at være velforsørget, og jeg hørte f. Eks. forleden, at en Pige med 3 Børn og boende paa Fattighuset opnaaede et ikke daarligt Ægteskab, der af Manden begrundedes med, at Alimentationsbidragene var »til Renten«. Justitsministeriet dvæler ogsaa i Motiverne til Loven ved den anførte Mulighed, men slutter med at sige, at disse Gisninger ikke kan komme i Betragtning overfor Vigtigheden af at faa Loven gennemført.
Efter dette klare og oplysende Foredrag, der paahørtes med stor Interesse af Forsamlingen, fulgte en livlig Forhandling, hvori et stort Antal Talere deltog, hvoriblandt:
Borgmester Jürgens (Silkeborg) fremhævede en Del Vanskeligheder ved Lovens Udøvelse og navnlig ankede over den juridiske Side af flere af dens §§, han mente ikke, at Loven har bidraget til at højne Moralen.
Fru Vibeke Salicath (Kbhvn) pegede paa den uheldige Virkning af § 8, idet den højere Plejeløn i Kbhvn. og de større Byer trækker de fødende Kvinder dertil og omtaler, at man i Tyskland indsætter en Værge for hvert uægtefødt Barn, hvad der formentlig er bedre end Plejebørnstilsynet.
Eksam. jur. Helga Meyling (Kbhvn.) anker særlig over den store Udbetaling en Gang for alle.
Politimester Goll (Aarhus) mener, at D. K. i det store og hele kan være tilfreds med denne Forhandling, idet de overvejende fleste og vægtigste Udtalelser har været for og ikke imod Loven. Naar fhv. Borgmester Jacobi kun har kunnet paavise 6-7 pCt. uheldige Tilfælde af Lovens Virkning, saa er dette i Virkeligheden et meget godt Resultat. Han nærer ikke de juridiske Betænkeligheder men indrømmer, at Loven paa visse Punkter har brudt nye Baner i denne Retning, som jo forøvrigt D. K. ikke har noget Ansvar for. Det er naturligt, at visse Bestemmelser har vist sig uheldige, - som f. Eks. den store Udbetaling paa en Gang - men disse vil sikkert kunne rettes
ved Lovens Revision. Han oplyser, at man i Tyskland er ked af den frivillige Værgeinstitution. - Vor Lovgivning paa dette Punkt har vakt Opmærksomhed hele Verden over og nyder almindelig Anseelse.
Offentligt Forhandlingsmøde.
XI. Samme Løn for samme Arbejde.
Til stor Beklagelse fra alle Mødets Deltagere maatte dette Punkt desværre udgaa af Dagsordenen, idet Hr. Skoledirektør Niels Hjort (Kbhvn.), der havde lovet at indlede, ved Sygdom var blevet forhindret i at komme til Stede.
XII. »Syerskernes Kaar«.
Fru Gunild Valeur Ingerslev (Odense) indleder Forhandlingen med først at give nogle historiske Oplysninger om, hvad D. K. har gjort for at forbedre Syerskernes Kaar, nævner i denne Sammenhæng Birkedommer Svejstrups Undersøgelse og henviser forøvrigt til en Artikel i »Kv. og Sf.« for 1893. Oplæser derefter en Artikel af Dr. Brinch, Esbjerg, - der desværre selv var forhindret i at komme til Stede - hvori han varmt taler Syerskernes Sag. Udvikler derefter, hvorledes man har ordnet sig i Odense, hvor der er blevet dannet en upolitisk Forening af Syersker, der har gennemført en Prisforhøjelse af deres Arbejde til alles Tilfredshed, og at der skal oprettes en Fagskole under Ledelse af en Dame, der for Tiden er paa Studierejse i Udlandet.
Den paafølgende Diskussion var meget livlig.
Frk. Bartholine Jørgensen (Aalborg) fortalte om, hvad der var forsøgt i Aalborg, hvor der rimeligvis vil blive dannet en socialdemokratisk Fagforening.
Fru Marie Illum (Kbhvn.) oplyste Forsamlingen om Kbhvns.kredsens Arbejde for denne Sag., der navnlig har drejet sig om Oprettelsen af en Fagskole. Forsøget er foreløbig strandet paa den bestaaende Fagforenings Krav om, at Lærerinder og Elever ved Skolen skal være forpligtede til at træde ind i Fagforeningen.
Det fremhævedes forøvrigt gentagne Gange af forskellige Talere, at der bør lægges Vægt paa en fagmæssig Uddannelse.
Til Slut udtalte Fru Valeur Ingerslev Ønsket om at ogsaa andre Byer vilde gøre Forsøg paa at organisere Syerskerne med Maalet Forbedring af deres Kaar, saaledes som det var lykkedes i Esbjerg og Odense.
Søndag den 5. Juni.
XIII. Valg af Medlemmer til Fællesstyrelsen, af Stedfortrædere, Tilsynsmænd og Repræsentanter til D. K.s Nationalraad og Kvindernes Bygning.
I sidste Nummer meddelte vi Resultatet af Valget til Fællesstyrelsen. Til Tilsynsmænd valgtes Skolekøkkeninspektrice Eline Hansen og Fru Marie Illum. Til Repræsentanter til D. Kv.s Nationalraad valgtes Kommunelærerinde Anne Bruun (genvalgt) og Translatrice Th. Daugaard i Stedet for cand. polit. Ragna Schou. Til Repræsentant i Kvindernes Bygning valgtes Kommunelærerinde Anna Olsen (Medlem af Fællesstyrelsen) i Stedet for Overretssagfører Henny Petersen. Fællesstyrelsen bragte en Tak til de afgaaende Repræsentanter og meddelte, at naar Valg af andre var foreslaaet, var det fordi man fandt det rigtigst, at disse Repræsentanter var Medlemmer af eller nøje knyttet til Fællesstyrelsen.
XIV. Forslag om, at Valg af Repræsentanter til D. K.s Nationalraad og Kvindernes Bygning herefter foretages af Fællesstyrelsen.
Fællesstyrelsen.
Efter en kort Forhandling vedtoges det at blive ved den bestaaende Ordning og lade disse Repræsentanter vælge paa Fællesmødet.
XV. Fastsættelse af næste Samlingssted for Fællesmødet.
Indbydelse forelaa fra Maribo og Nykøbing F. Kredsen. Under Forhandlingerne trak Maribo sin Indbydelse tilbage til Fordel for Nykøbing, hvor næste Aars Fællesmøde altsaa afholdes.
XVI. Forskelligt foreliggende. Herunder foreslog Frk. Lund-Jacobsen
(Kolding), at Fællesstyrelsen skulde udarbejde en Forretningsorden for Fællesmøderne, men dette forkastedes.
Fru Jernhof (Kbhvn.) bragte Kontoret og Redaktionen en varm Tak for deres store Arbejde.
Da ingen flere ønskede Ordet sluttedes Mødet.
Kl. 2 gik Mødets Deltagere med deres Værter ombord for at sejle til Himmelbjærget. Vejret var straalende, Humøret ligeledes og Damperen saavel som Slæbebaaden propfulde. Under Sang - digtet til Lejligheden - gled Flaaden ned ad Aaen forbi det ene Punkt skønnere end det andet. Havde man under Mødet sukket over at være lukket inde omgiven af saa megen Naturskønhed uden at kunne nyde den, saa bragte Søndagen Belønning for Fliden. Silkeborg ligger vidunderlig smukt; - under det overvældende Indtryk af Omegnens storslaaede Skønhed vover man næsten den dristige Paastand, at den ligger i Danmarks allersmukkeste Egn.
Fra Foden af Himmelbjerget, hvor Skibet landede, begav man sig opad, en dejlig Tur med stadig skiftende Skønhedsindtryk. Oppe paa Bjerget ved Hotellet var der en munter Kaffedrikning i det grønne inden alle de tilstedeværende, og heriblandt mange af Egnens Beboere, samledes om Talerstolen, hvor Hovedtaleren, Fru Gyrithe Lemche udfoldede en enestaaende Veltalenhed og med sit billedrige og tankevægtige Sprog forstod at fængsle alle Tilhørerne og begejstre dem for Kvindens Stemmeret. Ogsaa Fru Bojsen-Møller glædede Forsamlingen ved at tale; men desværre var Tiden kun kort. Et Fotografi skulde tages og der var Hjemturen at tænke paa.
Fællesspisningen om Aftenen i Haandværkerforeningens Festsal, hvor Taler og Sange afvexlende fulgte hinanden, dannede en hyggelig og gemytlig Afslutning paa de indholdsrige Dage, der efterlader mange gode Minder og uden Tvivl har givet Interessen for Kvindesagen fornyet Liv.
