« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinderne i de kommunale Raad

Af: Marie Hjelmer

« Se emneord

(Forsinket paa Grund af Pladsmangel).

Præstø.

Naar jeg har modtaget Opfordring fra Redaktionen til at udtale mig i min Egenskab af Medlem af Præstø Byraad, saa har jeg ikke forstaaet denne Anmodning som en Opfor­dring til hovedsagelig at tale om mit eget Arbejde i Raadet, hvilket let kunde falde noget fattigt ud som Indhold for en Avisartikel. Skulde en Kvindes Udtalelser om Arbejdet i et Byraad imidlertid interessere Læserne af »Kvinden og Samfundet«, er jeg villig til at fortælle lidt derom.

Ved Medlemmernes Fordeling i Udvalg, var jeg glad ved at blive valgt ind netop dér, hvor mine Interesser nærmest laa, nemlig i Udval­gene for Fattigvæsen, Alderdomsunderstøttelse, Legatuddeling, ligesom jeg ogsaa blev valgt til Medlem af Skolekommissionen. Nu er det dog ikke derfor min Mening, at de andre Ud­valg, som er for: Forvaltningen, Havnen, Sko­len (altsaa alt det, der vedrører den økono­miske Side), Brolægning og Vejvæsen, Vand, Renovation og Belysning, Gasværket, Lystan-læget, Sygehuset o. s. v., ikke skulde afvinde et kvindeligt Medlem Interesse. Skønt Besty­relsen af flere af disse »Væsener« kræver sær­lig teknisk Indsigt, saa indser jeg dog ikke no­gen Grund til, at en Kvinde ikke ligesaa godt som en Mand, der ikke er teknisk uddannet, kan sætte sig ind i det nødvendige. Det bliver ogsaa mere og mere almindeligt, og viser sig nok ogsaa at være besparende i Længden, at bruge Ingeniører som Raadgivere og Tilsyns­havende ved Havn, Gasværk, Vandværk osv.

Noget af det første Arbejde, jeg havde, var i min Egenskab af Skolekommissionsmedlem at overvære den aarlige Skoleeksamen.

Saa hen paa Sommeren 1909 indtraf der noget, der gav Fattigudvalget en Del at bestille. Baade Bestyreren og hans Kone paa Fattiggaarden døde, og vi besluttede nu at nedlægge Fattiggaarden, da det var en altfor dyr Insti­tution at beholde for de faa Personer, der boede der. Disse blev derfor anbragt dels hos Private og dels paa en anden Forsørgelsesanstalt, og hele Fattiggaarden omdannedes til Huslejligheder, hvoraf vi venter en god Ind­tægt. Nedlæggelsen af Fattiggaarden som saadan følte jeg som en stor Lettelse. Kan man finde et godt Hjem, hvor den fattigforsørgede kan faa en forsvarlig og omhyggelig Pleje, er det sikkert langt at foretrække for Fattiggaardene, der mere eller mindre maa faa et vist Fængselspræg, og hvor de dér anbragte i Reg­len føler sig ulykkelige. Det falder af sig selv, at det er en Pligt stadig at tilse de i Pleje an­bragte, et Hverv, der fortrinsvis maa passe for de kvindelige Medlemmer af Fattigudvalget.

Det næste Foretagende, der særlig kom til at optage mig, var Oprettelsen af et kom­munalt Folkebibliotek i Præstø. Jeg havde allerede tidligere haft Planer om Iværksæt­telsen af en Folkebogsamling. Nu forekom Lejligheden mig gunstig til at faa en Bogsam­ling indrettet og paa den mest betryggende Maade, som Kommunens Eje. Jeg er glad over at kunne meddele, at det er lykkedes mig. I Løbet af nogle faa Maaneder er Fore­tagendet sat i Gang med meget smaa Omkost­ninger, men rigtignok ogsaa under beskedne Former. Bogsamlingen tæller endnu kun 450 Bind, hvad der jo er meget lidt, især da Til­strømningen til det gratis Udlaan har væ­ret overordentlig stor. Til at tage Vare paa denne Bogsamling er der dannet et nyt kom­munalt Udvalg, i hvilket jeg er Formand.

Endelig skal jeg endnu kun omtale et For­slag, indgivet af Fattigudvalget, og ved sidste Byraadsmøde enstemmig vedtaget, som gik ud paa at overflytte 2 Enker med Børn fra Fat­tigvæsenet til Hjælpekassen. Denne humane Foranstaltning, for hvis Berettigelse en ministeriel Skrivelse af 9. Nov. 1909 til Amtman­den i Ringkøbing tjener, vil forhaabentlig rundt om efterfølges af lignende. Hvormange hæderlige Familier er ikke før blevet nødt til at give sig ind under Fattigvæsenet, fordi de har mistet deres Forsørger, og hvormange bitre Timer har det ikke voldt dem? Nu er der aabnet en Vej til at raade Bod paa dette sørgelige Tilfælde. I flere Byer har man, al­lerede før hin Skrivelse fra Indenrigsministe­riet, ment sig berettiget til samme Fremgangsmaade f. Eks. i Nakskov, Aarhus, og i Holste­bro efter en meget udstrakt Maalestok.

Inden jeg afslutter disse Bemærkninger, vil jeg kun tilføje, at jeg, eneste kvindelige Med­lem af Byraadet, som jeg er, stadig kun har mødt en elskværdig Imødekommenhed hos mine mandlige Kolleger. Jeg indser helt vel, at hvad jeg her har fremført, ligesaa godt kunde være et mandligt som et kvindeligt Medlems Erfaringer, men Sagen er netop og­saa den, og jeg tror, man kan sige heldigvis, at vi ikke føler os specielt som »Kvinder« i Raadet, men som »Medlemmer«, der ligesaa naturligt indtager deres Plads dér som Mæn­dene.

Marie Hjelmer.

Præstø, i Februar 1910.

 

Næstved.

Fru Jacobsen er Medlem af Skole-, Fat­tig- og Forskønnelsesudvalgene samt Sund­hedskommissionen, Lærerinde Skjold af Al­derdoms- og Forskønnelsesudvalgene, Kirke­inspektion og Sundhedskommission. Endvidere er Fru Skjold valgt ind i et udvidet Skoleud-

valg, der forbereder en ny Skoleordning i Byen. Elisa Petersen er Medlem af Skole-og Fattigudvalgene, Vand- og Elektricitetsudvalget, hvorunder Tilsyn og Regnskab med den kommunale Badeanstalt, og desuden et Le­gatudvalg og det udvidede Skoleudvalg. Alle tre Damer er Medlemmer af det kommunale Tilsyn med Plejebørn. Som Medlem af Fat­tigudvalget har Elisa Petersen Kontortid for Fattigvæsenet hver Dag fra Kl. 10-12 og udsteder Anvisninger til de understøttede for ca. 40,000 Kr. aarlig.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder