« Tilbage til søgeresultaterne
Fru F. M. Qvam
Ærede fru redaktør!
Deres anmodning til mig om at besvare det i »Kvinden og Samfundet« nr. 6 stillede spørgsmaal: »Hvem er fru F. M. Qvam?« er det mig en glæde at efterkomme.
Fru F. M. Qvam er formand i »Landskvindestemmeretsforeningen« som like siden »International Woman Suffrage Alliance« stiftedes, har staat som led av denne. Hun er formand i »Norske Kvinders Sanitetsforening«, viceformand i »Norske Kvinders Nationalraad« og visstnok ogsaa i spidsen eller ialfald i styret for flere organisationer og foreninger paa sit hjemsted.
Som født trønder er fru Qvam i besiddelse av mange av de egenskaper, der kræves for at kunne indta en førerstilling.
Med sit overordentlig store personalbekjendtskap og sin særegne evne til at kunne vinde folk utover landet, vil man kunne skjønne, at det faldt forholdsvis let for hende at faa dannet led av de forskjel-lige organisationer utover hele vort vidtstrakte land.
Hendes seige utholdenhed og store ihærdighet, egenskaper som man sjelden træffer paa, har været og er en stor kraft i hendes arbeide for norske kvinders stemmeret. Naar man hertil føier hendes sterke vilje, intense arbeidskraft og aldrig svigtende energi, vil man forstaa at de forskellige foreninger holdes i aande under hendes styre.
Bestandig er fru Qvam paafærde. Utallige er de breve, som hvert aar utgaar fra hendes penn. Og fra sin eiendomsgaard, Gjevran pr. Stenkjær, hvor der hersker den mest storstilede norske gjestfrihet, foretar fru Qvam hvert aar lange og ofte besværlige reiser for at se til »sine« led, eller for at danne nye der hvor hun synes, der bør være ett saadant. De mest avsidesliggende egne har hun besøkt, enten for stemmerettens skyld, eller for at vække folk til kamp mot tuberkulosen, hvilket arbeide er en gren av »Norske Kvinders Sanitetsforening«s virksomhet. Og fru Qvam har indlagt sig store fortjenester i vort land ved det arbeide, der er utført her.
Som gift med avdøde statsminister A. Qvam, hvis navn i en række av aar har været knyttet til norsk politik, og som i sine mange forskjellige embedsstillinger altid hævdet og kjæmpet for norske kvinders ret, hvor lejlighed gaves, hadde fru Qvam anledning til paa nært hold at følge med i alle vort statslivs omvæltninger. Derfor er hun mere hjemme i norske forhold end mange andre. Og hun var derfor ogsaa altid en kraftig støtte og medhjælp for sin mand i de ofte vanskelige forholde, han hadde at staa i og at kjæmpe mot. Saavel fru Qvam som hendes mand har altid tilhørt venstrepartiet, og vi norske suffragister vil altid føle os i stor gjæld til dem begge for, hvad de har utrettet for vor sak.
p. t. Roma 20de juni 1910.
