« Tilbage til søgeresultaterne

Frue eller frøken

Af: Astrid Stampe Feddersen

« Se emneord

Ganske vist må jeg give redactionen ret i, at spørgsmålet om, hvilken titel en kvinde nævnes med, er af langt mere un­derordnet betydning, end f. eks. hvilken løn hun får for sit arbejde, hvorledes for-muesforholdet i ægteskabet ordnes o. s. v. Men hvorfor skal vi kvinder kun drøfte de spørgsmål, der er af grundlæggende be­tydning?

Jeg vil udtale min glæde over, at Maikki Friberg har rejst spørgsmålet og dagspres­sen optaget det til videre forhandling, ti når alt kommer til alt, er det ikke af så ringe betydning endda! Det er sundt og i sin orden, at kvinder nu, da de begynder at indtage selvstændige stillinger, spørger sig selv, hvorfor de skal tiltales forskellig, når de er gifte og når de er ugifte, aldenstund en mand tiltales ens i bægge tilfælde? Hidtil har en kvinde kun kunnet få en social stilling igennem sin mand, og en yngre frue har været regnet for mere end en ældre Frøken. Stor Uret er der sket mod de ugifte kvinder! Nu begynder kvinderne at kunne kæmpe sig til en stilling ved egen dygtighed, og jeg finder det fuld­stændig i sin orden, at de vil have slig tiltaleform, som betegner det forhold, de står i til manden, afskaffet. Lad os, som Maikki Friberg foreslår, begynde med det, som er så let: udenpå breve at skrive f. eks.: Fr. Kasserer Julie Hansen, så en­der det nok med, at man holder op med at gøre den naragtige forskel på en gift og en ugift kvinde. Det skal nok vise sig, at det ikke er af så ringe betydning endda, at dette ydre tegn på kvindens afhængig­hed af manden fjærnes.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner