« Tilbage til søgeresultaterne

2 Gange 14 Dage for sent

Af: Margrethe Tobiesen

« Se emneord

Det er fuldstændig rigtigt, hvad Fru Gyrithe Lembche skriver i næstsidste Nr. af »Kvinden og Samfundet«, at de social­demokratiske Blade lider af Kvindefor­skrækkelse, men hvad skal man sige om den Forskrækkelse, som Dansk Kvinde­samfund lider af, nemlig Socialistfor­skrækkelsen, som særlig gav sig stærke Udslag ved Fællesmødet i Silkeborg. Der fik Fællesmødet stemt Fru Nelly Hansen ud af Fællesstyrelsen. Kan gerne være, at Fru Hansen lidt for tidt lader os vide, i hvilket Parti hun staar, tiltrods for, at det stadig hævdes, at Foreningen intet politisk Standpunkt indtager, saa det burde være os ligegyldigt, hvilket Parti den Enkeltes Sympathi tilhører; men Fru Hansens Dyg­tighed og Klogskab vil ingen kunne be­stride, som overværede Afstemningen over Resolutionen om Enkers Forsørgelse. Fru Hansen skar med kloge og klare Ord igen­nem Taagen, som Resolutionen var ved at drukne i. Skal vi nu foreløbig undvære Fru Hansen i Fællesstyrelsen, maa vi haabe paa Fru Berg-Nielsens Løfte om at tage Fru Hansens Gerning op, og jeg tror sik­kert, man kan stole herpaa, da man altid har Fornemmelsen af, at Fru Berg-Nielsen selv staar bag sine Ord.

Det var ogsaa meget uheldigt, synes jeg, at Formanden for Dansk Kvindesamfund, ved Fællesspisningen, der formede sig som et helt offentligt Møde, takkede Byens Bor­gere, fordi de havde valgt Hr. Stensballe til Rigsdagsmand.

Nej, lad os tale sagte om »Forskrækkel­ser« saalænge vi ikke selv kan sige os fri for saadanne.

Margrethe Tobiesen. Esbjerg.

For at ovenstaaende ikke skal give et misvisende Indtryk af de faktiske Forhold, skal vi blot oplyse følgende:

Det er en ganske ubeviselig Paastand, at Grunden til, at Fru Nelly Hansen ikke blev genvalgt til Fællesstyrelsen, var Soci­alistforskrækkelse hos Fællesmødets Delta­gere. Stemmesedlerne indeholdt jo ikke Vælgernes Motiver, og de blev ikke heller udtalt. Desuden fik Fru N. Hansen et saa stort Antal Stemmer - nemlig 106 af ca. 200 Delegerede, - at denne Forskrækkelse i hvert Fald ikke kunde være overdreven stor.

Naar Fru Bojsen-Møller takkede Sil­keborg Borgere, fordi de havde valgt Hr. Stensballe til Rigsdagsmand, var det med den Motivering, at han, der er en gammel Bekendt af Fru B.-M. havde aftalt at bo hos hende. Hun havde derved faaet den Idé at aabne et Pensionat for Rigsdags­mænd, hvorved hun rigtig vilde faa Lej­lighed til at paavirke disse til Fordel for Kvindernes Valgret. Naar hertil føjes, at hele Talen blev holdt i spøgefuld Form, saa maa det være klart for enhver, at ingen uhildet Tilhører kunde opfatte dette som Udtryk for en partipolitisk Stemning.

Det er en Vranglære, at: »Talen er til for at skjule Tankerne«, og de, der kender det mindste til Fru Bojsen-Møller vil vide, at hun i alle Tilfælde ikke hylder denne Grundsætning.

Red.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner