« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne i de kommunale Raad
(Forsinket paa Grund af Pladsmangel).
Lyngby - Taarbæk.
Det første Aar i Sogneraadet.
Da vi Kvinder i April 1909 for første Gang indtog vore Pladser i de kommunale Raad Landet over, følte vi, det kan jeg trygt sige, vort Ansvar stærkt baade overfor de Vælgere, der havde vist os Tillid ved at vælge os til deres Repræsentanter og overfor Danmarks Kvinder, der nu gennem os skulde vise, om de formaaede at bringe noget nyt og noget godt ind i det kommunalpolitiske Liv! Og naar jeg her skal skrive et Par Ord om det første Aar i Sogneraadet, saa maa jeg begynde med en Tak til hele den Slægt af Kvinder, der især gennem Dansk Kvindesamfund har kæmpet en trofast og alvorlig Kamp i mange Aar, for at Kvinderne kunde faa Del i Landets Styrelse og kunde modnes til denne Opgave. At vi nu er naaet et godt Stykke paa Vej til Maalet: Kvindens politiske Ligestilling med Manden, det skylder vi dem!
For et Aar siden skrev en af Kvindesagens Veteraner til mig: »I høster nu, hvor vi saaede!« Det er sandt. Men vi staar der med Tak til den Skare, der har stridt og kæmpet i de trange Aar, og vi er rede til at tage fat med Lyst og Vilje til at hæve den Arv, de efterlod os. Saavidt det staar til os, vil vi ikke svigte den Tillid, hvormed Landets Kvinder ser hen til os!
Vi begyndte med klar Bevidsthed om, hvor meget nyt der skulde læres. Nu er der gaaet et Aar. og vi har lidt efter lidt følt, at meget af det nye har klaret sig for os, vi forstaar nu bedre, hvor vore Opgaver kommer til at ligge, og vi føler, at vi har større Mulighed for at kunne udrette noget i det Aar, der kommer, end i det, der svandt.
Hvad de ydre Forhold angaar, kan jeg fuldt ud slutte mig til, hvad Fru Dinesen skriver i »Kvinden og Samfundet« 30. Marts 1910, »at vi i Raadene har mødt virkelig Velvilje og Sympati« - selv om man ikke i Lyngby-Taarbæk Sogneraad er fuldt saa afholdende med Tobak som i Hørsholm!
Det kan ikke nægtes, det tager megen Tid og mange Kræfter, naar man blot nogenlunde skal opfylde de Krav, der stilles. Inden Møderne maa man kende de Sager, som skal afgøres, saaledes at man kan faa Tid til at supplere sin manglende Kendskab til Love, Bekendtgørelser, Vedtægter o. lign. Særlig faar man god Lejlighed til at kende de Sager, der drøftes i de Udvalg, hvor man har Plads. For Kvindernes Vedkommende bliver det vel navnlig Skolesager og Fattigsager. Skoleforholdene alene giver Anledning til et næsten uoverkommeligt Studium i Teori og Praksis, det naaes ikke paa engang, men vel nok efterhaanden; her er H. Lehmann: »Haandbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole« et godt, ja uundværligt Hjælpemiddel, men selv med den og en Lovsamling er det ikke altid let at finde Vej! Ganske nødvendigt er det for den Kvinde, der har Sæde i Skoleudvalget at kende noget til Forholdene ved Kommunens forskellige Skoler og helst staa i Berøring med Lærerinderne, som ofte i større og mindre Sager har manglet en Talsmand i Sogneraadene. I Alderdoms- og Fattigsager vil Kvinderne sikkert kunne yde et godt Arbejde; her kommer den medfødte Sans for det individuelle og Kenskab til Husholdning, Barnepleje o. lign. dem tilgode.
Et særligt Studium maa man hellige Budgettet, det er som Skelettet, der holder det hele sammen, og af hvis Enkeltsummer man kan lære at faa Overblik over Kommunens Stilling. Til stor Nytte har det her været mig, at jeg engang har gennemgaaet et Kursus i dobbelt Bogholderi.
Efter at de forskellige Sager har været til Behandling i Udvalgene, og man paa anden Maade har faaet Lejlighed til at sætte sig ind i dem, kommer Afgørelsen i Sogneraadets Møder; jeg er glad ved at kunne sige, at de allerfleste Sager hos os bedømmes og afgøres ganske sagligt, og at det kun er sjældent, at de politiske Standpunkter kommer skarpt frem. Det er ikke altid let at give et afgjort ja eller nej. Kvinderne har vist især vanskeligt ved at tage de klare Standpunkter, vi er vant til at se en Sag fra begge Sider, og endnu har vi kun haft ringe Lejlighed til at tage Afgørelsen paa os; her har vi sikkert noget at lære. Vi maa ogsaa vænne os til at blive noget mere »tykhudede«, mindre ømfindtlige for Kritik, men det kommer vel nok, vi er jo da endnu Begyndere i det offentlige Liv! Jeg for mit Vedkommende holder ikke af det Princip at lade være at stemme i Sager, hvor man er i Tvivl, bedre synes det mig at være at overveje Sagen grundig, og hvis man saa ikke kommer til en selvstændig Mening, da at følge den eller dem, til hvem man i denne Sag har mest Tillid.
Et stort Arbejde har Sogneraadene, som Byraadene er fritaget for, nemlig Skatteligningen. Halvdelen af Raadet skal være til Stede, og det tager i vor Kommune mindst 14 fulde Dage, som ligger i Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts. Fra Kl. 9 Morgen til henad 7 Aften med l Times Frokost var den sædvanlige Arbejdstid, og de der boer i Lyngby maatte naturligvis især holde for. En Dag tilbragte vi endogsaa Tiden paa Hotel Lyngby fra 9 Morgen til 12 Aften for at forhandle med tilsagte Skatteydere - 15 Timer! Det er dog ogsaa Maksimum af, hvad jeg har oplevet. De almindelige Sogneraadsmøder kan dog ogsaa vare længe nok: 6 Timer i et Træk uden nogen Pause er ikke ualmindeligt; vi har ogsaa oplevet over 7 Timers Forhandling!
Endelig er der de forskellige Hverv, som tilfalder Raadets Medlemmer med Uddeling af Understøttelser, Tilsyn med forskellige Arbejder og Virksomheder. Ogsaa her kan der
nedlægges et virkeligt Arbejde, der nok skal bære sin Frugt, og hvor det ikke mindst for os Kvinder gælder at være trofaste. Naar vi ser til Plejebørn, besøger Skolerne, Børnehjem o. s. v. skal vi komme, ikke som den, der har Magt til at inspicere, men som den, der kommer for at anerkende det gode Arbejde, der gøres og hjælpe med at overvinde de Vanskeligheder, som findes overalt.
Naar jeg ser tilbage over det Aar som gik, er det med Glæde og Tak for alt det nye jeg har lært; jeg kan sige, at det allermeste af, hvad vi drøftede, har haft Interesse for mig. Udrettet meget har vi Kvinder næppe, men vi staar bedre rustede til at tage fat i de Aar, som kommer.
Lyngby, April 1910.
Gerda Mundt,
Medlem af Lyngby-Taarbæk Sogneraad.
