« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens Betydning i Velgørenhedsarbejdet
I Dagene fra 9ende til 13de August afholdtes som bekendt i København en international Kongres for offentlig Forsorg og privat Velgørenhed.
Da der er meget faa Omraader, der i højere Grad er Kvindens naturlige Virkefelt end det, hvorom Kongressen drejede sig, er det en Selvfølge, at Kvinder i stort Antal baade fra Ind- og Udland deltog i denne.
I den internationale men navnlig i den danske Komité var ogsaa Kvinderne repræsenterede.
Kvinder som Regeringsrepræsentanter.
Et glædeligt Tidens Tegn var det, at endogsaa enkelte Regeringer, nemlig den amerikanske og rumænske havde sendt Kvinder som Delegerede.
Af særlig Interesse for Kvinderne var de 3 af Kongressens 4 Forhandlingsemner, nemlig: Kvindens Betydning i Velgørenhedsarbejdet, Sygeplejen paa Landet og Forsørgelse af Enker og deres Børn. »Kv. og Smf.« vil derfor bringe en nærmere Omtale af hver af disse.
Kvinderne bydes Velkommen.
Ved Kongressens Aabningshøjtidelighed bød den franske Senator Dreyfus
Kvinderne Velkommen med den glimrende Veltalenhed, hvormed Franskmanden overgaar enhver anden Nation. Han udtalte bl. a.: Kvinderne er kommet her for at indtage deres retmæssige Plads; de befinder sig paa deres egen Grund. - Uden Kvindebevægelsen vil Understøttelsesarbejdet aldrig blive, hvad det skal være.«
Det gik ogsaa som den røde Traad gennem Forhandlingerne om det Emne, der staar over disse Linier, at Kvinderne var uundværlige i Fattigplejen og Godgørenheden, at deres Virkefelter i disse burde udvides, og deres Evner bringes til fuld Udnyttelse ved grundig Uddannelse.
Endnu mere tydelig træder denne Opfattelse en i Møde, naar man gennemlæser de trykte Meddelelser, som inden Kongressens Aabning var bleven tilsendt Deltagerne, om Kvindens Betydning i Velgørenhedsarbejdet i 13 forskellige Lande.
Selve Emnet, der er af et overordentlig stort Omfang, kunde naturligvis kun faa en ret overfladisk Behandling paa selve Kongressen, hvorimod de trykte Beretninger er af stor Interesse og giver en udmærket Oversigt over Spørgsmaalet. Navnlig er det Kvindens Deltagelse i den offentlige Forsorg, hvorom disse giver grundige Oplysninger, idet denne, Ifølge Sagens Natur er langt mere overskuelig end den private Godgørenhed.
Af disse Beretninger er de 9 skrevet af Kvinder; en, den østrigske, har maattet nøjes med nogle Slutbemærkninger af en Kvinde.
Den private Godgørenhed er Pioneren, som gaar i Spidsen med det Arbejde, der efter Haanden overtages af Kommunen og tilsidst af Staten. Fra alle Lande lyder Beretningen ens og med stor Kraft: at i dette Pionerarbejde er Kvinden i højeste Grad skattet og æret og fuldstændig uundværlig; i mange Tilfælde de skabende og ledende.
Ordningen af den offentlige Forsorg er højst forskellig i de enkelte Lande og indenfor disse i flere Tilfælde igen forskellig i de enkelte Dele af Landet. Det vilde derfor føre altfor langt at komme ind paa alle disse Enkeltheder. Vi skal blot fastslaa, at disse Beretninger tydeligt viser, at
Kvindebevægelsen gaar Haand i
Haand med Kvindernes Deltagelse i
den offentlige Forsorg,
og at Kvindernes Indflydelse paa dette store Samfundsarbejde hænger nøje sammen med Kvindens hele Stilling i Samfundet.
Mange Steder, som f. Eks. Holland og Belgien, nægter Loven Kvinder Adgang til Embeder under den offentlige Fattigpleje og de fleste Steder indskrænkes deres Adgang til de mest underordnede Stillinger, der rigtignok giver den mest direkte Berøring med selve de Understøttede. Men selv Steder, som f. Eks. Tyskland, hvor Loven i ret stor Udstrækning giver Kvinder Adgang til Deltagelse i Arbejdet og offentlig Ansættelse finder de kun i ringe Grad Anvendelse. I Norge derimod, hvor Kvinderne er kommunalt ligestillede med Manden, vokser deres Deltagelse stadig og i England, hvor Kvinderne ogsaa er i Besiddelse af den kommunale Stemmeret, finder vi saaledes en Kvinde som Borgmester, en som Fængselsinspektør og mange Kommissionsmedlemmer.
Den danske Beretning, skrevet af lic. theol. Alf. Th. Jørgensen, fremhæver Betydningen af Kvindesagens stærke Fremskridt herhjemme i de senere Aar og tillægger navnlig Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Nationalraad Æren herfor.
Ridderlighed.
I Frankrig, hvor Kvinderne har Adgang til en Del Ansættelser, »fritages de af Ridderlighed« for at have Sæde i det administrerende Raad sammen med deres mandlige Kolleger, medens »Ridderligheden« ikke paalægger Administrationen at betale dem samme Løn som disse.
Mere virkelig ridderligt maa det siges at være, hvad der er Tilfældet i flere Lande, at Kvinderne ikke er tvungne til at modtage Valg til kommunale Ombud saaledes som Mænd.
Den østrigske Beretning udtaler, at man i Østrig ikke har sat Fattigpleje og Kvinderet i Forbindelse og at Kvindens Deltagelse i den offentlige Fattigpleje derfor er uhyre beskeden.
Ved at læse den russiske Beretning studser man uvilkaarlig over at finde, at Kvinderne indenfor den halvt offentlige, halvt private Godgørenhedsordning, der i Rusland repræsenterer den offentlige Forsorg, indtager en afgjort Førerstilling. - Dette Forhold hænger for det første sammen med Kvindens fremtrædende Rolle i den private Godgørenhed i Almindelighed, men uden Tvivl navnlig med den Kendsgerning, at Kvindens politiske Stilling i Rusland ikke er meget forskellig fra Mandens. Forfatteren udtaler, at Sikkerheden for at Kvinderne paa dette Omraade altid vil have den ledende Stilling i Rusland er foruden de kejserlige Damers Deltagelse den voksende Kvindebevægelse.
Indlederen ved Forhandlingen, Borgmesteren i Berlin, Dr. Muensterberg, opstillede følgende Spørgsmaal:
»Hvorfor er der kun saa faa Kvinder
ansat, hvor Loven har givet dem Adgang til Ansættelse«?
Faktum er, at de, der er ansat, gør udmærket Fyldest. Alle de Ængstelser, man har næret for, at Kvindernes varme Hjærte skulde gøre dem til daarlige Økonomer, har vist sig ugrundede.«
Og Svaret var: »Den eneste Aarsag hertil er:
Magtspørgsmaalet!
Mændene vil ikke afstaa Kvinderne deres Arbejdsfelt. Men deres Modstand skal og maa brydes, saaledes som det er gaaet alle Historiens Magthavere. Mændene er gode i Fattigplejen, men Kvinderne er født dertil; de yder ikke blot kvantitativt men ogsaa kvalitativt mere end Mændene. Men for at kæmpe maa man have særlig gode Vaaben, og derfor bør Kvinderne gennemgaa en hensigtsmæssig Uddannelse. Kongressen ønsker ikke at paavirke Lovgivningsmagterne men at opfordre Kvinderne til at lade den Skat, de sidder inde med, komme den lidende Menneskehed til Gode.«
Alligevel indeholdt et Forslag stillet af Dr. Muensterberg følgende: »Det er Lovgivningens Kald paa alle den offentlige Understøttelses Felter at tillægge Kvinden samtlige de Rettigheder, der tilkommer Manden og paalægge hende alle de ham paahvilende Pligter.--« Dr. M. vidste
selvfølgelig, at uden Lovgivningens Medvirken kan Kvinderne ikke komme til at indtage deres retmæssige Plads.
Man maa nu haabe, at det, der har kunnet læres af dette Kongresarbejde, baade Forhandling og Beretninger, maa vise sig at bære Frugt. Det har tydeligt slaaet fast, at jo flere Rettigheder Kvinderne har faaet, jo mere er deres Evner kommet Samfundet til Gavn.
Uddannelse.
Et Forhold maa endnu nævnes vedrørende »Kvinders Betydning i Godgørenhedsarbejdet«. For at denne skal blive størst mulig, og Kvindens Evner blive mest fuldkomment udnyttede, bør hun saavel som Mændene uddannes til Arbejdet i Fattigplejen. Det viser sig ogsaa tydeligt af Beretningerne, at Udviklingen gaar i denne Retning i Udlandet. I saa Henseende er vi endnu saa langt tilbage her i Landet, at Sagen egentlig ikke rigtig har været fremsat. Den danske Beretning søger imidlertid at vække Interesse herfor. Dr. M.’s Forslag indeholder saaledes: »Det maa anses bestemt paakrævet at sætte den kvindelige Ungdom ind i Tidsaandens sociale Krav og i det offentlige og sociale Livs vigtigste Emner vedrørende Sundhedspleje, Børneopdragelse og Forsorg for Børn.--Oprettelsen af Skoler i Samfundsvidenskab, som det bør være en tvungen Sag at søge for unge Piger af god Familie, er det Maal, der bør tilstræbes«. - Om dette vilde være den rette
Form, hvorunder Sagen burde ordnes, skal her ikke nærmere undersøges. Her skal blot gøres opmærksom paa, at der er et Spørgsmaal, som sikkert fortjener den største Opmærksomhed og uden Tvivl trænger til en Løsning.
