« Tilbage til søgeresultaterne
Det nye Ministerium og Kvindernes Valgret
Under denne Overskrift gør vor Kollega »Kvindevalgret« i sit August Nummer sig skyldig i en mærkelig Misforstaaelse. Bladet skriver:
»Ifølge en Ritzaumeddelelse har en Deputation fra Dansk Kvindesamfund spurgt Konsejlspræsident Klaus Berntsen om hans Stilling til Kvindernes politiske Valgret.
Ministeren udtalte - efter Meddelelsen - at han haabede, at Kvinderne maatte have politisk Valgret, naar vi om tre Aar*) atter skulde have Folketingsvalg.
*) Udhævelserne af os.
Hvis Konsejlspræsidenten virkelig har udtalt sig saaledes, fristes man til at tro, at han har været i et spøgefuldt Humør ved denne Lejlighed. Thi han kan vel næppe have forudsat, at Kvinderne skulde være uvidende om den Kendsgerning, at deres politiske Valgret er afhængig af en Grundlovsændring, og at en saadan ikke kan træde i Kraft, uden en Opløsning af den Rigsdag, der har vedtaget den, Udskrivning af nye Valg, og en gentagen Vedtagelse af den af disse Valg udgaaede Rigsdag.
Kvinderne kan altsaa under ingen Omstændigheder - og trods Konsejlspræsidentens »velvillige« Udtalelser - komme til at deltage i næste Valg.
Der foreligger intet om, at Deputationen har bedt Konsejlspræsidenten om en Forklaring paa det gaadefulde Svar.«
»Kvindevalgret« gaar fejlagtig ud fra, at det næste Valg først kan finde Sted om tre Aar. Med hvilken Ret? Grundloven indeholder ingen Paragraf, der umuliggør de to Rigsdagsopløsninger, der vilde være nødvendige for, at Kvindevalgretten kunde vedtages og nye Valg udskrives med Kvinderne som Vælgere - alt inden tre Aars Forløb.
Svaret forekom derfor ikke Deputationen saa »gaadefuldt«, at den maatte bede om nærmere Forklaring.
