« Tilbage til søgeresultaterne
Hvor styrer vi hen?
Hovedindholdet af Fru Bojsen-Møllers Tale i Lunden ved Fællesmødet i Silkeborg gengives i »Kvinden og Samfundet« Nr. 12 ved følgende Citat:
»Mand og Kvinde sammen henad Vejen, ikke hver for sig.«
Det er jo i og for sig ikke nogen ny Tanke, Fru Bojsen-Møller her fremsætter, snarere en Opfattelse, som jeg for længst ansaa for fastslaaet i Dansk Kvindesamfund, at vi bør arbejde sammen med Mændene og ikke imod dem paa, hvad vi anser for godt.
Det tager sig derfor lidt underligt ud, naar G. L. et Par Sider længere fremme i samme Blad tegner os en »Situationsplan«, ifølge hvilken alle Mændene staar paa den ene Side af en gabende Afgrund, »rød som den blodige Uret selv«, og alle Kvinderne paa den anden Side. Man kan selvfølgelig dele alt Folket i to Dele, eftersom de har politisk Valgret eller ikke, men man maa saa blot ikke glemme, at paa den ene Side af den gabende »røde« Afgrund staar der mellem Mændene en stor Mængde, som har arbejdet ivrigt for Kvinderne, givet os kommunal Valgret og aabnet den ene Dør efter den anden for os til Uddannelse og Embeder, medens der paa den anden Side mellem Kvinderne staar mange Hundrede Kvinder, som ved deres direkte eller indirekte Modstand mod Kvindesagen har gjort alt for at hindre Fremskridtet.
Det er nemlig en fejlagtig Opfattelse, at det er Mændene, som galant skal bygge Broer for os og føre os over dem. Broerne maa væsentligt bygges af Kvinderne selv ved deres Interesse, Agitation, Dygtighed og Offervillighed.
»Situationsplanen« er derfor vildledende. Det, som skiller, er gamle Fordomme, forældede Love, Dumhed og Egenkærlighed, men Skillelinien snor sig ud og ind mellem Mænd og Kvinder i alle Partier og alle Samfundsklasser og deler dem i dem, som holder fast ved Fordommene, og dem, som vil dem til Livs.
Det hedder endvidere i samme Artikel af G. L.:
»Saa længe Kvinderne staar udenfor Lovgivningen og Mændene indenfor, er der et uoverstigeligt Skel mellem de to Køn; og saa længe dette Skel med alle dets Virkninger bestaar, saa længe er Mændene vore Modstandere.« G. L. finder ikke Anledning til at gøre nogen Indskrænkning eller tage noget Forbehold. Kort og godt: »Mændene er vore Modstandere«, ogsaa alle de Mænd, som har kæmpet for os og med os, og som har givet os Rettigheder og kaldt paa os i det offentlige Liv, hvor de desværre ofte maatte kalde forgæves, fordi der ingen af os var, som havde Mod og Dygtighed og Offervillighed nok til at paatage os Arbejdet, da det kom til Stykket. Hellere end at tale saa store Ord om Mændene bør vi arbejde paa at øge vor egen Kraft og bruge den Ret, vi har. Da vil den Dag næppe være fjern, hvor vi ogsaa faar politisk Valgret.
Forøvrigt taler G. L. her som andetsteds med en vis Overlegenhed om Partierne og de Kvinder, der slutter sig til dem. Jeg skal i den Anledning tillade mig at henvise til Fru Esther Carstensens udmærkede Indledning til Forhandling af Punkt VII paa Dagsordenen for Fællesmødet i Odense 1908 og til Resulotionen efter Forhandlingen, i hvilken Fællesmødet udtaler, »at de enkelte Kredse bør opfordre deres enkelte Medlemmer til at gaa ind i de politiske Partier, som de føler sig i Overensstemmelse med.«
Det synes altsaa, at den nuværende Fællesstyrelse ikke er i Overensstemmelse med Fællesmødets Udtalelser i Odense. Det vilde være rart at faa Klarhed over dette Spørgsmaal.
Fru Gyrithe Lemche udtaler i sit Foredrag »Floden«, at Dansk Kvidesamfund
maa stræbe at forny sig »udad i Ungdommen og nedad i de arbejdende Klasser.«
Jeg deler denne Opfattelse. Men den Ungdom, som vokser op i Fællesskolerne, hvor Drenge og Piger, unge Mænd og unge Kvinder lærer at betragte hinanden som gode Kammerater i Arbejde og Leg saavel som i den fælles Stræben mod Idealerne, - vil aldrig vindes for en Forening, hvor Kvinderne i Mændene ser deres Modstandere. Ikke heller tror jeg, at Dansk Kvindesamfund kan vente nogen Fornyelse fra de arbejdende Kvinder, naar Fællesmødet stiller sig i Opposition til Arbejderpartiets Bestræbelser for at hjælpe Enkerne i Stedet for at støtte disse Bestræbelser.
Naar Dansk Kvindesamfund saaledes isolerer sig fra Mændene, Ungdommen, Arbejderskerne og de politiske Partier, tvivler jeg stærkt om, at de Elementer, som bliver tilbage, længe vil formaa at holde Liv i Foreningen. For os Kredsformænd vilde det under alle Omstændigheder være rart at vide, i hvilken Grad Fællesstyrelsen deler de af Fru Lemche fremsatte Meninger, for at vi saa vidt muligt kan faa Klarhed over, i hvad Retning Kursen gaar.
Joh. Lund Jakobsen.
Vi skal hertil blot oplyse, at Fru Lemche selvfølgelig skriver for sin egen Regning og ikke paa Fællesstyrelsens Vegne. Fællesstyrelsen styrer samme Kurs, som den stadig har gjort, - holdende sig klar af de partipolitiske Skær, - men uden at isolere sig fra nogen af dem, der ønsker at støtte Kvindesagen. Red.
