« Tilbage til søgeresultaterne
Tre Skoler for Kvinders Uddannelse
Dansk Kvindesamfunds Fagskole for Kjolesyning
har i Aar virket i 15 Aar, og selv om dette Aaremaal ikke berettiger en Jubilæumsartikel, vil der dog være Grund til at bringe Skolen i Erindring ved et Tilbageblik over dens Tilblivelse og Virksomhed.
Fagskolen for Kjolesyning, som nu har til Huse Cort Adelersgade 2, begyndte sin Virksomhed i 1895 i Vingaardsstræde 21 med 8 Elever. Skolen startedes med en Kapital paa 3,000 Kr. indsamlet af daværende Kontorchef, nu Direktør i Hypotekbanken, Hr. Emil Meyer, Fr. S. Toussieng og Grosserer, nu Inspektør ved Købmandsskolen, Hr. Emil B. Sachs, som i de forløbne Aar vedblivende har dannet Skolens Bestyrelse. Skolens Formaal er gratis at give Kvinder, der ønsker at gøre Kjolesyning til deres Levevj, Undervisning og Uddannelse paa en bedre Maade, end det kan ske paa en privat Systue, hvor Arbejdets Deling ofte medfører, at »Eleverne«
kun sættes til at udføre en enkelt Gren af Arbejdet. Paa Fagskolen lærer Eleverne naturligvis at sy alle de forskellige Dele af en Kjole, og hver Elev skal, inden hun forlader Skolen, alene have syet en hel Kjole. Undervisningen paa Skolen varer l Aar. I det første Halvaar undervises alene i Syning, medens Eleverne i det andet Halvaar tillige faar Undervisning i Maaltagning og Tilskæring. Desværre bliver en Del af Eleverne dog kun paa Skolen et halvt Aar og tager derefter Plads paa en Systue, fordi de ikke har Raad til at gaa et helt Aar uden at tjene noget, et Hensyn som ogsaa under de nuværende daarlige Tider i nogen Grad synes at formindske Tilgangen til Skolen.
Elevantallet har i de senere Aar været 20 à 30 aarlig. En Del af Eleverne tager som ovenfor nævnt efter endt Skoletid Arbejde paa Systuer, hvilket ikke er vanskeligt for dem at opnaa til en Begyndelsesløn af 5 à 6 Kr. ugentlig. Andre, som ogsaa har lært Tilskæring paa Skolen, gaar efter endt Uddannelse ud og syr hos Private. Adskillige af disse har erhvervet sig en god Kundekreds.
Fr. F. Lundwall har i de sidste 12 Aar ledet Skolen, hvis Bestyrelse værdsætter hendes Arbejde meget. Fr. Lundwalls Sagkundskab er ogsaa lejlighedsvis bleven benyttet af Myndighederne, saaledes blev hun for et Par Aar siden tilkaldt af Indenrigsministeriet som eneste kvindelig Sagkyndig i en Patentsag vedrørende et Kjoletilbehør, og hendes Kendelse blev taget til Følge.
Naar Dansk Kvindesamfunds Fagskole for Kjolesyning ikke har udviklet sig saa stort, som man maaske havde haabet ved dens Grundlæggelse, skyldes det bl. a., at den har maattet virke med meget beskedne Pengemidler. Medens f. Eks. »Den kvindelige Industriskole« i Kristiania, der omtales i næste Artikel, aarlig faar et Statstilskud af Tusinder af Kroner, maa den københavnske Fagskole nøjes med Hundreder og søge sin væsentligste Indtægt gennem det Arbejde, der udføres af Eleverne. Heldigvis har Skolen en fast Kundekreds af Private, saaledes at den aldrig savner Arbejde, hvilket udføres til jævne Middelpriser for ikke at sætte Arbejdslønnen ned andetsteds. Det vilde være ønskeligt, om Skolen kunde blive saaledes stillet i pekuniær Henseende, at den kunde udvide sit Omraade og i endnu højere Grad end hidtil medvirke til at skaffe Syerskerne bedre Arbejdskaar.
L. N.
Den kvindelige Industriskole i Kristiania.
Et stort norsk Splitflag, som vajer fra den anselige Skolebygning, viser os Vej til den kvindelige Industriskoles aarlige Udstilling. Splitflaget er det ydre Tegn paa, at Skolen er et offentligt Foretagende og et Bevis for, at man i Norge har haft Forstaaelsen af, at Kvinders Uddannelse i al Slags Haandgerning er en Opgave saa vigtig, at den ikke skal løses udelukkende ad privat Vej, men at det Offentlige bør tage Sagen i sin Haand.
Industriskolen i Kristiania, som giver Kvinder fra hele Landet Undervisning i Syning og Vævning samt i Tegning, har eksisteret i 35 Aar og fik allerede i 1882 sin egen Bygning, til hvilken Kommunen skænkede Grunden og paa anden Vis gav Støtte. Den overtoges i 1900 af Stat og Kommune, hvis aarlige Bidrag nu kommer op til ca. 30,000 Kr., foruden at der er knyttet en Del Legater og Stipendier til Skolen. Eleverne, hvis aarlige Antal er ca. 300, kommer, som sagt, fra hele Landet og fra alle Samfundslag.
Den aarlige Udstilling af Elevarbejder fandtes i en Række Værelser, og vi beundrede da først det smukke Linned og de fikse Bluser og Kjoler, der var fremstillede af Elever, der havde gennemgaaet et Aars Undervisning paa Skolen. Sirlige haandskrevne Hæfter, indeholdende Mønstertegninger og forklarende Tekst, vidnede om, at Eleverne ikke blot under Skoletiden fik praktisk Undervisning, men at der ogsaa blev medgivet dem et Fond af theoretisk Kundskab, naar de fra Skolen skulde ud i Livet enten til Arbejde paa en Systue, som selvstændige Syersker eller i Hjemmene.
En anden Afdeling af Udstillingen var Haandarbejder, baade moderne og gamle, nationale Broderier samt dejlige Kniplinger. Jævnsides hermed saa man Tegneelevernes Arbejder: baade Broderimønstre og Vævemønstre foruden naturligvis Tegninger efter Gips og Natur. Tegneundervisningen drives med særligt Henblik paa at fremstille Mønstre, der egner sig til praktisk Brug. Vi saa saaledes et Egern paa sin Gren, tegnet og vævet saa levende, saa man ventede at se det forsvinde i Trætoppene.
Endelig var der Væveskolens Udstilling, som maaske var det, der vakte den Fremmedes største Interesse og Beundring. Her var Drejler og Dækketøjer, Kjolestoffer, Portierer og Gardiner, altsammen i smagfulde Mønstre og Farver, udført smukt og solidt, saa man misundte de Hjem, der skulde prydes dermed. Endogsaa Rejsetæpper, vævede paa Skolen, var udstillede, saaledes en dejlig blød Plaid af en smuk rød Bundfarve, saa blød og fin i Udførelsen, som var den udgaaet fra den bedste engelske Fabrik.
Ogsaa her fulgtes Theori og Praksis: Hver Elev havde sin Bog med Mønstre og Forklaringer om Opsætning af de forskellige Væve. Prøver af Garn, plantefarvet paa Skolen, viste, at ogsaa denne vigtige Gren af Arbejdet, Fremstillingen af de Farver, der skal bruges, blev øvet.
Fru Sophie Borchgrevink har siden 1888 været Skolens Bestyrerinde. Ved sit Initiativ og sin praktiske Dygtighed har hun bidraget til at gøre Skolen søgt fra det hele Land og derigenem hæve Dygtigheden i kvindelig Haandgerning.
Med Taknemlighed mod Skolens imødekommende Bestyrerinde og hendes elskværdige Lærerinder for hvad vi havde set, forlod vi Skolen. Vi sendte et stille Suk til København, hvor tre forskellige Institutioner: Tegne- og Industriskolen for Kvinder, Dansk Kunstflidsforening og Dansk Kvindesamfunds Fagskole for Syersker med spredte Kræfter og Deling af Tilskudet fra det Offentlige skal løse den Opgave, som her er samlet under een Ledelse under nøje Samvirken mellem de forskellige Led.
L. N.
Odense Fagskole for Syersker.
Med Fr. Nathalie Hansen og Fr. Marie Hansen som Bestyrere er der i Odense oprettet en Fagskole for Syersker. De to Bestyrere er for Tiden paa Studierejse i Udlandet. Til Hjælp hertil har de fra Indenrigsministeriet modtaget hver 250 Kr. Fra Fr. Nathalie Hansen har vi modtaget nedenstaaende Brev:
f. T. Paris, 18. Septbr. 1910. Fagskolen i Odense begynder sin Virksomhed 3. November. Tanken om Oprettelsen af en saadan Skole fremkom under den Bevægelse for Bedring af Syerskernes Kaar, der rejstes sidste Vinter i Odense.
Da god Uddannelse i alle Fag er den første Betingelse for bedre Livsvilkaar, er det rimeligt og nødvendigt, at der ogsaa for Syersker maa Faguddannelse til.
Skolen i Odense vil sætte som sit Formaal, at dygtiggøre unge Piger i Faget. Undervisningen vil blive skolemæssig, saa alle Arbejder forklares Eleven først, og hver enkelt læres til at arbejde selvstændigt. Den bindende Læretid er et Aar. Første halve Aar læres frit, andet halve Aar faar Eleven en mindre Løn. Ønsker Eleven at fortsætte sit Arbejde paa Fagskolen, betales der efter stigende Skala hvert Halvaar. For øvede Syersker vil der blive Tilskærerkursus, og for Husmødre og unge Piger smaa korte Kursus, hvor de lærer at forarbejde egen Garderobe, saavel i Kjole- som Linnedsyning.
Vi har fra 10. August gæstet Fagskoler i Berlin, Dresden, Zürich og Paris, og fortsætter Rejsen over London, Brüssel og Hamborg, ialt 2 Maaneder. Vi har hidtil været særdeles glade ved Udbyttet af Rejsen. Fagskoler for Kjole- og Linnedsyning har jo i en længere Aarrække været i Virksomhed i disse Byer, navnlig i Schweiz og Belgien, hvor der findes Fagskoler i alle større Byer.
I Ziirich gik vi som Elever i 3 Uger for rigtig at sætte os ind i Forholdene. Skolen dér regnes for en af de bedste i Schweiz, den er 2l Aar og gæstes aarlig af mange Udlændinge. Der var 3 finske Damer samtidig med os.
Alle de Skoler, vi har gæstet, arbejder med fra 2-4 Aars Undervisningstid, i hvilken Tid Eleverne ingen Løn faar, eller kun en lille Løn det sidste Aar. Der undervises samtidig i flere teoretiske Fag, men da disse Skoler arbejder med stor Statsunderstøttelse, kan vi jo ikke indrette Fagskolen i Odense som Kopi af dem. Skolen i Odense bliver en privat Skole fra Begyndelsen, som selvfølgelig vil faa sine Vanskeligheder. Men vi haaber, og vil arbejde hen til, at den kan naa sit Maal og uddanne dygtige Syersker, der kan skaffe sig en Livsstiling ved det Arbejde, de har valgt sig.
Paa Fagskolen vil tilrejsende unge Piger kunne faa fuldt Ophold for en rimelig Betaling.
