« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder og »andre Synder«
Fr. Redaktør!
Tillad mig gennem vort Blad at give Udtryk for en Vrede, som gentagne Gange har grebet mig, naar jeg hører Præster og Moralprædikanter tale om »Kvinder«.
Muligvis uden at tænke over, hvilken Krænkelse der tilføjes os Kvinder, advarer slige velmenende Folk Ungdommen mod »Vin, Tobak, Kortspil og Kvinder«. Men da den største Halvdel af et Lands Ungdom bestaar af unge Piger, kunde der være lige saa megen Grund til at advare for »Mænd«, saa meget mere, som Kvinden løber større Fare end Manden ved at indlade sig paa Letfærdighed. Hvorfor kan d’Hrr. Præster og Moralister ikke simpelthen advare mod Letfærdighed i Forhold mellem de to Køn, det er dog det, de mener. Nej, altid hører man det samme: »Kvinder og andre Synder«. Jeg synes, det er en utaalelig Nedværdigelse af Kvindenavnet, at det slet og ret bruges som Betegnelse for Fristelse og Synd. De Præster, som advarer Ungdommen mod »Kvinder og andre Synder«, bør dog ikke glemme, at deres Mødre, Søstre, Hustruer og Døtre dog til syvende og sidst ogsaa er Kvinder.
Maaske jeg gennem disse Linier kunde virke hen til, at d’Hrr. Moralprædikanter ikke slet saa ofte tog Kvindens Navn forfængeligt. Vort Sprog ejer tilstrækkelig mange - baade simple og finere - Udtryk til at betegne Skøger, saa det er aldeles unødvendigt at misbruge Kvindenavnet, hvergang der skal tales om Verdens Daarligdom og mangehaande Fristelser. Og kan Mændene med deres meget omtalte Ridderlighed ikke selv indse dette, maa vi Kvinder lære dem at respektere Kvindenavnet.
