« Tilbage til søgeresultaterne

Love for »Dansk K vindesamfund« s Husholdningsvandrekursus

« Se emneord

                                     Statsunderstøttede.

Formaalet med Undervisningen er, at lære Kvinderne at lave god nærende Mad til en billig Pris og at bibringe dem lidt Kendskab til Husholdningsregnskab, Næ­ringsmiddellære og Sundhedslære. Sta­tens Bidrag anvendes til Fripladser til ube­midlede Husmødre.

Kursus ordnes overalt i Danmark. Be­gæring om at faa Kursus afholdt indsen­des til Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse og indgives som Regel 3 Maaneder før Kursus ønskes afholdt.

Følgende forskellige Kursus kan af­holdes:

Praktiske Kursus:

A.    Kursus   i  billig  Mad     (røde  Hæfte) 18 Lektioner Kr. 15,00.

B.    Kursus i finere Mad   (grønne Hæfte) 18 Lektioner Kr. 25,00.

Forevisningskursus:

C.    Forevisning   (røde Hæfte)   12 Lektio­ner Kr. 3,00.

D.    Forevisning (finere Mad) 6 Lektioner Kr. 5,00.

Bagekursus:

E.    Daglig Brød- og Kagebagning 6 Lek­tioner Kr.  2,00.

F.    Finere Bagværk 6 Lektioner Kr. 5,00.

Sultekursus:

G.    Syltning og Henkogning 6 Lektioner Kr. 5,00.

Forelæsningskursus:

H.    Kursus    i    Sundhedslære    10    Timer Kr. 2,00.

I.    Kursus i Næringsmiddellære 10 Timer Kr. 2,00.

NB. Desuden kan der efter nærmere Forhandling ordnes Kursus paa kortere eller længere Tid.

Til de praktiske Kursus hører Under­visning i Husholdningsregnskab; til hvil­ket Brug Regnskabsbøger udleveres gratis.

Ubemidlede Husmødre (gifte og ugifte) kan faa halv eller hel Friplads til oven­nævnte Kursus A, C, E og G samt til Forelæsningskursus H og I.

Der optages 12-16 Elever paa et prak­tisk Kursus, og paa Forevisningskursus indtil 30.

Eleverne spiser selv den Middagsmad, de tilbereder paa Kursus. Bagværk og Paalæg maa de derimod købe, dersom de vil have det.

For at en Kreds kan faa Kursus, maa der som Regel være anmeldt saa mange Elever, at der kan undervises 6 Gange ugentlig i 6 Uger. Der kan indrettes Kur­sus med Undervisning 2 Gange daglig. Kredsen sørger for et passende Lokale til Undervisningen og faar da Køkkensager sendt til fri Afbenyttelse.

Med Køkkentøjet følger en Liste over dette. Lærerinden og en af Kredsen valgt Tilsynsførende optæller Sagerne og ser, at alt er i Overensstemmelse med Listen. Naar Kursuset er afholdt, holdes igen Optælling, en ny Liste underskrives af Lærerinden og den Tilsynsførende og skal følge med Køk­kentøjet. En Genpart af denne nye Liste indsendes til Fællesstyrelsen med Paategning om, hvor Sagerne opbevares.

Ting, som ikke taaler Transport - Spisestel, Fade o 1. - maa laanes eller lejes, eller det maa købes, naar Kursuset begynder, og sælges igen ved Kursusets Slutning. Kredsen maa skaffe Duge, Vid-skestykker og Klude til Brug paa Kur­suset.

Lærerinden faar Rejsegodtgørelse (III Klasse) og gratis Ophold og desuden 100 Kr. kontant for et 6 Ugers Kursus med 36 Lektioner. Underviser Lærerinden mere end 36 Lektioner betales 4 Kr. for hver Lektion udover de 36. For 10 Dages Forelæsningskursus faar Lærerinden 100 Kr. og fri Rejse, men sørger selv for sit Op­hold.

Fællesstyrelsen kan, naar den skønner det rigtigt, forhøje Lærerindens Løn.

Lærerinden faar sin Løn udbetalt, naar hun afleverer Regnskabet.

Lærerinden indkasserer Elevbidragene, foretager alle Indkøb og fører Regnskab efter en af Fællesstyrelsen vedtagen Form. Lærerinden raadfører sig med Kredsens Tilsynsførende om, hvor Indkøbene skal foretages. Kredsens Tilsynsførende har til enhver Tid Ret til at efterse Regnskabet og Kassebeholdningen og skal gennemse Regnskabet, før det med samtlige Bilag indsendes til Fællesstyrelsen. Enhver Gave i Penge eller af Penges Værdi indgaar i Regnskabet. Det gennemsete Regn­skab skal være underskrevet af Lærerinden og den Tilsynsførende.

Naar Regnskabet er godkendt af Fæl­lesstyrelsen, faar Kredsen det mulige Un­derskud tilsendt fra Kassereren*).

*) Skulde et Kursus undtagelsesvis give Overskud, da faar Lærerinden 10 pCt. af dette, Resten opbevares af Kredsen at anvende til Fripladser paa fremtidige Kursus i samme Kreds.

Disse Love, der er vedtagne paa Fællesstyrelsesmødet d. 28. September er i Overensstemmelse med den Maade, paa hvilken D. K.s Husholdningsvandrekursus hidtil har været ledet. Delvis nyt er dog Forelæsningskursus i Næringsmiddellære og Sundhedslære.

Særligt henledes Distriktsformændenes Opmærksomhed paa denne Sag.

Lovene for D. K.s Vandrekursus i Kjolesyning og Snitmønstertegning vil følge i næste Nummer.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner