« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Kredse og deres Formænd
(Fortsat.)
Ørslev-Bjerge. - Ry. - Viborg.
Ørslev-Bjerge Kredsen (ved Skelskør). I Aaret 1905 sammenkaldte Pastor Aage Møller og Hustru (Jutta Bojsen-Møllers Søn og Svigerdatter) til et Møde i deres Hjem i Ørslev, hvor der samme Aften blev dannet en Forening med Præstekonen som Formand. Kredsen har arbejdet under ret trykkede Kaar; Bidraget blev sat til l Kr. pr. Medlem, der har derfor ikke været meget at arbejde med, saa man tog med Tak mod al den Hjælp, som ydedes gratis i Form af frit Lokale i Præstegaarden og gratis Foredrag bl. a. af Jutta Bojsen-Møller.
Da Formandsposten p. Gr. af Præstefolkenes Forflyttelse, blev ledig, besattes den af Marie Olsen. I hendes Tid blev der indsamlet 106 Kr. til Enken efter Prop. Beck (paa Højbjerggaard), der, som man vil huske, blev myrdet af Polakken Bulotti. Den næste Formand var Marie Ibsen, der fik Kredsens økonomiske Kaar lidt bedre ved Afholdelse af en Bazar, der gav Penge til Arbejde for Sagen.
Der blev afholdt godt besøgte offentlige Møder med Talere som Pastor Bjerre, Lærer Hansen o. s. v. Et Kogekursus samlede 32 Elever og vakte megen Glæde.
Den nuværende Formand er Jensine Arentoft, der skriver:
»Vi er kun smaa endnu, men vi haaber paa, at vi maa vokse og blive dygtigere, saa at vi, naar vi nu i en ret nær Fremtid faar Stemmeret, da ogsaa maa forstaa at bruge den, saa at det virkelig maa blive til Gavn for os og vort Land.«
Ry Kredsen er stiftet den 20. Septbr. 1901 efter et Foredrag af Jutta Bojsen-Møller. Kredsens stedlige Arbejde i de forløbne Aar har væsentlig været af velgørende Art; men det største Arbejde er dog gjort i Kirkesagens Tjeneste, idet det var Kredsens daværende Formand, Fr. Bojsen, der fremsatte Tanken om at opføre en Kirke i Stationsbyen, da Sognekirken ligger ca. 3/4 Mil fra Ry. Indsamlingen af de nødvendige Pengemidler blev ogsaa foretaget af Kredsens Medlemmer, ligesom den skænkede en smuk Alterdug, da Kirken for et Aar siden blev indviet. Kredsens første Formand var Astrid Hostrup; ved hendes Afrejse fra Byen blev Ingeborg Bojsen Formand, og da hun efter eget Ønske fratraadte som Formand (paa Grund af Alder), udnævntes hun til Æresmedlem af Kredsen. Lærer Anne Valsted blev derefter Formand og afløstes 1908 af den nuværende Formand Nicoline Olsen, der 1889 tog Almuelærereksamen fra N. Zahles Kursus og derefter virkede ved Københavns Kommuneskoler, indtil 1898.
Form., der er gift med Stationsforstander Olsen i Ry, skriver til os:
»Fra min tidligste Ungdom har jeg interesseret mig for Kvindesagen af den praktiske Grund, at jeg tidlig maatte staa paa egne Ben og ernære mig selv, og derfor hurtig fik Øjnene op for, hvor svært det under de bestaaende Forhold var for en enligstillet Kvinde at arbejde sig frem. Men ligesom Forholdene har forandret sig meget siden min Ungdom, saaledes er jeg overbevist om, at Kvindesagen, som den retfærdige Sag, den er, inden længe vil vinde frem til fuld Sejr.«
Viborgkredsen stiftedes 1905 efter et Foredrag af Jutta Bojsen-Møller. Kredsen har gjort, hvad den med sine smaa Midler kunde gøre for at faa Folk i Tale og blive kendt saa meget som muligt. Den har f. Eks. i flere Vintre haft Gymnastikkursus 2 Gange ugentlig for Tjeneste- og Fabrikspiger samt Sykursus, hvor der ogsaa blev læst højt, talt og sunget med de unge Piger. Der er dernæst hvert Aar baade af stedlige og udenbys Kræfter afholdt en Del Foredrag, dels offentlige, dels for Medlemmerne alene, navnlig for at give Kvinderne Oplysning om kommunale og sociale Forhold.
Kredsens første Formand var Eline Wolff, f. Holst, der med Iver arbejdede for de forskellige Opgaver, Styrelsen havde sat sig. Efter 3 Aars Forløb afløstes hun paa Formandspladsen af sin Søster Anna Esmann.
Ved sin Bortrejse fra Byen efterfulgtes hun af Kredsens nuværende Formand Ingeborg Lemming Mortensen, der i 13 Aar har været Lærer ved N. Zahles Skole i København og i 10 Aar ved Viborg Katedralskole.
«Det har,« skriver Formanden til os, »ikke altid været let at faa Medlemmerne samlet. Styrelsen er overvejende af den Mening, at vi for Tiden ikke bør tage filantropiske Opgaver op, men kun have Valgretten som Program, støtte denne betydningsfulde Sag efter bedste Evne og søge at paavirke Kvinderne til hver for sig at dygtiggøre sig til at bruge den politiske Valgret, som utvivlsomt maa gives os. «
